Glyphosat gav rotter kræft selv i "sikre" doser, og det får nu EU til at reagere

EU-Kommissionen har netop bedt Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om at evaluere et nyt omfattende studie af glyphosat - aktivstoffet i verdens mest anvendte ukrudtsmiddel. Det sker, efter at studiet har vist, at glyphosat i selv lave doser forårsager flere former for kræft hos rotter.

I det langvarige studie blev glyphosat alene og to kommercielle glyphosatbaserede formuleringer, Roundup BioFlow (MON 52276), der anvendes i EU, og Ranger Pro (EPA 524-517), der anvendes i USA, givet til Sprague Dawley-rotter via drikkevandet fra før fødslen i doser på 0,5, 5 og 50 mg/kg kropsvægt/dag i to år.

Disse doser anses i øjeblikket for sikre af de regulerende myndigheder og svarer til EU's acceptable daglige indtag (ADI) og EU's niveau uden observerede skadelige virkninger (NOAEL) for glyphosat.

I alle tre grupper af rotter, der fik glyphosat eller glyphosatbaserede midler, blev der hos såvel hunner som hanner fundet flere kræftknuder – både godartede og ondartede – sammenlignet med kontrolgruppen. Kræften ramte en lang række væv og organer, blandt andet blod og lymfesystem (leukæmi), hud, lever, skjoldbruskkirtel, nervesystem, æggestokke, mælkekirtler, binyrer, nyrer, urinblære, knogler, bugspytkirtel, livmoder og milt.

Bidrag fra forskere fra USA og Europa

Mange af de observerede kræftformer er meget sjældne hos denne type forsøgsrotter, og især leukæmitilfældene skilte sig ud: 40 pct. af dødsfaldene blandt de ramte dyr i forsøgsgrupperne skete tidligt i livet, hvilket næsten aldrig ses hos kontrolrotter. Det samme mønster blev set for andre kræftformer.

"Resultaterne af denne grundige undersøgelse – især fundet af, at rotteunger, der blev udsat for glyphosat allerede i fostertilstanden, havde en højere risiko for at få leukæmi og dø tidligt – er en tydelig påmindelse om, hvor sårbare børn er over for giftige kemikalier. Det er et stærkt argument for at fjerne glyphosat fra fødevareproduktionen, når det gælder gravide kvinder og små børn," siger Dr. Philip Landrigan, en af forskerne bag studiet og leder af Program for Global Public Health and the Common Good ved Boston College.

Bag studiet står både institutter, myndigheder og universiteter fra Europa og USA.

"Vi observerede tidlig forekomst og tidlig dødelighed for en række sjældne maligne kræftformer, herunder leukæmi, lever-, æggestok- og nervesystemtumorer. Det er bemærkelsesværdigt, at ca. halvdelen af dødsfaldene som følge af leukæmi i behandlingsgrupperne (der fik glyphosat og glyhosatbaserede pesticider, red.) forekom i en alder af mindre end et år, hvilket svarer til en alder på mindre end 35-40 år hos mennesker. Derimod blev der ikke observeret nogen tilfælde af leukæmi i det første leveår hos flere end 1.600 Sprague Dawley-kontroldyr i historiske kræftfremkaldende undersøgelser foretaget af Ramazzini-instituttet og National Toxicology Program (NTP)," siger Dr. Daniele Mandrioli, direktør for Cesare Maltoni Cancer Research Center ved Ramazzini-instituttet og hovedforsker i undersøgelsen.

Fik kritik for tidligere studie

I 2013 fik Ramazzini-instituttet kritik for et glyphosat-studie, som efterfølgende blev trukket tilbage. Instituttet har bl.a. fået kritik for at bruge Sprague-Dawley-rotter, som er en genetisk afstamning, der hyppigt udvikler kræft. Disse rotter er også brugt i det nye studie, men DTU Fødevareinstituttet oplyser til Økologisk Nu, at rottestammen ofte bruges i kræftundersøgelser, fordi man kender baggrundsfrekvensen for forskellige typer kræft fra de historiske kontrolgrupper af rotterne - altså har man et solidt vidensgrundlag om rotterne.

Robin Mesnage, der er toksikolog ved Department of Medical and Molecular Genetics på King's College London og bidrog til det nye studie, fastholder også, at rottestammen er yderst relevant at bruge.

"Rottestammen er følsom over for at udvikle tumorer, ja, men den følsomhed er en fordel (i studier, red.). Hvad ville pointen være ved at undersøge rotter, som har svært ved at udvikle tumorer? Vi mennesker er jo tilbøjelige til at udvikle dem. Ud fra forsigtighedsprincippet er det bedre at bruge den mest sensitive model for at kunne afdække de risici, der kan være for de mest sårbare mennesker," skriver han til Økologisk Nu og tilføjer, at det amerikanske National Toxicology Program netop anbefaler at bruge den pågældende rottestamme i dyrestudier af de nævnte årsager.

Understøtter tidligere konklusion

De nye resultater understøtter International Agency for Research on Cancer's (IARC) konklusion fra 2015 om, at der er "tilstrækkelige beviser for glyphosats kræftfremkaldende virkning hos forsøgsdyr":

"Vores fund underbygger IARC's klassificering af glyphosat som et sandsynligt humant kræftfremkaldende stof og er i overensstemmelse med eksperimentelle dyreforsøg samt korrelations- og vægtningsvurderinger af beviser fra mennesker, der har rapporteret om sammenhænge mellem eksponering for glyphosat og visse kræftformer, især hæmatologiske maligniteter," siger dr. Melissa Perry, medforfatter til undersøgelsen og miljøepidemiolog ved George Mason University College of Public Health.

Økologisk Nu har anmodet forskere ved DTU om at analysere studiets rottedata, men det har man pt. ikke ressourcer til, lyder det.

I lyset af de nye data har 33 medlemmer af Europa-Parlamentet, ledet af Christophe Clergeau, nu indgivet en skriftlig forespørgsel til Kommissionen med en anmodning om en formel gennemgang af godkendelsen af ​​glyphosat.

Så snart forskerne har udleveret deres rådata, har EFSA og ECHA 21 måneder til at færdiggøre deres nye vurdering: 15 måneder for ECHA, efterfulgt af yderligere seks måneder for EFSA.

Senior-toksikolog Alberto Mantovani, medforfatter til undersøgelsen og medlem af det italienske nationale fødevaresikkerhedsudvalg (CNSA), mener også, at myndighederne - ikke blot i EU, men verden over - "nøje bør vurdere den nye dokumentation".

"Det nye studie er grundigt lavet og følger rotterne helt fra fostertilstanden til de dør, så det opfylder kravene til pålidelig videnskabelig dokumentation for glyphosats toksikologi. Resultaterne viser, at glyphosat og produkter baseret på glyphosat kan give kræft – også ved doser, som myndigheder i dag betragter som sikre," siger han.

Producenten Bayer afviser dog studiets fund, hvilket man kan læse mere om her.

En del af et større forskningsprogram

Det nye kræftstudie er en del af det såkaldte Global Glyphosate Study (GGS) – et internationalt forskningsprogram koordineret af Ramazzini-instituttet.

Formålet med GGS-programmet er at gennemføre den mest omfattende uafhængige vurdering af glyphosats sundhedseffekter til dato - uden deltagelse fra producenterne selv.

Projektet dækker en lang række undersøgelser af stoffets toksicitet, herunder påvirkning af hormonsystemet, reproduktion, organfunktioner og udvikling af kræft, og der indgår både fulde livsforløbsstudier og eksponering allerede før fødslen.

GGS's fund vedrørende glyphosats toksicitet for mikrobiomet, der blev peer-reviewed og offentliggjort i slutningen af 2022 og præsenteret for EU-Parlamentet i 2023, viste også skadelige virkninger ved doser, der i øjeblikket betragtes som sikre i EU (0,5 mg/kg legemsvægt/dag, svarende til EU's acceptable daglige indtag).

GGS har også tidligere offentliggjort en pilotundersøgelse, der viste endokrin og reproduktiv toksicitet hos rotter ved glyphosatdoser, der i øjeblikket betragtes som sikre af myndighederne i USA (1,75 mg/kg legemsvægt/dag). Disse resultater blev senere bekræftet i en human population af mødre og nyfødte, der var udsat for glyphosat under graviditeten.

Det næste trin i GGS er at forstå den rolle, som glyphosat og glyphosatbaserede herbicider kan spille i stigningen i neurologiske sygdomme og lidelser.