Annonce
Annonce
Økologisk Landsforening foreslår, at momsen på økologi sættes ned, så forbrugerne ikke står og skal vælge mellem økologi og et billigere, men mindre bæredygtigt alternativ. Foto: Morten Telling
Momsen på økologi skal ned, så markedet kan trække den grønne omstilling
DEBAT: Økologiske fødevarer er dyrere at producere og dyrere at købe for forbrugerne end ikke-økologiske fødevarer, fordi økologiske varer er produceret uden kemiske overspringshandlinger. Den merpris giver staten en større indtægt fra moms på salg af økologi end på konventionelle produkter. Det er galt, hvis økologien skal vokse.
Dette debatindlæg er oprindeligt bragt i Dagbladet Information d. 11/10.
Af Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening
Økologi er en hjørnesten i den grønne omstilling af dansk landbrug. Med en dyrkningsform og en værdikæde fra jord til bord, er økologien det bedste bud på et bæredygtigt landbrug som bidrager på flere vigtige forhold på samme tid. Det er klima, agerlandsnatur, et bedre vandmiljø, dyrevelfærd og rent drikkevand. Derfor er økologi selvfølgelig med i både landbrugets klimaaftale og sprøjtemiddelstrategien, som er vedtaget af et bredt flertal i folketinget.
Skiftende regeringer har sagt, at omstillingen til økologi skal være markedsdrevet. Det er en god tilgang, men der er én afgørende barriere for den markedsdrevne omstilling. Det er manglende sammenfald mellem pris og produktets belastning på vores planet.
Økologiske fødevarer er dyrere at producere og dyrere at købe for forbrugerne end ikke-økologiske fødevarer, fordi økologiske varer er produceret naturligt og uden kemiske overspringshandlinger. Den merpris giver staten en større indtægt fra moms på salg af økologi end på konventionelle produkter. Det siger sig selv, det er galt, hvis økologien skal vokse.
Økologisk Landsforening foreslår derfor, at momsen på økologi sættes ned, så staten tjener det samme på økologi og ikke-økologi, og sådan at forbrugerne ikke står og skal vælge mellem økologi og et billigere, men mindre bæredygtigt alternativ.
Økologi giver liv og rene fødevarer
Siden 1995, hvor Danmark fik sin første statslige aktionsplan for økologi, er der udgivet yderligere fire aktions- og strategipapirer på økologi. De har alle haft til formål at udbrede økologien til gavn for en bæredygtig anvendelse af vores areal, og hver og en har været værdifuld.
Ingen af strategipapirerne har dog taget fat om den helt afgørende barriere, som er prisforskellen. Det kan politikerne ikke blive ved med at udsætte, hvis de er tro mod deres egne politiske målsætninger for økologi og dermed vil skabe en bæredygtig fremtid for det danske landbrug:
Økologi betyder mindre kvælstofudvaskning. Vi står med et truet havmiljø, der er ved at bukke under på grund af stor næringsstofudvaskning med landbruget som hovedkilde.
Stadigt flere dyrearter bliver rødlistede, fordi de mangler føde og plads. Økologi indeholder 30 % flere vilde plante- og dyrearter på og omkring de dyrkede marker, og populationerne er 50 % større. Økologi sikrer altså mere plads til hverdagsnatur og livsgrundlag til bestøvere og nyttedyr, der skal øge udbytterne i marken på en bæredygtig måde.
WHO forudser voksende problemer med antibiotikaresistens. I dag dør ca. 700.000 mennesker om året på grund af infektioner, der ikke kan behandles. WHO forudser, at det tal er steget til 10 millioner i 2050. Økologi betyder op til 20 gange lavere forbrug af antibiotika i griseproduktionen.
Globalt har landbrugsproduktion nedbragt indholdet af kulstof i jorden. Det betyder mindre frugtbare jorde, der er følsomme overfor tørke og tung nedbør. Økologi giver mere organisk indhold i jorden, hvilket er vigtigt for at opretholde en rig mikroflora. Mikrofloraen er med til at lagre kulstof i jorden og stille næringsstoffer til rådighed for planterne, uden at vi skal bruge eksternt energiinput.
Der er målt pesticidforekomster i drikkevandsboringer i 94 af 98 kommuner. I 72 kommuner er der i opgørelser fra perioden fra 2016 til 2020 fundet et højere pesticidindhold i vandet end tilladt. Økologisk drift er den sikreste måde at undgå risiko for forurening med pesticider i grundvandet fra fødevareproduktion. Det er ligeledes det bedste værn mod sprøjtemiddelrester i vores mad.
Følger anbefaling fra EU-kommissionen
Når Økologisk Landsforening foreslår lavere moms på økologi, lægger vi os i slipstrømmen af EU-kommissionen, der har anbefalet en reduceret økologimoms for at nå målet om, at 25 % af EUs landbrugsareal drives økologisk i 2030.
Tager politikerne ikke initiativ til at rette op på den markedsfejl, vi står med, hvor de mest bæredygtige produkter er de dyreste, og hvor staten tjener mest på at sælge de mest bæredygtige produkter, så forbliver økologi nok desværre en lille niche, og vi vil stå tilbage med et mindre bæredygtigt landbrug.
Der skal derfor lyde en meget stærk opfordring til alle partierne på Christiansborg. Tiden er inde til at tage fat om nældens rod og forløse den værdi, som vi finder i økologien, og som er årsagen til at økologi er skrevet ind i de grønne aftaler, der skal sikre et mere bæredygtigt landbrug. Sæt momsen ned på økologi, så markedet kan trække den grønne omstilling på marken såvel som i indkøbskurven. Lad os skabe forandringen nu.
Flere artikler fra samme sektion
Det er en falsk udlægning at kalde trepartsaftalen for en omstilling af landbruget
DEBAT: Den vækst i det økologiske areal, som regeringen og parterne bag trepartsaftalen ønsker, er lig med omstilling til et landbrug, der samarbejder med naturen. Den omstilling kan vi ikke se i den grønne trepart, skriver Sybille Kyed.
Merete Juhl stopper som direktør i Landbrug & Fødevarer, netop som den grønne trepart er faldet på plads
Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget en ny adm. direktør. Det er uklart, om den afgående direktør selv har taget valget om at stoppe.
Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing
DEBAT: Brugen af begrebet regenerativt jordbrug tenderer til greenwashing, når aktører bruger det i flæng med sprøjtegift. Syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning er ikke forenelige med et regenerativt landbrug, der beskytter naturen, skriver forperson Michael Kjerkegaard.