Vi kan ikke længere prale af at have noget af det reneste vand i verden, mener professor efter kortlægning
Dagbladet Information har kortlagt, hvor og i hvilket omfang landbruget sprøjter med pesticider på arealer, som danner drikkevand til landets storbyer. Lektor får "ondt i maven" af, hvad kortet viser.
Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi ved Københavns Universitet, betegner en ny kortlægning af pesticidforbruget herhjemme som "skræmmende".
"Indtil for få år siden pralede vi med, at vi havde noget af det reneste grundvand og drikkevand i verden. Det kan vi nok godt glemme," siger hun til Information.
Baggrunden for hendes reaktion er, at Information har kortlagt, hvor og i hvilket omfang landbruget sprøjter med pesticider oven på arealer, hvor drikkevandet bliver dannet til hovedstadsområdet, Aarhus, Aalborg og på Fyn.
Kortlægningen viser, at der de seneste år er blevet sprøjtet med pesticider på marker, som udgør over 40 pct. af det drikkevandsdannende areal, og flere vandselskaber mener, at det er en decideret trussel mod fremtidens drikkevandsforsyning.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) er også alarmeret over kortlægningen og fastslår, at man ikke kan fortsætte på denne måde, hvis der skal være rent drikkevand i fremtiden.
Ikke kun fortidens synder
Problemet skyldes ikke kun fortidens synder, da Information også beretter om aktuelt godkendte pesticider eller pesticider, som er blevet forbudt inden for det seneste 1,5 år og stadig må bruges i en udfasningsperiode.
Eksempelvis er de udbredte PFAS-dannende pesticider netop blevet trukket tilbage, men de har været brugt - og bliver det stadig, mens de udfases - på 39 pct. af de kortlagte drikkevandsdannende områder.
En anden brugt sprøjtegift er propyzamid, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende og står på Miljøstyrelsens liste over de "mest problematiske" pesticider. Midlet undersøges nærmere, men er fortsat tilladt.
Amalie Timmermann, miljøepidemiolog og lektor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, siger til Information, at kortlægningen giver hende "ondt i maven", og hun håber, at den vil føre til en mere ambitiøs plan for grundvandsbeskyttelse.
Ikke en isoleret historie
Økologisk Landsforenings forperson, Michael Kjerkegaard, minder om, at Informations artikel ikke er en isoleret historie:
”Den er et ekko af utalligerapporter fra Geus, Miljøstyrelsen og danske universiteter. Flere hundrede rapporter fra de seneste 30 år. Beviserne er overvældende: At fortsætte som hidtil er at gamble med vores fremtidige vandforsyning. Og den har vi ikke råd til at tabe,” siger han til Økologisk Nu.
”Det er på tide at lytte til forskerne, der får ondt i maven, og ikke kun til erhvervslobbyen, der lover ro i sjælen. Diskussionen bør ikke handle om, hvor meget gift, vi kan tillade os at sprøjte uden at gøre for megen skade - den bør handle om, hvordan vi helt undgår at forgifte vores drikkevand i første omgang.”
For ham er løsningen ligetil: At omstille landbruget til at blive økologisk.
”Økologerne beviser jo hver dag, at det er muligt at producere fødevarer uden at ødelægge grundvandet med pesticider.”
Carsten Fabricius, afdelingsleder for planteværn i landbrugets vidensorganisation Seges Innovation, deler ikke bekymringerne.
"Som udgangspunkt kan man sove trygt og roligt om natten, fordi godkendelsesprocedurerne er så restriktive, som de er," siger han til Information og tilføjer, at det vil være en "kæmpe omkostning" for landmændene, hvis deres marker skal gøres til sprøjtefrie zoner.
