Verdens bestand af dyr er i historisk tilbagegang

I flere millioner år er der ikke registreret så hastigt et fald i verdens dyrearter som nu.

Ifølge den nye 'Living Planet Report', som netop er udgivet af WWF - Verdensnaturfonden og Zoological Society of London (ZSL) er fald i verdens bestande af pattedyr, fugle, fisk, padder og reptiler gennemsnitligt faldet med 68 pct. fra 1970 til 2016. 

Det er en stigning på otte procentpoint, i forhold til den seneste Living Planet-rapport fra 2018, hvor faldet lød på 60 pct. fra 1970 til 2014. Ændringen i tallet kan dog også være et udtryk for, at der medregnes endnu flere arter end tidligere og en mere præcis opgørelse.

Rapporten er udarbejdet af 134 eksperter fra hele verden, som har set på data over 20.811 bestande af 4.392 arter af hvirveldyr. Årsagen bag den hastige tilbage er ifølge forfatterne vores arealbrug særligt i forbindelse med landbrug.

"Det lader til, at vi har brugt 10-20 år på at tale om disse tilbagegange uden egentlig at have gjort noget ved dem. Det frustrerer og gør mig vred. Vi sidder ved vores skrivebord og udarbejder alle disse statistikker, men de har betydning ude i det virkelige liv. Det er virkelig svært at kommunikere, hvor dramatiske nogle af disse tilbagegange er," siger en af forfatterne Robin Freeman fra ZSL til avisen The Guardian.

Særligt i Latinamerika og Caribien er der drastiske tilbagegange blandt arter på op mod 94 pct. I disse regioner er det primært reptiler, fisk og padder, der er hårdt ramt på grund af overudnyttelse af økosystemerne, fragmentering af deres habitater og sygdomme. I Europa og Centralasien er faldet af arter på gennemsnitligt 24 pct.

"Vi er ved at udrydde alt vildt liv fra klodens overflade, vi brænder vores skove og destruerer de vilde arealer. Vi ødelægger vores verden - det eneste sted, vi kan kalde for vores hjem - vi risikerer vores sundhed, sikkerhed og overlevelse her på kloden," siger Tanya Steele, direktør for den britiske del af WWF, til The Guardian.

Fem trusler

Rapporten nævner fem trusler mod biodiversiteten. Øverst står arealbrug, som inkluderer ubæredygtige former for landbrug samt minedrift, transport og byudvikling.

Dernæst nævnes ubæredygtig jagt, krybskytteri og fiskeri, heraf bifangst, invasive arter og sygdomme, forurening og klimaforandringer.

Med hensyn til sygdomme er det et problem, at også artsdiversiteten blandt planter er i tilbagegang, da det gør dem mere udsatte for plantesygdomme.

Forfatterne fremsætter en række scenarier som mulige løsninger på tilbagegangen. Blandt dem er at udbrede de agro-økologiske metoder, der "reducerer brugen af kemikalier, gødning og pesticider og beskytter vores jord og bestøvere". 

De nævner også, at landbrug med fordel kan implementere forskellige biodiversitetstiltag på bedrifterne for at hjælpe arterne; eksempelvis vådområder og læhegn. Skovlandbrug, der så småt er ved at blive mere italesat i Danmark, er også nævnt som en del af løsningen.

Ændrede landbrugsmetoder kan dog ikke stå alene og bør kombineres med markant mindre madspild og et mere moderat indtag af kød og mejeriprodukter, end det er tilfældet i dag, samtidig med at mere natur bliver beskyttet.

'Generelt overforbrug, og mere specifikt overforbrug af kød, har væsentlige konsekvenser for både menneskets og klodens helbred,' skriver forfatterne.