Annonce
Annonce
Man kan hjælpe insekterne ved at undlade at bruge sprøjtegifte og tilbyde levesteder til dem. Foto: Colourbox
Rapport advarer om insektmassedød og råder til at skrotte pesticider
Pesticider og for få levesteder truer insekterne, lyder det i en ny rapport, der også viser, hvordan man i fællesskab kan hjælpe insekterne.
Det får store konsekvenser for naturen og menneskeheden, hvis vi ikke får bremset tilbagegangen af insekter, lyder advarslen i en ny rapport, der bl.a. opfordrer landbruget til at stoppe systematisk og unødig brug af pesticider.
Rapporten, der er skrevet af Dave Goulson, professor i biologi ved University of Sussex, på vegne af NGO'en The Wildlife Trust, vurderer på baggrund af eksisterende forskning, at 41 pct. af verdens kendte insektarter er truet af udryddelse, samtidig med at bestanden af fugle, som lever af insekter, er faldet markant.
Eksempelvis er antallet af grå fluesnappere i Storbritannien faldet med 93 pct. mellem 1967 og 2016 og agerhønen med 92 pct.
'Det nuværende mad- og landbrugssystem er særdeles ineffektivt, da ca. en tredjedel af al mad går til spilde, og en for stor andel af de dyrkede områder bruges til at dyrke foder til husdyr. Vi behøver ikke ødelægge vores dyrbare naturkapital for at brødføde dette land eller af hensyn til eksporten. Adskillige og omfattende studier fra UNEP og FAO har konkluderet, at de agroøkologiske metoder er den bedste måde at brødføde verden, reducere drivhusgasserne og afhjælpe sult på', står der i rapporten, som advarer om, at konsekvenserne ved at lade stå til bliver omfattende:
'Får vi ikke bremset insekternes tilbagegang, vil økosystemer til lands og til vands kollapse med omfattende konsekvenser for menneskets velfærd til følge'.
Det bekymrer mig virkelig, når jeg hører folk sige, at vi har brug for flere længerevarende studier for at være helt sikre. Det ville da være glimrende, men vi kan ikke vente yderligere 25 år, før vi gør noget, for så er det for sent.
— Dave Goulson, professor i biologi, University of Sussex
Selvom årsagen til tilbagegangen fortsat debatteres, vurderer rapporten, at truslen næsten med sikkerhed kommer fra manglende levesteder for insekterne samt kronisk eksponering for pesticider og klimaforandringer.
Studier har da også vist, at en række pesticider kan have en negativ påvirkning på insekter, bl.a. har brugen af neonikotinoider i USA gjort landbrugsarealer mere giftige for insekter, mens bier bliver mere modtagelige over for sygdomme.
Det er dog ikke for sent at bremse udviklingen, og både landmænd, politikere og almindelige borgere kan hjælpe.
'Vi opfordrer indtrængende til, at man stopper al rutinemæssig og unødvendig brug af pesticider, og at man via netværk begynder at genoprette naturen ved at skabe flere og bedre sammenhængende insekthabitater i vores haver, byer og på landet', står der i rapporten, der henviser til et studie fra 2017, som konkluderede, at de fleste landbrug kan reducere brugen af pesticider, uden at det påvirker udbyttet.
Storbritannien bør derfor sætte et bindende reduktionsmål for brugen af pesticider og indføre en afgift på dem, lyder et forslag. Samtidig kan folk med haver hjælpe ved at så nektarrige blomster og droppe brugen af pesticider, og politikere skal indtænke grønne områder i infrastrukturen ved bl.a. at sørge for at så blomster på vejstrækninger, lave flere parker og beplante bygningstage.
Forbrugere opfordres desuden til at købe lokalt frugt og grønt dyrket uden brug af pesticider, og politikerne bør fremme forbruget af sæsonbaseret, pesticidfri frugt og grønt samt styrke forskningen i potentielle sundhedsrisici forbundet med eksponeringen af flere forskellige pesticider.
Rapportens forfatter, Dave Goulson, erkender, at tallene over insektbestanden verden over er usikre, da det er et omfattende felt at studere, men at den overvældende vægt af den evidens, der findes, peger på, at den hastige tilbagegang er en realitet.
"Det bekymrer mig virkelig, når jeg hører folk sige, at vi har brug for flere længerevarende studier for at være helt sikre. Det ville da være glimrende, men vi kan ikke vente yderligere 25 år, før vi gør noget, for så er det for sent," siger han til den britiske avis The Guardian.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.