Annonce

Annonce

Nærbillede af et fyldt glas vand

Claus Vangsgaard, konsulent hos vandets brancheforening Danva, betegner pesticidrester som ”et af de største problemer, vandbranchen står overfor”. Gennem sine over 25 år hos Danva har han set, hvordan antallet af fund og koncentrationer gradvist er steget. Foto: Colourbox

Forurenet grundvand siver ned i vores drikkevandskammer: »Det her er i virkeligheden så skræmmende, at man skal holde fast i bordkanten«

75 pct. af det øvre grundvand, der bliver til fremtidens drikkevand, er forurenet af pesticider og andre syntetiske stoffer. Vandselskaberne er sendt på overarbejde, og regningen ender hos borgerne.

Fine dråber af vand opblandet med sprøjtegift sætter sig på kartoffelbladene, mens traktoren triller ned gennem rækkerne.

Vi er på en mark ved Jyndevad i Sønderjylland i 2020. Sprøjtetanken tømmes langsomt for væsken med aktivstoffet cyazofamid. Cyazofamid skal bekæmpe skimmel i de konventionelt dyrkede kartofler.

Pesticidets brugsvejledning oplyser, at hver mark må få op til seks sprøjtninger per sæson. Cyazofamid virker faktisk. Det er afgørende for udbyttet og knoldkvaliteten. Desværre er der en sideeffekt af den kemiske kartoffeldyrkning i Jyndevad. Rester af svampemidlet, der ikke sætter sig på bladene, siver ned i jorden. Her går en kemisk proces i gang. Det såkaldte aktivstof cyazofamid omdannes til fire forskellige pesticidstoffer, der også kaldes nedbrydningsprodukter.

Under marken i Jyndevad er der målt nedbrydningsprodukter fra pesticidet i højere koncentrationer, end der må være i vores drikkevand. Her er den såkaldte grænseværdi sat til 0,1 mikrogram per liter for et pesticid.

Fund førte til forbud

Et af de fire nedbrydningsprodukter er N,N-dimethylsulfamid, et stof, som også kaldes DMS. De koncentrationer, DMS blev fundet i, fik folkene bag 'Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvandet' (VAP) til at slå alarm: Mens man på VAP-marken i Jyndevad i perioden juni 2020 til juli 2022 testede cyazofamid-svampemidlet, tog man løbende vandprøver.

Der blev udtaget 137 grundvandsprøver, der repræsenterer marken efter sprøjtningen. Der var fund af DMS i 69 ud af de 137 grundvandsprøver. Heraf var 39 af fundene over kravværdien på 0,1 mikrogram per liter – altså mere end hver fjerde prøve, og i de 137 prøver var der fund af DMS i intervallet 0,011–0,44 mikrogram per liter.

Når der så er tilfælde, hvor de overskrider grænseværdierne, er det en indrømmelse af, at Miljøstyrelsens regulering af midlerne ikke er tilstrækkelig.

— Hans-Jørgen Albrechtsen, professor i vandteknologier ved DTU Sustains Institut for Miljø- og Ressourceteknologi

Ud over DMS fandt man også nedbrydningsproduktet DMSA. Det blev fundet i 52 af de 137 grundvandsprøver. Der var 33 fund over kravværdien, og der blev gjort fund af DMSA i intervallet 0,03–0,78 μg/L. Marken er ifølge VAP’s web en ”mulighed for at efterprøve de modelberegninger, som indgår i Miljøstyrelsens risikovurdering ved godkendelse af sprøjtemidler i Danmark”.

Modeller holder ikke vand

Fundene førte i sidste ende til, at svampemidlet blev ulovligt at bruge fra 2023-sæsonen. Det er et af de sjældne eksempler på, at Miljøstyrelsen har tilbagekaldt en sprøjtegift – altså gjort den ulovlig at anvende. Men sagen om cyazofamid er endnu én i en lang række af sager om pesticider og deres nedbrydningsprodukter, der ender i vores grundvand. Endnu en af de aha-oplevelser, som får Walter Brüsch til at ryste på hovedet. Og måske også lidt på hænderne.

”Det her er i virkeligheden så skræmmende, at man skal holde fast i bordkanten. Vi har troet på, at man kan regulere pesticidforbruget, men de modeller, vores myndigheder har lavet – de holder ikke. Stofferne ender i grundvandet. Det er gået galt,” siger han.

Mange gange opdager vi det først, når vandet er forurenet. Så er nutidens brug blevet fortidens synder.

— Claus Vangsgaard, konsulent hos Danva

Walter Brüsch har arbejdet med pesticidforureninger i De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) i over tre årtier. I dag er han ansat af Danmarks Naturfredningsforening (DN) for at grave data op om rent grund- og drikkevand.

Ifølge Walter Brüsch har midler med cyazofamid siden 2010 været sprøjtet ud i en samlet mængde på 4-22 tons om året. Pesticidet har altså været godkendt som sikkert at anvende i forhold til vores grundvand.

”Derfor sætter tilbagekaldelsen spørgsmål ved den ofte fremførte påstand om, at sprøjtegiftene i drikkevandet kun skyldes ‘fortidens synder’ – ligesom så mange andre sager, jeg har fulgt tæt,” siger Walter Brüsch.

En tilståelsessag

Claus Vangsgaard er konsulent hos Danva, som er interesseorganisation for vandbranchen. Han har også fulgt sagen, ligesom han i sine over 25 år hos Danva har været tæt på mange andre sager om pesticidforureninger, der har ramt vandværker og forsyningsvirksomheder.

”Den sag siger mig, at der er en risiko ved alle stoffer under uheldige omstændigheder. Og mange gange opdager vi det først, når vandet er forurenet. Så er nutidens brug blevet fortidens synder,” siger Claus Vangsgaard.

Drikkevand og pesticider

Som et af de få lande i verden får vi stort set alt vores drikkevand fra grundvandet, og i løbet af vores liv drikker vi cirka 75.000 liter vand.

Drikkevandet må max indeholde ét pesticidstof i en koncentration på 0,1 μg/liter. For den samlede koncentration af flere pesticidstoffer i samme prøve er grænseværdien 0,5 μg/liter.

Grænseværdien for pesticider i drikkevandet blev fastsat i 1970’erne, hvor 0,1 μg/liter var detektionsgrænsen for ét pesticidstof – altså hvad der var muligt at måle. Grænsen blev fastsat ud fra et politisk ønske om, at man slet ikke ønskede pesticidstoffer i drikkevandet.

I dag er omtrent 75 procent af det øvre grundvand i dybden 0-20 meter forurenet af landbrugets sprøjtegifte eller anden syntetisk kemi. Det er især værd at bemærke, at knap 40 procent af det øvre
grundvand er forurenet over grænseværdien for enkeltstoffer på 0,1 μg/liter.

Der er også andre kilder end landbruget til forureningen: Flere såkaldte aktivstoffer i pesticider er
brugt som biocider i bundmaling til både, træbeskyttelse og maling samt til håndsprit. Der er dog sparsom data om denne brug. Der er derimod gode data for det konventionelle landbrugs forbrug. Alene i sæsonen 2020-2021 sprøjtede man i gennemsnit 1,12 kilo aktivstof per hektar ud på i alt 2.000.000 hektar jord.

Hans-Jørgen Albrechtsen er professor i vandteknologier ved DTU Sustains Institut for Miljø- og Ressourceteknologi. Han roser VAP for at være et ”meget ambitiøst” undersøgelsesprogram. VAP er det nærmeste, man kan komme på virkeligheden, fordi man sprøjter afgrøder med de doser og frekvenser, myndighederne har godkendt dem til.

”Men når der så er tilfælde, hvor de overskrider grænseværdierne, er det en indrømmelse af, at Miljøstyrelsens regulering af midlerne ikke er tilstrækkelig. Så det er også en tilståelsessag,” siger DTU-professoren.

Hans-Jørgen Albrechtsen tilføjer, at man med de nuværende undersøgelser jo kun kigger efter udvalgte nedbrydningsprodukter; der kan reelt vise sig at være flere.

”Spørgsmålet er: Får vi kigget efter dem alle? Det er ikke alt, man analyserer for i dag,” slår han fast.

Det bliver dyrere for forbrugerne

Claus Vangsgaard betegner pesticidrester som ”et af de største problemer, vandbranchen står overfor”. Gennem sine over 25 år hos Danva har han set, hvordan antallet af fund og koncentrationer gradvist er steget.

Fra 2018 gjorde man mange fund af DMS i drikkevandet. Nedbrydningsproduktet, der blev fundet under VAP-forsøgsmarken, du læste om i artiklens indledning. DMS kan spores tilbage til sprøjtegifte i landbruget, men også til biocider i for eksempel maling. Før 2018 blev der slet ikke kontrolleret for DMS i vores drikkevand – til trods for at Miljøstyrelsen allerede i 2007 og flere gange senere blev advaret om, at DMS var fundet i andre landes drikkevand.

Claus Vangsgaard fortæller, at forureningen har en pris, og der er kun én til at betale den: Forbrugerne.

"Det er blevet hverdag i branchen, at problemer med pesticidresterne fordyrer den rene vandpris. Især når det er en lille forsyning, du får dit vand fra. Prisen på vandet varierer efter lokale forhold, men findes der pesticidkoncentrationer over grænseværdien, kan det kræve, at en lille forsyning skal have en ny kildeplads. Det er udgifter i millioner af kroner, som et lille anlæg ikke kan forrente. Så må de overtages af en større nabo," forklarer han.

Et eksempel er rensning af vandet for pesticidet DPC, der hovedsageligt findes under landbrugsarealer og maskinstationer. DPC kan relativt effektivt fjernes med et kulfilter, men det koster. Prisen afhænger af anlægget, men Claus Vangsgaard vurderer, at fordyrelsen ligger i størrelsesordenen én-to kroner per m2. Og det er blot for det ene stof.

Forureningen med DMS og DPC førte i 2019 til kras kritik fra Rigsrevisionen af myndighedernes pesticidovervågning. Statens revisorer fandt det ”stærkt foruroligende”, at Miljø- og Fødevareministeriet IKKE reagerede på flere konkrete advarsler om, at pesticider findes i grundvandet.

”Dette udgør en risiko for forurening af miljø- og grundvand og kan have konsekvenser for borgernes sundhed,” stod der i Rigsrevisionens beretning nr. 7/2019.

Alarmerende situation

Siden er der lavet massescreeninger, hvor myndighederne har undersøgt vores grundvand for mere end nye 400 pesticidstoffer. Der har man ifølge Hans-Jørgen Albrechtsen fundet yderligere ti "problemstoffer".

”Og jo. Der er strammet op på den måde, man må bruge pesticiderne på. For eksempel færre behandlinger af én mark med ét middel. Men problemet er jo ikke løst,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen og understreger, at der fortsat er stoffer, man ikke måler efter.

Sideløbende tester man for flere stoffer hos vandværker og vandforsyningsanlæg.

”Situationen er alarmerende,” siger Claus Vangsgaard fra Danva og forklarer, at nu, hvor man kontrollerer drikkevandet for flere stoffer, gør man også flere fund.

Over halvdelen af kontrollerne slår ud med et eller flere pesticidstoffer. Og 13 pct. af vores drikkevand er forurenet med et eller flere stoffer over grænseværdien. Det vand, der pumpes ud til forbrugerne overholder dog grænseværdien, fordi værkerne enten renser eller fortynder forurenet grundvand.

Risiko for cocktaileffekter

Walter Brüsch påpeger som de to andre eksperter, at der ikke er nogen sundhedsfare, når man ser på koncentrationerne af de enkelte stoffer, der findes i drikkevandet. Alle tre eksperter understreger, at branchen fortsat leverer under grænseværdien. Du kan roligt have tillid til postevandet, i forhold til de krav der er til vandet i dag.

”Men reelt ved ingen, om der kan være cocktaileffekter,” siger Walter Brüsch.

Han forklarer, at den måde, Miljøstyrelsen godkender pesticider på, betyder, at stofferne godt må gå i grundvandet - bare koncentrationerne holder sig under grænseværdien.

”Man finder op til 10-15 forskellige stoffer i samme boring. Det duer jo ikke, for det betyder, at ingen aner, hvordan de virker sammen. I værste fald forstærker de hinandens virkning,” siger Walter Brüsch.

Det er en meget stor udfordring at tro på, at man kan dyrke konventionelt landbrug oven på, hvor grundvandet dannes, og samtidig sprede spildevandsslam, og så forvente, at grundvandet ikke påvirkes.

— Hans-Jørgen Albrechtsen, professor i vandteknologier ved DTU Sustains Institut for Miljø- og Ressourceteknologi

Ifølge Hans-Jørgen Albrechtsen ved ingen, om der kan være cocktaileffekter:

"Humantoksikologer vurderer dog, at risikoen ikke er ret stor ved de aktuelle meget lave koncentrationer," siger han og slår streg under sin meget store tillid til drikkevandet.

”Drikkevandet, der kommer ud af vandhanen, er sikkert og godt! Bevares, det kan altid forbedres, men helt grundlæggende er det godt, sikkert og sundt – og det sørger vandforsyningerne og myndighederne for. Det er en forudsætning for brugernes tillid til drikkevandet”, forklarer Hans-Jørgen Albrechtsen og tilføjer:

”Det er noget andet med grundvandet. Det er ikke rent mere.”

Selv om skylden for grundvandsforureningen ikke kun kan placeres hos landbruget, er han af ”den triste opfattelse", at det konventionelle landbrugs arealanvendelse ikke er foreneligt med at have rent grundvand.

”Det er en meget stor udfordring at tro på, at man kan dyrke konventionelt landbrug oven på, hvor grundvandet dannes, og samtidig sprede spildevandsslam, og så forvente, at grundvandet ikke påvirkes. Der er så mange stoffer i spil, at jeg har svært ved at forestille mig de processer, der sker i jorden, er nok til at skærme grundvandet,” siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Ligesom både Claus Vangsgaard og Walter Brüsch peger han på, at økologisk landbrug kan beskytte grundvandet i fremtiden.

”Det er en fin løsning! Bruger du ikke de kemiske pesticider, er risikoen for udvaskning af pesticidrester selvfølgelig forsvindende lille. Men lægges der om til konventionel drift med syntetiske pesticider igen, er man lige vidt,” forklarer Hans-Jørgen Albrechtsen.

Walter Brüsch mener, at vi som forbrugere kan gøre en forskel for det rene vand, hvis vi køber flere økologiske produkter. Men omvendt er det ikke forbrugerne, der skal løse problemet. Det skal i stedet politikerne.

Fiasko for frivillig ordning

Omlægning af landbrugsjord til økologi er nævnt som et oplagt virkemiddel i de såkaldte 'Boringsnære beskyttelsesområder' (BNBO). De skulle beskytte nærområderne ved vandindvindinger med særlig risiko for forurening af grundvandet. Miljøstyrelsen har udpeget cirka 4.850 BNBO-områder, som omfatter omtrent 20.300 hektar. Heraf udgør landbrugsarealerne cirka 9.500 hektar. Desværre har kommunerne kun fået lavet frivillige aftaler med lodsejerene på cirka ni pct. af arealet.

Ifølge Claus Vangsgaard er det ”ikke ligefrem imponerende”:

”Det er meget forskelligt fra kommune til kommune. Det kan være en ressourceproblematik. Eller mangel på politisk vilje.”

Derfor har regeringen lanceret en "akutplan": I løbet af 2024 skal der være lavet frivillige aftaler – ellers kommer der påbud mod at bruge pesticider i BNBO.

Da miljøminister Magnus Heunicke fremlagde sin akutplan i juni, sagde han: "Vi skal beskytte vores drikkevand, så vores børn og børnebørn også i fremtiden kan nyde rent vand direkte fra vandhanen. Derfor vil vi fremlægge lovforslag om påbud om stop for sprøjtning de steder nær drikkevandsboringerne, hvor der er risiko for at sprøjtemidlerne ryger ned i vores grundvand."

Lang vej til rent vand

Walter Brüsch påpeger, at et BNBO-påbud slet ikke er nok. Omlægges samtlige 20.300 hektar fx til økologi eller andre formål, hvor der ikke bruges syntetiske pesticider, er det ifølge geologen meget små arealer, der ofte er mindre end 200 meter fra en boring.

”Man skal også have fat i større dele af oplandet,” siger Walter Brüsch og forklarer, at Danmarks Naturfredningsforening er gået sammen med Danva og Danske Vandværker om politisk at foreslå grundvandsparker. De skal samlet set dække 200.000 hektar.

Hans-Jørgen Albrechtsen kan godt se ideen med grundvandsparker, men nye fund af PFAS i vores grundvand foruroliger ham. De svært nedbrydelige syntetiske stoffer bruges i alt fra regnbukser over stegepander til møbler og tæpper, og de er farligere, end man først troede. Derfor har Miljøstyrelsen sat grænseværdierne betragteligt ned under de 0,1 mikrogram per liter for drikkevandet.

”PFAS er en gamechanger. Billedet er blevet yderligere kompliceret – og det er en smule deprimerende,” siger professoren.

Ifølge ham er der ingen tvivl om, at mere rensning af drikkevandet snart står for:

”For nogle af vandværkerne er det ikke et valg, man har. Det er den eneste vej frem.”

Hans-Jørgen Albrechtsen leger med tanken om, at man her og nu forbød brugen af al syntetisk kemi fra landbrugets pesticider, spildevandsslam, træbeskyttelse i sommerhusområderne, kilder til PFAS osv.: Først ville der nok gå cirka ti år, før juraen var på plads, og retssagerne rejst af landbruget mod staten var forbi. Og så tager det typisk 30-50 år, fra det øjeblik en regndråbe rammer jorden, til vandet er nede ved grundvandet. Læg også til, at de enkelte stoffer kan tage 10-20 år om at blive udvasket.

Facit ifølge Hans-Jørgen Albrechtsen: Der går mindst 50 år, måske endda 80 år, før vores grundvand er blevet rent igen.

”Så det er ikke sikkert, at mit barnebarn når at opleve, at drikkevandet bliver helt fri for kemi. Der findes ikke et fiks, der hjælper os her og nu”.

Miljøstyrelsen svarer på kritikken

Maria Sommer Holtze, kontorchef for Pesticider i Miljøstyrelsen, svarer her på den
kritik, som Walter Brüsch og Hans-Jørgen Albrechtsen retter mod Miljøstyrelsen og
reguleringen af syntetiske pesticider i det konventionelle landbrug.

Walter Brüsch, DN, siger: ”Vi har troet på, at man kan regulere pesticidforbruget, men de modeller, vores myndigheder har lavet – de holder ikke. Stofferne ender i grundvandet.” I forhold til den konkrete case, der er nævnt i artiklens indgang om cyazofamid: Er I enige I, at modellerne ikke holder?

Maria Sommer Holtze: ”I forhold til den konkrete case om cyazofamid, så er nedbrydningsprodukterne DMS og DMSA ikke medtaget i EU's vurdering af aktivstoffet cyazofamid. Derfor er der ikke foretaget en modellering af udvaskning af stofferne til grundvand. Den konkrete case siger derfor ikke noget om, hvorvidt modellerne holder eller ej. For langt de fleste stoffer, der testes i Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) vises den godkendte anvendelse at være sikker i overensstemmelse med modelleringerne, der er udført for stofferne i forbindelse med godkendelsen af produkterne.”

Walter Brüsch siger: ”Den måde, Miljøstyrelsen godkender pesticider på, betyder, at stofferne godt må gå i grundvandet. Bare koncentrationerne holder sig under grænseværdien. Man finder op til 10-15 forskellige stoffer i samme boring ... I værste fald forstærker de hinandens virkning.” Må stofferne gå i grundvandet?

MSH: ”Når Miljøstyrelsen godkender pesticidprodukter til det danske marked, må udvaskningen af aktivstofferne og deres nedbrydningsprodukter ikke overskride grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter i grundvand.”

Bliver der testet for cocktaileffekter – eller vurderer man kun stofferne et for et?

MSH: ”Som udgangspunkt vurderes produkterne et for et, hvor der foretages en samlet vurdering for aktivstof og nedbrydningsprodukter. Som Hans-Jørgen Albrechtsen er citeret for, så er det væsentligt i forhold til eventuelle cocktaileffekter, at koncentrationerne i drikkevand er så lave, som de er.”

Hans-Jørgen Albrechtsen, DTU Sustain, siger: ”Spørgsmålet er: Får vi kigget efter dem alle? Det er ikke alt, man analyserer for i dag,”. Er det rigtigt?

MSH: ”Det er korrekt, at det ikke er teknisk muligt at analysere for alle stoffer i dag. Analysemetoderne forbedres hele tiden, så det fremadrettet bliver muligt at måle for flere stoffer.”

Hans-Jørgen Albrechtsen siger: ”Grundvandet er ikke rent længere,” og det vil først være muligt om 50-80 år. Hvad siger I til den vurdering?

MSH: ”Jeg læser Hans-Jørgen Albrechtsens udtalelse som et groft overslag, som bygger på kendte overvejelser, primært i forhold til den tid det tager for stoffer at bevæge sig fra overfladen til grundvand. Vi har fra Miljøstyrelsen ikke indvendinger i forhold til angivelsen af transporttiden.”

Hans-Jørgen Albrechtsen siger: ”Det konventionelle landbrugs arealanvendelse ikke er foreneligt med at have rent grundvand” Hvad siger I til den vurdering?

MSH: ”Miljøstyrelsen er enig i, at der er en risiko for påvirkning af grundvandet, når arealer anvendes til for eksempel landbrug. At en arealanvendelse kan udgøre en risiko, er dog ikke ensbetydende med, at anvendelsen ikke er forenelig med at have rent grundvand, i den forstand at de gældende kravværdier (andet ord for grænseværdier, red.) overholdes.”

Hvad vil økologisk landbrug efter jeres vurdering kunne bidrage med i forhold til at beskytte grundvandet mod forurening af pesticider i fremtiden?

MSH: ”Det giver sig selv, at man nedbringer belastningen fra pesticider, hvis man i økologisk landbrug ikke anvender pesticider eller kun anvender de pesticider, der er tilladt i henhold til økologireglerne.”

Flere artikler fra samme sektion

Plan er nu på plads for 70.000 ha urørt statsskov

Efter gennemgang af 343 høringssvar er forvaltningsplanen nu endelig på plads for 52 statsskove, hvor naturen i fremtiden skal være ”urørt”. Det betyder, at der kommer mere vand og lys i skovbundene – men der bliver også udlagt arealer til afgræsning med kvæg.

09-07-2024 4 minutter Biodiversitet,   Natur

Vi er nødt til at mindske vores kødforbrug, lyder opfordringen nu fra Verdensbanken

Selv hvis udledningerne fra andre sektorer end fødevaresektoren stopper, vil det næppe være nok til at overholde Paris-aftalen, fordi fødevareproduktionen og den animalske produktion ser ud til at vokse massivt de kommende årtier.

05-07-2024 6 minutter Klima,   Bæredygtighed

Glyphosat er nu fundet i mænds sæd og kobles til barnløshed

For første gang har forskere fundet glyphosat i sæden hos mænd. De fandt desuden en stærk sammenhæng mellem forekomsten af glyphosat og oxidativ stress, som skader både celler og dna.

05-07-2024 3 minutter Pesticider,   Forskning,   Udland