Svampemidler ophober sig i jorden og havner i grundvandet længe efter sprøjtning

Den danske pesticidovervågning 'Varslingssystem for udvaskning af pesticider til grundvand' (VAP) har gentagne gange vist fund af nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol i dræn- og grundvand - også under marker, hvor midlerne ikke har været brugt i flere år, hvilket har rejst spørgsmålet: Kan nedbrydningsprodukterne være dannet naturligt?

En ny rapport har undersøgt de mulige årsager og fundet frem til, at det er meget usandsynligt, at der kan være tale om naturlige kilder, da der ikke blev påvist 1,2,4-triazol i vandprøver fra tre naturarealer. Derimod fandt man gennem både felt- og laboratorieundersøgelser ud af, at gamle triazol-svampemidler kan blive hængende i jorden længe efter sprøjtning og derefter langsomt sive ned i grundvandet.

Efter sprøjtningen nedbrydes det meste af svampemidlet i det øverste jordlag, men en del af det kan blive bundet stærkt i det dybere jordlag og samle sig over tid. Den langsomme nedbrydning af gamle svampemidler kan altså forklare, hvorfor man stadig finder rester af dem i vandet, selvom marken ikke er blevet sprøjtet for nylig. Desuden viste det sig, at bejdset udsæd også bidrager til udvaskningen og akkumuleringen af svampemidlerne.

Forskerne fandt også nedbrydningsprodukter under tre af de fire økologiske marker, som blev undersøgt, og det viste sig, at den konventionelle halm, som blev udbragt på markerne, indeholdt rester af svampemidlerne tebuconazol, epoxiconazol og prothioconazol-desthio.

På baggrund af bl.a. foreløbige resultater fra dette forskningsprojekt har Miljøstyrelsen i løbet af foråret 2021 gennemgået alle godkendelser af triazol-svampemidler med aktivstofferne tebuconazol og difenoconazol og indført nye reguleringer, som tager højde for den kombinerede anvendelse af bejdsemidler og sprøjtemidler med azoler.