Hver gang kødindustrien får 800 kr. i offentlig støtte, får planteindustrien 1 kr.

De senere år er der kommet meget mere fokus - både politisk og i medierne - på nødvendigheden af at spise mindre animalsk og mere plantebaseret af hensyn til klimaet og biodiversiteten. Alligevel er det den animalske sektor, som modtager klart mest i offentlig støtte, i forhold til den plantebaserede sektor.

Det viser en ny analyse bragt i tidsskriftet One Earth, hvor forskere har undersøgt økonomien bag de to sektorer i hhv. USA og EU.

I USA modtager kødindustrien ca. 800 gange mere i offentlig støtte end de plantebaserede alternativer, samtidig bruges der 190 gange flere penge på lobbyindsatser til fordel for kød og mejeriprodukter. I EU får den animalske sektor omtrent 1.200 gange mere i støtte, mens der bruges tre gange så mange penge på lobbyindsatser i forhold til den plantebaserede industri.

Analysen viser samtidig, at kvægproducenterne i EU er dybt afhængige af den direkte EU-støtte, der i perioden 2014-2020 udgjorde mindst 50 pct. af deres indkomst.

Skævheden gør det sværere for de plantebaserede producenter at konkurrere, og hvis vilkårene skal være mere lige, råder forskerne til et politisk indgreb eksempelvis i form af en CO2-afgift på kød eller en prisstruktur, der afspejler produkternes aftryk på omgivelserne. Desuden bør der bruges flere midler på at udvikle plantebaserede alternativer og informationskampagner til forbrugerne.

"Det er tydeligt, at magtfulde interesser har påvirket politikerne for at fastholde husdyrproduktionen i status quo. Som følge heraf bliver det klimagavnlige potentiale med plantebaserede køderstatninger i høj grad ignoreret," siger studiets seniorforfatter Eric Lambin, professor i jordvidenskab ved Stanford University og såkaldt senior fellow ved Stanford Woods Institute for the Environment.

Han henviser til tal, som viser, at landbrugets husdyr står for over 14 pct. af alle menneskeskabte udledninger af drivhusgasser (tallene varierer alt efter opgørelsesmetode og er set opgjort langt højere, red.), hvilket er mere, end hvad samtlige biler og lastbiler i hele verden udleder.

Hovedforfatter Simona Vallone fra Stanford Doerr School og Sustainability, siger:

"Manglen på politik, der fokuserer på at nedbringe vores afhængighed af animalske produkter og den manglende støtte til alternative teknologier for at gøre sidstnævnte konkurrencedygtige, er symptomatisk for et system, der stadig kæmper imod fundamentale forandringer."

Også herhjemme er der en skævvridning af de offentlige midler. I januar gennemgik kunne altinget.dk vise, at landbrugets produktions- og promilleafgiftsfonde sidste år tildlte ca. 29 mio. kr. til fremme af animalske produkter herhjemme. Til sammenligning modtog vegetabilske fødevarer blot omtrent en fjerdedel fra fondene; syv mio. kr.

Den britiske avis The Guardian har forgæves forsøgt at få en kommentar fra de store landbrugsorganisationer i hhv. USA og EU - The North American Meat Institute og Copa-Cogeca.

Respons fra Landbrug & Fødevarer

Økologisk Nu har kontaktet Landbrug & Fødevarer for at få svar på en række spørgsmål. Organisationen har svaret skriftligt, om end spørgsmålene står fortsat til en vis grad ubesvarede:

Vores spørgsmål lød:

• Hvad mener L&F om den skævvridning, når nu der er så meget fokus på, at landbruget skal være mere plantebaseret og mindre animalsk-baseret, for at vi kan nå klimamålene?

• Man hører ofte mantraet fra dansk landbrug, at man bare producerer det, som forbrugerne efterspørger – kan man ikke med rette sige, at en stor del af efterspørgslen netop er et resultat af den lobbyindsats der gøres til gavn for den animalske sektor? En del af støtten går jo til markedsfremme.

• Vil L&F arbejde på EU-niveau for at gøre vilkårene mere lige, så den plantebaserede sektor får mærkbart mere i støtte end i dag og den animalske mærkbart mindre?

Svarene følger her:

”Vi står overfor en stor udfordring med at producere fødevarer nok til den stigende befolkning i verden. Fremskrivninger viser, at der vil være 40 procent øget efterspørgsel efter fødevarer i 2050 i forhold til i dag.”

”Det er utrolig vigtigt, at man understøtter udviklingen inden for den plantebaserede produktion, hvilket også er sket i Danmark med en målretning i støtten med etablering af Fonden for Plantebaserede Fødevarer.”

”Faktum er, at der i de kommende år både vil være efterspørgsel efter de animalske og plantebaserede fødevarer. Her er det vigtigt, at vi sikrer en så klimaeffektiv produktion som overhovedet muligt.”