Danske truede arter har fået det endnu værre

Danske dyre-, plante- og svampearter har ikke fået det bedre siden 2010. Det viser Aarhus Universitets opdatering af Rødlisten, der er en liste over arter, der er i risiko for at uddø i Danmark.

Den opdaterede liste viser blandt andet, at en stor andel af Danmarks bier, padder, edderkopper, græshopper og svampe er i tilbagegang. Ifølge Aarhus Universitet er ca. 2,5 pct. af de truede og næsten truede arter i fremgang, mens lidt over 15 pct. vurderes at være i tilbagegang.

"Tallene sætter to streger under, at vores natur er i krise. Mange arter er i fare for helt at uddø herhjemme, og over halvdelen af de vurderede fugle er rødlistede som for eksempel viben, blishønen og nattergalen. Der er behov for handling på naturens vegne, så vi kan give en mangfoldig natur videre til de næste generationer," siger miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.

Af de cirka 12.000 danske arter, som forskerne har undersøgt, er knap 42 pct. kategoriseret som rødlistede. Det vil sige, at arterne enten er regionalt uddøde, kritisk truede, truede, sårbare, næsten truede, eller hvor data er utilstrækkelig.

Aarhus Universitet konkluderer samtidig, at arterne generelt er blevet mere truede i perioden 2010-2019, og den nye opgørelse vækker bekymring hos en række organisationer.

Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening, har tweetet: "Vildt skræmmende. Råber på mere naturlighed, økologi og plads til natur. Landbruget skal omstilles."

Dyrenes Beskyttelses biolog Michael Carlsen peger på presset fra byer og landbrug som årsagen bag tilbagegangen og understreger behovet for mere vild natur.

"Det skal ske nu for, at tilbagegangen kan vendes i tide. Det er helt oplagt at starte med de statsejede skov- og landbrug. Ideelt set burde det hele udlægges til urørt natur," siger han til foreningens hjemmeside.

Hos Danmarks Naturfredningsforening bekymrer Bo Håkansson, der er biolog og seniorrådgiver i naturpolitik og artsforvaltning, sig særligt over, at selv arter, som ikke er kræsne med hensyn til levesteder, nu også betragtes som truede.

"Vi er nået til et punkt nu, hvor det ikke kun er de kræsne dyr, som er i tilbagegang. Det er et symptom på biodiversitetskrisen, som buldrer afsted," siger han til foreningens hjemmeside.

For biernes vedkommende er 44 pct. af de vurderede arter rødlistede, og med 292 biarter i Danmark udgør bien således en væsentlig del af biodiversiteten i Danmark - derudover er biernes bestøvning vigtig for mange plantearter. 

Derfor vækker udviklingen også bekymring i Danmarks Biavlerforening, der vurderer, at truslerne kommer i form af et mere monotont landskab, påvirkning fra pesticider og tab af småbiotoper.

"I Danmarks Biavlerforening har vi i flere år opfordret til, at der skabes et langt større fødegrundlag for såvel honningbier som vilde bier. Vi har gennem overvågningsprojekter kunnet se, at der simpelthen ikke er tilstrækkelig og varieret føde i løbet af sæsonen, ligesom vi kan se at bierne er i kontakt med pesticider," siger foreningens formand, Arne T. Henriksen, i en pressemeddelelse.

Der er dog fremgang for nogle arter. Blandt andet vurderes guldsmedearterne til at være mindre truede nu end i 2010, ligesom havørnen og den røde glente er i fremgang. Andelen af rødlistede arter er især stor i skovene og i naturtypen græsland, som er lysåbne, tørre og naturligt næringsfattige områder. Overraskende nok for forskerne er der faktisk også mange rødlistede arter i agerlandet, hvilket skyldes, at især laver og mosser trives på gamle allétræer, store sten og gamle stendiger.

Det ændrer dog ikke på det overordnede billede om en natur i krise.

"Naturen har brug for hjælp, hvis vi skal vende tilbagegang til fremgang. Vi skal sætte målrettet ind, så både dyr, planter og svampe kan få det bedre. Derfor har vi blandt andet prioriteret mere urørt skov på vores første finanslov, og derfor arbejder vi på at lave en ambitiøs natur- og biodiversitetspakke, så vi igen kan få en rig og mangfoldig natur," siger Lea Wermelin.

Jesper Moeslund, forsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, forklarer, at den største hjælp, man kan give de truede arter, er mere uforstyrret plads. Landmanden kan dog også gøre sit for at hjælpe nogle af truede arter, fortæller han til Okologisk.nu.

Jordbearbejdningen skal reduceres til et absolut minimum, fordi arterne ikke kan etablere sig, hvis der pløjes hvert år. Derudover kan nogle af de rødlistede arter trives på brakmarker, hvis de får lov at ligge tilstrækkeligt længe - især på sandjord, hvor næringsstofferne bliver ledt væk.

"Er der for mange næringsstoffer, skaber det en monokultur, men falder næringsstofniveauet, bliver der bedre balance mellem planterne, så de ikke udkonkurrerer hinanden. Så kan man braklægge noget af sin mark og sikre, at det bliver ved med at være lagt brak, vil det muligvis kunne hjælpe nogle af arterne. Stop med at smide næring og lad området få fred. Men vil landmanden pludselig bruge det og pløjer det, går det hele tabt," siger Jesper Moeslund.

Derudover er ekstensiv græsning godt for de truede arter, der bl.a. trives på kolorte, og især lort fra økologiske køer er at foretrække. 

"Nogle forskere mener, at ormemidlerne, som man giver konventionelle køer, ikke er så gode for de møgbiller og andre arter, der lever i eller af lort, og det kan være en del af forklaringen på tilbagegangen hos mange af de arter," forklarer Jesper Moeslund.

En udfordring ved at udbrede ekstensiv græsning er dog, at landmanden skal være villig til at acceptere et evt. økonomisk tab.

Jesper Moeslund ser også et potentiale i det multifunktionelle jordfordelingsprojekt, der kan skabe bedre sammenhæng mellem landbrugsbedrifterne og naturen.

"Men det vil så være vigtigt, at man bruger projektet til netop at skabe korridorer for den nuværende natur. Store sammenhængende områder er alfa og omega," understreger han.

Den opdaterede rødliste er udarbejdet af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet og kan findes online på redlist.au.dk. Retningslinjerne for vurderingerne af de enkelte arter er udarbejdet af den internationale naturbeskyttelsesorganisation (IUCN).