Pesticider har medvirket til resistens i en udbredt skimmelsvamp, som truer sårbare patienter

En ny rapport fra Miljøstyrelsen viser, at den resistente svamp Aspergillus fumigatus (ARAf) er vidt udbredt i det danske miljø, og rapporten nævner, at den øgede brug af azolholdige svampebekæmpelsesmidler i landbruget er en medvirkende faktor bag den stigende resistens.

Midlerne bruges i det konventionelle landbrug til at beskytte afgrøder mod svampesygdomme, men deres kemiske lighed med lægemidler, der netop skal behandle infektion med ARAf-svampen, kan betyde, at svampen opbygger resistens, hvilket besværliggør behandlingen af inficerede patienter. Når resistente svampesporer spredes i miljøet, øges risikoen for infektion hos sårbare personer, f.eks. patienter med lungeproblemer eller nedsat immunforsvar.

Forskerne bag rapporten har fra 2020-2022 indsamlet 391 miljøprøver fra hele Danmark, bl.a. marker, gartnerier, kompostbunker og stalde. 4.538 isolater af svampen blev analyseret, hvoraf 4,2 pct. viste sig at være resistente. Specielt prøver fra kompost (80-100 pct. af prøverne), drivhusjord (op til 30 pct.) og staldgødning (32 pct.) havde en høj forekomst af resistente svampe.

Aspergillus fumigatus findes naturligt i jorden og udgør normalt ingen fare for raske mennesker, men hos patienter med svækket immunforsvar – f.eks. kræftpatienter eller personer med lungesygdomme – kan svampen give alvorlige infektioner. I Danmark rammes omkring 500 mennesker årligt af en infektion med svampen, og tre-fire pct. af patienternes svampeinfektioner er resistente over for behandling. Det betyder, at mellem 15 og 20 patienter hvert år får en infektion, som kan være svær at behandle med standardmedicin, og de dermed er i højere risiko for at dø af infektionen.

Overlæge er foruroliget

Ulla Møller Winreich, formand for Dansk Lungemedicinsk Selskab og overlæge på Aalborg Universitetshospital, siger til Politiken, der også omtaler rapporten, at resistensen er en trussel mod patienter; de kan være nødt til at få en anden type behandling, som samtidig har flere bivirkninger, fordi det bedste lægemiddel bliver ubrugeligt.

"Jeg er foruroliget over, at den nye normal er, at der er resistente svampe overalt. Det burde ikke finde sted. Lægemidler skal bruges til at behandle mennesker med hjerte og lunger," siger hun.

I en skriftlig kommentar til Politiken henviser Landbrug & Fødevarer til, at midlerne er nødvendige, hvis man skal undgå for store tab i landbruget, og at de er godkendt efter en restriktiv vurdering.

De største mængder azolholdige pesticider bruges på kornmarker, mens kartoflerne sprøjtes mest intensivt med midlerne.

Kontorchef afviser grundlag for forbud

Forfatterne skriver i rapporten, at baseret på de nye undersøgelser og den tilgængelige litteratur inden for området er det "dokumenteret uden for enhver tvivl, at den dobbelte anvendelse af azoler i medicin og til plante- og materialebeskyttelse har medført resistensudvikling".

Hypotesen i rapporten er, at svampen i jorden udsættes for azoler fra pesticider, hvilket selekterer for resistente varianter, som derefter spredes til mennesker via luften, men undersøgelsen har ikke påvist en direkte sammenhæng mellem resistens og brugen af azol-pesticider. I Holland, hvor man historisk set har haft et højt forbrug til sprøjtning af planter og blomsterløg, er resistensen endnu mere udbredt.

Miljøstyrelsen anbefaler nu, at man:

• Kortlægger de største kilder til resistente svampe i Danmark.

• Undersøger, hvordan resistensen spredes.

• Vurderer, om pesticidbrug kan reguleres bedre for at mindske risikoen.

Miljøstyrelsens kontorchef for pesticider, Jane Pedersen, oplyser til Politiken, at rapporten ikke giver grundlag for at forbyde azolpesticider:

"Undersøgelsen kunne ikke vise, om eller hvilke anvendelser af azolpesticider der potentielt bidrager til den stigende andel af azolresistens hos patienter. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem andelen af resistente stammer og koncentrationerne af azolpesticider i undersøgelsen," begrunder hun.