Annonce
Annonce
Klimarådet foreslår en CO2-afgift, som ikke nødvendigvis lægges på produktionen, men også forbruget, så danske varer ikke bliver relativt dyrere end udenlandske. Foto: Colourbox
Klimarådet foreslår en todelt klimaafgift for at undgå skævvridning af priserne
Et politisk flertal er enige om, at der skal indføres en CO2-afgift på landbruget. Hvordan det skal gøres, står dog stadig uklart. Klimarådet foreslår nu en todelt afgift, der både rammer landmændene og forbrugerne.
Selvom de fleste af folketingets politikere er enige om, at der skal indføres en CO2-afgift på landbruget, er der langt fra enighed blandt eksperter om, hvordan det skal gøres. Klimarådet, der er et uafhængigt rådgivende ekspertorgan, imødekommer nu landbrugets kritik og foreslår en todelt CO2-afgift, som ikke alene rammer produktionen.
”En drivhusgasafgift skal hæve priserne på det, der forurener - i det her tilfælde på kød og mælk. Derfor har vi foreslået, at afgiften ikke nødvendigvis lægges på produktionen, men også forbruget,” udtaler formand for Klimarådet Peter Møllgaard til Agriwatch.dk.
Landbruget har blandt andet udtrykt bekymring for, at der sker en skævvridning mellem priserne på danske og udenlandske produkter, hvis afgiften kun rammer den danske produktion.
For at undgå denne skævvridning foreslår Klimarådet, at CO2-afgiften også skal ramme fødevarer, der er produceret i udlandet. Derudover understreger Peter Møllgaard, at hele pointen med CO2-afgifter er, at det skal kunne betale sig at omstille de animalske produktioner til mere plantebaserede produkter.
Eksperter er uenige
Ifølge Peter Møllgaard bør afgiften indføres fra 2025, og fundamentet for afgiften skal opbygges på baggrund af bedriftsregnskaber. Regnskaberne skal påvise, hvor udledningerne fra bedrifterne stammer fra, og grundlaget skal være ordentligt, men behøver ikke være perfekt, mener han.
Han udtrykker samtidig bekymring for, at afgiften kommer for sent, og at netop dét kan ende med at få negative økonomiske konsekvenser for landbruget.
I en artikel på Altinget har professor og leder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen dog peget på, at det kan være nødvendigt at vente med en CO2-afgift til 2028 for at få datagrundlaget på plads først. I samme artikel pointerer miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen, at det er afgørende for omkostningseffektiviteten ved klimaindsatsen i landbruget, at der opnås den rette viden om effekterne af de mulige tiltag.
Peter Møllgaard og Klimarådet peger dog på håndtag, der kan skrues på i dag: Eksempelvis kan der udtages lavbundsjord eller foretages omlægninger fra animalsk til vegetabilsk produktion allerede nu.
Må vente på afklaring
I 2020 nedsatte regeringen og et flertal af folketingets partier en ekspertgruppe, der fik til opgave at finde muligheder for, hvordan der kunne udformes en ensartet CO2-afgift, som kan indfri dele af klimamålet om en reducering af Danmarks samlede udledninger på 70 pct. i 2030 i forhold til 1990.
I efteråret 2022 skulle ekspertgruppen have udgivet en rapport med anbefalinger af CO2-afgifter på landbruget, men på grund folketingsvalget er rapporten udskudt til næste år. En nærmere dato er endnu ikke fastsat, og landbruget må derfor væbne sig mig tålmodighed, da ekspertgruppen først kan påbegynde arbejdet, når en ny regering er dannet.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.