»Vi har altid sagt, at økologien har den bedste velfærd, men dér bliver vi altså presset nu«

Der sker noget med dyrevelfærden i det konventionelle landbrug i disse år. 

Buræg er fortid, statens dyrevelfærdsmærke kræver grise med krølle på halen og forbud mod aflivning af kalve, Arla garanterer, at dens store sællert, Arla24, kommer fra køer på græs, og flere kæder udfaser nu den hurtigtvoksende industrikylling til fordel for langsommerevoksende racer. 

Det med en høj dyrevelfærd har hidtil været økologernes store salgsargument, men spørgsmålet er nu, om det konventionelle landbrug begynder at rykke så meget, at det ligefrem kan blive en seriøs konkurrent på området.

Ifølge Thomas Helle, økologisk mælkeproducent og næstformand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, møder økologerne stigende konkurrence på dyrevelfærden fra konventionelle mælkeproducenter. 

Han henviser til statens dyrevelfærdsmærke, hvor spændet mellem økologer og konventionelle er skrumpet. Et eksempel er, at Danmarks bedst sælgende mælk, den konventionelle Arla24-mælk, nu også får to velfærdshjerter ligesom en række økologiske mælkeprodukter. Samtidig nævner han, at de økologer, som endnu har ældre stalde, bliver presset af landmænd med nye, store stalde. 

»For dyrenes skyld er det jo kun godt, at de kommer udenfor. Vi har altid sagt, at økologien har den bedste velfærd, men dér bliver vi altså presset nu,« siger han og understreger, at han kun kan tale på vegne af dyrevelfærden inden for mælkeproduktionen. 

Samme budskab lød sidste år fra Landbrugsavisens kvægfaglige redaktør, Peter W. Mogensen, som i en klumme skrev: »Forskellen mellem de to produktionssystemer er gradvist snævret ind, og med hjerteordningens indtog på mælkekartoner og kødbakker fra årsskiftet bliver forskellen endnu mindre«. 

Thomas Helle mener derfor, at økologerne ad frivillighedens vej – fordi lovgivningen i EU er for træg – er nødt til at se på tiltag, der kan øge dyrevelfærden, såsom at give køerne endnu mere plads.

Coop: Debatten kan gavne økologi

Thomas Roland, der er CSR-chef i Coop, mener dog ikke, at økologien som helhed er ved at blive udkonkurreret på dyrevelfærd – snarere tværtimod. 

»Jeg oplever, at det er en fordel for økologien, at der er mere opmærksomhed om dyrevelfærd. Jo flere, der begynder at interessere sig for det, jo bedre er det for økologien,« siger han. 

Koncernens salgstal viser således ikke, at økologien skulle være på vej til at blive udkonkurreret. 

»Vi kan heller ikke se, at der skulle være en faldende tillid til økologien. Vi har Bornholmergrisen i vores sortiment, og den er på niveau 1 i vores mærkningsordning, men den har ikke taget andele fra økologien,« forklarer han. 

Alligevel mener han, at det er nødvendigt for økologien, at den hæver niveauet for dyrevelfærd. Det er bl.a. derfor, at Coops eget dyrevelfærdsmærke på fire niveauer ikke automatisk placerer økologien på det fjerde og højeste niveau – der skal være noget at stræbe efter. 

»Det, at økologerne altid har været villige til at udfordre det bestående, har givet økologien sin store anerkendelse. Det skal man selvfølgelig altid blive ved med at udfordre,« siger han. 

»På enkelte dele leverer økologien ikke« 

Camilla Udsen, seniorrådgiver inden for fødevarepolitik hos Forbrugerrådet Tænk, vurderer også, at økologien fortsat fører på dyrevelfærd. Ligesom Thomas Helle mener hun dog, at det har skabt et vist pres på økologien, at Coop og staten har lanceret deres dyrevelfærdsmærker. 

»Det tager nogle af økologiens salgsargumenter, og det gør, at den mister lidt af det semi-monopol, den har haft på dyrevelfærd,« siger Camilla Udsen, som minder om, at Tænk er imod statens velfærdsmærke, da man mener, at statens laveste niveau gør for lidt for dyrevelfærden. 

Hun tilføjer, at økologien heller ikke er perfekt, da den på visse områder ikke leverer godt nok, når det kommer til dyrevelfærd og nævner den korte tid ko og kalv er sammen i mælkeproduktionen som et eksempel på plads til forbedring:

»På enkelte dele leverer økologien ikke. Derfor er det vigtigt, at økologien også bliver udfordret og arbejder aktivt for at forbedre dyrevelfærden og har en ambition om at ligge i toppen af mærkningsordningen.«

Undervejs i interviewet stiller Camilla Udsen også det relevante spørgsmål: Hvad er egentlig god dyrevelfærd? 

I forskningen tales der grundlæggende om tre faktorer: dyrenes sundhed og biologiske funktion (lav dødelighed, er dyret rask, vokser det osv.), dyrenes følelser (frihed for smerte, frygt, stress, har det positive oplevelser osv.) og det naturlige liv (kan det udfolde sin natur). 

Denne artikel tager udgangspunkt i dyrevelfærden som defineret af dyrevelfærdsmærkerne, hvor mere plads og bevægelsesfrihed, adgang til udendørsarealer, miljøberigelse og kortere transporttid betragtes som bedre velfærd. 

»Økologi er den bedste dyrevelfærdsmæssige pakkeløsning,« siger Camilla Udsen. 

Projekter skal øge dyrevelfærden

Finn Tang, der er formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, føler sig heller ikke truet på konkurrenceevnen, efter at Arla har stillet krav om, at alle landmænd, der leverer til Arla24, skal sende deres køer på græs. 

»Det er klart, at det har en betydning, men Arla har altid haft en mælk, hvor køerne kom på græs. Nu har de så bare tillagt det deres store sællert, men jeg føler ikke, at der ellers er de store ændringer på dyrevelfærdsområdet,« siger han. 

Han understreger dog, at økologerne altid skal arbejde videre med dyrevelfærden, og at de derfor hele tiden har projekter kørende. Aktuelt har Økologisk Landsforening eksempelvis et projekt om skovlandbrug kørende, hvor man bl.a. vil undersøge, om skygge fra træer kan være en løsning til læ og skygge hos kvæg på græs. 

»I økologien lanceres der hele tiden nye produkter, hvor producenter forsøger at få en forretning ud af at lave specialprodukter. Nogle forsøger sig eksempelvis med ammetanter eller at lade ko og kalv gå sammen i længere tid. Sideløbende kører der forsøg, som skal afklare, om det er bedre for kalven at gå længere tid med koen, eller om det er bedre for den at gå med andre kalve,« fortæller Finn Tang. 

Iben Alber Christiansen, der er økologikonsulent hos Økologisk Landsforening og projektleder på en række projekter om dyrevelfærd, uddyber: 

»Den enkelte bedrift har forskellige forudsætninger for at arbejde med dyrevelfærden, og barren hæves hele tiden ad frivillighedens vej, fordi det giver god mening for landmændene at arbejde med disse emner. Således er der for eksempel økologiske mælkeproducenter, der arbejder på at øge naturligheden for dyrene med mere tid sammen for ko og kalv, mere og bedre udeliv, gode hvileunderlag i sengebåsene og bedre plads i staldenes aflastningsområder.« 

Franske frilandskyllinger udfordrer

Ser man på velfærden hos økologiske slagtekyllinger, får udfasningen af den hurtigt voksende kyllingerace i flere kæder og spisesteder ikke Lars Bredahl, formand for Økologisk Landsforenings æg- og fjerkræudvalg, til at frygte øget konkurrence. 

Han anser det heller ikke som en udfordring, at slagtekyllinger siden 2018 har kunnet få statens dyrevelfærdsmærke, som sikrer dyrene mere plads og langsommere vækst, uden at de nødvendigvis er økologiske. 

»Jeg tror ikke, at det udfordrer den økologiske kylling, når man hæver barren i bunden. Det minder om, da buræg blev udfast: Vi havde en forventning om, at det måske kunne gavne økologien, men forbrugerne køber i stedet det næstbilligste,« siger Lars Bredahl. 

Til gengæld er de franske frilandskyllinger, der bl.a. sælges i Netto, en hård konkurrent for økologerne, mener han.

Kyllingerne, der lever i skovområder, har praktisk talt ubegrænset plads og vokser endnu langsommere end den gennemsnitlige øko-kylling. Samtidig er den billigere. 

For to år siden ændrede myndighederne tilmed bekendtgørelsen for økologiske slagtekyllinger, så grænsen for deres daglige tilvækst steg fra 35 til 38 gram, men Lars Bredahl vurderer ikke, at denne regelændring har haft en negativ effekt på økologernes markedsandel. 

Faktisk ser han - ligesom Coops Thomas Roland - noget positivt i debatten om dyrevelfærd, da han tror, at den øgede bevågenhed kan få en afsmittende effekt på salget af øko-kyllinger, hvilket man så efter Dyrenes Beskyttelses kampagne ’Tilbage til den gode kylling’ i 2015-16. Dengang steg salget af økologisk fjerkræ med 80 pct. på et år.