Nye fund får forskere til at mistænke ukrudtsmidlet glyphosat for at fremme antibiotikaresistens

En gruppe forskere mistænker glyphosat - aktivstoffet i Roundup - for at fremme antibiotikaresistente bakterier og potentielt gøre dem mere udbredte i miljøet.

Mistanken kommer på baggrund af et nyt studie, hvor forskerne indsamlede bakterier fra tre steder i Argentina: et beskyttet vådområde i Argentinas Paraná-delta, lokale hospitaler og landbrugsjord udsat for sprøjtegifte. Derefter testede de alle bakterier for modstandsdygtighed over for 16 typer antibiotika og glyphosat.

Det viste, at bakterierne havde et centralt fællestræk: De bakterier fra vådområdet, der var mest resistente over for glyphosat, viste sig at være genetisk beslægtede med de multiresistente hospitalsbakterier. Genomsekventering viste desuden, at de bar flere af de samme genetiske mekanismer, der også kan give antibiotikaresistens.

Med andre ord: De farlige hospitalsbakterier og de glyphosatresistente bakterier i naturen deler en fælles egenskab, der kan gøre dem resistente mod både glyphosat og antibiotika.

Jochen A. Müller, der er medforfatter på studiet, forklarer i en skriftlig kommentar til Økologisk Nu, at både glyphosat og antibiotika potentielt kan bidrage til bakteriernes antibiotikaresistens.

Det sker, fordi bakterier bruger det samme forsvar mod glyphosat som mod antibiotika: såkaldte efflux-pumper, som er molekylære pumper, der skubber skadelige stoffer ud af cellen. De virker mod mange forskellige stoffer på én gang, så en bakterie, der udvikler mange efflux-pumper for at overleve glyphosat, bliver også bedre til at overleve antibiotika.

Når der sker en eksponering for glyphosat i miljøet, fremmer man ifølge forskernes tese altså de resistente bakterier i miljøet, fordi de bakterier, der ikke kan modstå eksponeringen, hæmmes eller dør.

Det betyder også, at bakterier fra naturen og landbrugsegne kan udgøre en trussel, hvis de kommer ind på hospitalerne.

"Vores resultater indikerer, at eksponering for glyphosat kan fremme udbredelsen af bakterier forbundet med sygehusinfektioner og stigningen i multiresistente kliniske stammer," siger seniorforfatter Daniela Centrón fra Universidad de Buenos Aires i en pressemeddelelse.

Dansk professor er ikke overrasket

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet og tidligere overlæge i klinisk mikrobiologisk afdeling på Odense Universitetshospital, er ikke overrasket over forskernes fund.

Han kalder glyphosat et "ubehageligt og problematisk stof" og forklarer, at flere studier efterhånden har vist, at pesticider som glyphosat øger risikoen for resistente bakterier.

"Vi har laboratoriestudier, der viser, at bakterier, som udsættes for små koncentrationer af glyphosat, samtidig udvikler antibiotikaresistens, så det står fuldstændig klart, at glyphosat er en triggermekanisme. Der er også genetiske studier, som viser, at bakterierne anvender de samme resistensmekanismer mod antibiotika, som de anvender mod glyphosat, så der er en klar biologisk sammenhæng i tingene. Hvis man udsætter bakterierne for glyphosat, udvikler de ikke bare resistens over for glyphosat; de kan samtidig udvikle resistens mod antibiotika som en følgevirkning af at blive udsat for glyphosat," forklarer Hans Jørn Kolmos til Økologisk Nu.

Faktisk er glyphosat selv et slags antibiotikum, forklarer han; det virker nemlig på de samme strukturer i planter, som bakterier også besidder. Derfor mistænkes glyphosatrester også for at skade de gavnlige bakterier i tarmene, ligesom antibiotika gør det:

"Det med, at glyphosat ikke skader i lave koncentrationer, er efter alt at dømme forkert. Ser vi på bierne, er det ikke sikkert, at glyphosat medfører en akut toksisk effekt på hjernen, men det ødelægger deres gode bakterier i tarmen, som producerer livsvigtige signalstoffer til hjernen, hvilket bl.a. påvirker deres sociale adfærd og orienteringsevne. Det gør også dyrene mere modtagelige over for sygdomme, når de gode bakterier hæmmes. Så det er en bortforklaring at påstå, at små koncentrationer ikke skader. Man skal se på, hvad der faktisk foregår ude i naturen, og det har forskerne gjort her. Hvad sker der mon med mennesker, som udsættes for små doser glyphosat? Det ved vi ikke, men glyfosats virkning på bier, giver mig bange anelser om, hvad der på den lange bane kan ske med mennesker. 90 pct. af befolkningen, som spiser konventionelt produceret mad, har glyfosatrester i urinen," siger han.

Et andet bekymrende fund i det nye studie er, at bakterierne i det beskyttede vådområde — som ellers aldrig er blevet sprøjtet med glyphosat — alligevel viste glyphosatresistens. Området ligger nær landbrugsarealer, og vandets kredsløb kan transportere resistente bakterier fra marker til naturområder og videre til hospitaler.

"I naturen fører brugen af glyphosat til udvikling af resistente bakterier i de berørte jordlag, mens brugen af antibiotika fremmer deres udvikling på hospitaler. Bakterier, der bærer gener for antibiotikaresistens, kan sprede sig og formere sig mellem disse to miljøer i begge retninger og på mange forskellige måder, hvor vandkredsløbet spiller en central rolle i smitteoverførslen," konkluderer forfatter på studiet Jochen A. Müller, gruppeleder ved Karlsruhe Institute of Technology.

Rejser særligt to bekymringer

Flere forskere, som ikke bidrog til studiet, har reageret på dets resultater, og der er grundlæggende anerkendelse af studiets grundige omfang, men også en vis tilbageholdenhed med at drage endegyldige konklusioner.

David Ackerley, professor i bioteknologi ved School of Biological Sciences, Victoria University of Wellington, New Zealand, kalder arbejdet med at undersøge over 100 bakteriestammer for "omfattende", men peger på, at der ikke er fundet en entydig sammenhæng og mener derfor, at titlen på studiet - 'Glyphosatresistens som en mulig drivkraft for spredningen af multiresistente kliniske stammer' - er for sensationspræget.

Økologisk Nu har forelagt kritikken for både Daniela Centrón og Jochen A. Müller, som i et skriftligt svar peger på, at deres laboratorieforsøg indikerer, at glyphosat kan øge risikoen for antibiotikaresistens, og at deres fund rejser særligt to bekymringer:

For det første kan landbrugere, der arbejder med glyphosat, blive eksponeret for bakterier, der har iboende antibiotikaresistens.

For det andet er der risiko for, at antibiotikaresistente hospitalsbakterier, der udledes via spildevand til landbrugsjord, kan blive dominerende i miljøet på grund af glyphosateksponering. Det bliver muligt, fordi glyphosat netop kan hjælpe de farligste og mest resistente bakterier med at overleve og trives i miljøet.

Mark Blaskovich, professor ved Institut for Molekylær Biovidenskab ved University of Queensland, Australien, minder også om, at forskerne ikke har påvist, at glyphosat direkte kan forårsage resistens over for antibiotika, men at deres fund lægger sig i slipstrømmen af lignende nye opdagelser, man har gjort på området - hidtil har man nemlig troet, at antibiotikaresistens udelukkende skyldtes overdreven brug af antibiotika.

"Studiet bidrager til den voksende mængde dokumentation for, at bakterier, der udsættes for en række kemikalier i forskellige miljøer, kan udvikle øget resistens mod at blive dræbt af antibiotika,” siger han.

Professor Naresh Singhal, leder af Water Research Centre, University of Auckland, New Zealand, hæfter sig bl.a. ved, at resistensen over for glyphosat lader til at opstå fra de samme mekanismer, der skaber antibiotikaresistens.

"Denne fælles mekanisme mellem ikke-antibiotika og antibiotika antyder, at udviklingen af antibiotikaresistens i jord, vand og mennesker kan være tæt forbundet. Det betyder også, at resistente miljøbakterier kan leve i menneskekroppen og føre til uforudsete infektioner," siger han og kommer så med en advarsel:

"Hvis vi skal lykkes med at håndtere denne katastrofale trussel, skal vores politikker for håndtering af antibiotikaresistens opdateres hurtigst muligt for at tage højde for dette kontinuum af effekter."

Allerede vist i kontrollerede forsøg

Studiet fra Buenos Aires er ikke det første, der peger på en forbindelse mellem herbicider som glyphosat og antibiotikaresistens. Et studie fra 2021, udført af forskere fra Kina og University of York, viste i kontrollerede forsøg, at tre udbredte ukrudtsmidler — glyphosat, glufosinat og dicamba — øgede mængden af antibiotikaresistensgener i jordbakterier. Mutationer, der gav bakterierne bedre vækst i tilstedeværelse af herbicider, øgede samtidig deres tolerance over for antibiotika.

De fandt desuden samme mønster på landbrugsmarker i 11 kinesiske provinser, hvor marker med høj herbicidbelastning havde højere niveauer af resistensgener i jorden.

"Vores resultater tyder på, at brugen af herbicider indirekte kan fremme udviklingen af antibiotikaresistens i landbrugets jordbakteriemiljøer, som gentagne gange udsættes for herbicider for at bekæmpe ukrudt," sagde Ville Friman fra University of York dengang i forbindelse med studiet.

Effekten opstod ved koncentrationer, der ikke var dødelige for bakterierne — altså ved de lave rester af herbicider, der normalt efterlades i jord efter sprøjtning.

Det er fortsat uklart, præcis hvordan og i hvilken mængde resistente bakterier bevæger sig fra landbrugets jord til mennesker, men både de nye fund og studiet fra 2021 peger på det samme hul i den nuværende regulering: Kemikalier som glyphosat risikovurderes ikke ud fra deres evne til at fremme antibiotikaresistens, inden de godkendes til brug.

"Reglerne for brugen af ethvert pesticid — og dets nedbrydningsprodukter — bør kræve, at det testes for sammenhæng med antibiotikaresistens, inden det godkendes til salg. Og etiketten bør indeholde en advarsel om, at antibiotikaresistensgener kan sprede sig fra glyphosatforurenet jord til hospitaler via urenset spildevand," siger Daniela Centrón.