Annonce

Annonce

Vælgermøde på Lundbæk Landbrugsskole

Næstforperson i Økologisk Landsforening Sten Dissing bad folketingskandidaterne om at forholde sig til, hvorvidt momsen på økologiske varer bør sættes ned. Foto: Malthe Karstensen

Vælgermøde: Nedsat moms på økologi splitter partier

Flere folketingskandidater fremhævede tekniske udfordringer med momssystemet som årsag til ikke at ville nedsætte momsen på økologi, da de blev spurgt ind til emnet på et vælgermøde.

Over 1 mia. kr. om året. Så mange penge tilflyder statskassen i ekstra skatter, når de danske forbrugere vælger at betale merprisen for økologiske varer. Momsen opgøres nemlig i procenter, og da de økologiske fødevarer ofte er dyrere at producere, er momsen tilsvarende dyrere for forbrugerne.

Da Økologisk Landsforening onsdag denne uge afholdt vælgermøde på Nordjyllands Landbrugsskole i Lundbæk, var det et emne, som næstforperson Sten Dissing bad politikerne om at forholde sig til. Blandt tilskuerne var en del af fremtidens landmænd fra landbrugsskolen.

”Når jeg producerer en liter økologisk mælk, har jeg puttet ekstra indhold i den. Vi har højere dyrevelfærd, garanti for rent drikkevand, og vi bruger mindre antibiotika. Det er inkluderet i en liter økologisk mælk. Vi har den udfordring, at når vi nu tager alle de her hensyn, så bliver varen lidt dyrere – og momsen er i procent. Hvis det er et ønske fra samfundet, at vi skal løse alle kriser – og det hører jeg flere af jer sige – så nytter det ikke noget, at der er en ekstra skat på den,” sagde Sten Dissing, der selv er økologisk mælkeproducent med jersey-køer.

Han henviste til Økologisk Landsforenings opfordring i forbindelse med valgkampen til politikerne på Christiansborg om at nedsætte momsen på økologiske varer. Et forslag der desuden er i tråd med EU-Kommissionens anbefaling. 

”Så hvordan har I det med nedsat moms på økologiske varer?” spurgte Sten Dissing folketingskandidaterne, der deltog på vælgermødet.

Alle fik de taletid til at svare, og herunder bringes uddrag af deres svar, der vedrørte spørgsmålet. Partierne var splittede, men særligt lød det, at tekniske udfordringer med differentieret moms formentlig vil gøre det umuligt at indføre.

Rasmus Prehn, folketingsmedlem for Socialdemokratiet og nuværende minister for fødevarer, landbrug og fiskeri:

”Jeg oplever, at folk gerne vil tage de her hensyn, hvor man får sundere produkter og produkter, der er mere i pagt med naturen og som har mere dyrevelfærd i sig. Der er en udvikling i gang, der er rigtig god. Vi har også en aftale om, at vi skal fordoble det økologiske areal, og vi har det økologiske spisemærke, som der er mange kommuner, der går foran med. 

Skal man så også sætte ekstra turbo på med differentieret moms? 

Det er noget, der har været fremme de sidste 25-30 år, og forskellige partier i både rød og blå blok har kappedes om at foreslå differentieret moms af det ene eller andet hensyn. Jeg har bare set, at hver gang det er blevet foreslået, så har der været nogle tekniske, økonomiske eller praktiske forklaringer på, at det ikke er gået igennem. Så selv om man godt kan tænke, at det lyder intuitivt rigtigt, så kommer jeg ikke til at love det. Jeg kan godt forstå, I har interessen i det, men jeg tror ikke, det bliver til noget.”

Per Larsen, folketingsmedlem for Konservative:

”Jeg er ikke begejstret for differentieret fødevaremoms. Det vil næsten ikke være til at styre, og der vil være antræk til en masse svindel med det, så det, synes jeg, er uhensigtsmæssigt.”

Anne Honoré Østergaard, folketingsmedlem for Venstre:

”Jeg er skattejurist og af helt lavpraktiske årsager, er jeg imod differentieret moms. Jeg ved, at vores momssystem ikke kan klare det. Under corona var der forslag om at ændre momssatsen for en periode, og dengang svarede skatteministeren, at det ville tage et år at sætte momsen ned – og skulle vi sætte den op igen, så ville systemet bryde sammen. Det er derfor, vi aldrig rigtig kan diskutere differentieret moms, for det kan ikke fysisk lade sig gøre. 

Hvis vi så tager den derfra, så er det jo os forbrugere, der bestemmer, hvad I andre skal producere. Jeg køber selv både økologisk og konventionelt, det handler om, hvad der er på tilbud, og hvordan det ser ud i køledisken. Jeg kan rigtig godt lide, at det er dansk, og det er primært det, jeg går efter. Så jeg vil hellere have, at vi skaber initiativer til at støtte dansk produktion og ikke nødvendigvis kun den økologiske.”

Peder Hvelplund, folketingsmedlem for Enhedslisten og partiets ordfører for bl.a. natur, miljø og grøn omstilling:

”Jeg har foreslået det tidligere, og jeg har også tit hørt de teknokratiske argumenter imod. Vi behøver ikke tale om differentieret moms, vi kunne jo bare fjerne momsen helt – altså nul moms på økologiske fødevarer. Når vi snakker om økologi, så har vi jo et statskontrolleret økologimærke – det er altså ikke kompliceret at sige, at for de varer, der har det mærke, der kan vi fjerne momsen. Det kan man godt gøre. Så er spørgsmålet, om det er i strid med EU – det er muligt, men der er jeg villig til at tage slagsmålet med EU.

Det er nødvendigt at få drevet den økologiske udvikling, og det er netop nødvendigt i forhold til de mangfoldige kriser, vi står over for. Der er økologi en del af svaret. Det er ikke det eneste svar, men vi skal have en målsætning om, at det landbrug, vi har, skal være økologisk.”

Benjamin Jørgensen, folketingskandidat for SF:

”Jeg skal ikke lade som om, jeg er ekspert, men jeg lytter gerne til gode forslag, og det synes jeg, det her er. For ti år siden arbejdede jeg i en Kiwi-butik, og i Kiwi fjernede vi momsen for kunderne på frugt og grønt og halvdelen af momsen på økologiske varer. Vi kunne se, at det virkede. Vi solgte mere økologi efter det, så vi ved, at det virker – jeg har i hvert fald selv oplevet, at det virkede i den butik, jeg sad i. Jeg tror på, at det er en løsning, vi kan bruge. 

Vi må finde en måde, vi kan skrue systemet sammen på, så det fungerer. Det er jo ikke sådan, at vi skal indrette os efter et system – systemet skal indrettes efter, hvad vi vil med samfundet.”

Christian Friis Bach, folketingsmedlem for Radikale Venstre og tidligere minister for udviklingssamarbejde:

”Det vil ikke bare være bøvlet, det vil være urimeligt bøvlet. Jeg har selv en fødevarevirksomhed, hvor jeg importerer varer fra lande ramt af konflikt. Vi har f.eks. økologiske cashewnødder fra Burkina Faso, som vi blander med mandler og rosiner fra Afghanistan, som er økologiske, men som ikke kan få certifikat, fordi det ikke findes i Afghanistan. Så skal jeg til at bygge det ind i min prisafregning og momsstruktur i virksomheden: Det bliver ubegribeligt bøvlet. 

Jeg har i Folketinget kæmpet mod nøddeafgiften, der heldigvis er blevet afskaffet nu, men vi har stadig kaffeafgift og alle mulige mærkelige afgifter, som vi skal af med for at gøre det lettere for vores virksomheder. Man skal lade være med at blande sig i priserne, men til gengæld skal vi betale de økologiske landmænd for naturydelser, så man f.eks. betaler for læhegn, biotoper eller regenerativt landbrug. Det er den måde, man bør kompensere de økologiske landmænd på.”

Moderaterne, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Kristendemokraterne, Alternativet og Frie Grønne var ikke repræsenteret til vælgermødet.

CO2-afgift er en varm kartoffel

Debatten herefter handlede i høj grad om en mulig CO2-afgift for landbruget – noget som Anne Honoré Østergaard (V) kaldte for ”en varm kartoffel” i valgdebatten.

Debatten affødte bl.a. en kommentar fra en mandlig tilskuer, der kaldte en CO2-afgift på landbruget for noget ”bullshit”. Det fik Per Larsen (K) til at starte en klapsalve, der bredte sig i salen, selv om hans eget parti i et udspil selv lægger op til at indføre en CO2-afgift på landbruget. 

Efterfølgende fastslog Per Larsen, at man i diskussionen om CO2-afgift bør holde sig til faktuel viden. Noget han dog ikke selv efterlevede, da han senere påstod, at økologien er taberen, når man ser på klimaaftrykket pr. produceret enhed.

Forskere fra Aarhus Universitet har ellers tidligere konkluderet, at klimaaftrykket er ens mellem konventionelle og økologiske varer pr. produceret enhed, mens økologien dog har et markant lavere klimaaftryk, når man regner pr. hektar.

Det største bifald under dette vælgermøde på den nordjyske landbrugsskole tilkom Anne Honoré Østergaard, da hun proklamerede, at Venstre ikke vil nedbringe den animalske produktion i Danmark.

Flere artikler fra samme sektion

Trods inflation: Flere danskere accepterer klimaafgifter på fødevarer

En ny måling viser, at et stigende antal danskere er klar til at betale ekstra for klimabelastende fødevarer som kød og mælk. Man kan godt indføre en afgift, uden det nødvendigvis bliver dyrere at handle, lyder det fra en tænketank.

25-11-2022 2 minutter Klima,   Forbrug,   Politik

Klimarådet foreslår en todelt klimaafgift for at undgå skævvridning af priserne

Et politisk flertal er enige om, at der skal indføres en CO2-afgift på landbruget. Hvordan det skal gøres, står dog stadig uklart. Klimarådet foreslår nu en todelt afgift, der både rammer landmændene og forbrugerne.

25-11-2022 3 minutter Politik,   Klima

Kødgiganter udleder næsten lige så meget metan som hele EU

Verdens udledning af den potente klimagas metan er støt stigende. Verdens 15 største kød- og mejeriproducenter udleder sammenlagt mere metan end Rusland og næsten lige så meget som EU. Se her hvad du som økolog kan gøre.

18-11-2022 7 minutter Klima,   Forbrug