Danske landmænd bruger PFAS-pesticider, og forbruget stiger

Det er ikke kun i udlandet, at det sker - også herhjemme bruger danske landmænd PFAS-holdige pesticider på marken. Faktisk er forbruget af de to mest udbredte aktivstoffer i PFAS-pesticider, diflufenican og flupyram, på et historisk højt med over 500.000 kilogram.

Det viser en opgørelse, som fagmediet Ingeniøren har lavet på baggrund af tal fra Seges Innovations' middeldatabasen.dk og Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddelstatistik.

Xenia Trier, der er lektor i analytisk miljøkemi på Københavns Institut og tidligere ansat i Det Europæiske Miljøagentur, mener, at man leger med ilden, når landmænd bruger de pågældende pesticider:

"Det er meget problematisk. Vi taler om meget store mængder giftige og bioaktive stoffer, hvoraf deres metabolitter vil være persistente og mobile og nogle sandsynligvis også giftige," siger hun til Ingeniøren.

Civilingeniør Søren Rygaard Lenschow, senior specialist i ingeniørrådgivningsvirksomheden Niras, advarer om, at det stigende forbrug kan føre til en stigende PFAS-forurening af det danske grundvand, som først ses om flere årtier, da det kan tage op til 80 år, før stofferne trænger ned i grundvandet.

ØL: Sæt en prop i hullet

Louise Køster, forperson i Økologisk Landsforening, mener, at PFAS-pesticiderne bør forbydes hurtigst muligt:

"Det allervigtigste er først at få sat en prop i hullet, og så må vi bagefter vurdere, hvordan vi håndterer stofferne, som allerede ér kommet ud i miljøet," siger hun til Økologisk Nu.

"Vi kan ikke hælde PFAS direkte ud på vores dyrkningsflader. Der var en grund til, at vi som økologer fjernede det forurenede fiskemel fra vores hønsefoder hurtigere, end nogen kunne tælle til tre, for vi vil ikke have den slags i vores økologiske produkter, og det skal ikke ud til vores medborgere," siger Louise Køster med henvisning til de nylige fund af PFAS i økologiske æg, hvor kilden menes at være fiskemelet, der fodres med.

I en mail til Ingeniøren skriver Miljøstyrelsen, at den ikke anser PFAS-pesticider som en trussel mod det grundvand, vi bruger til drikkevand, fordi producenterne ifølge EU-regler skal dokumentere, hvilke aktive stoffer der indgår i pesticiderne.

"Ud fra disse oplysninger foretager vi en samlet vurdering og godkender kun pesticidprodukter, hvor den konkrete anvendelse har vist sig at være sikker i forhold til sundhed og miljø, herunder grundvand. Vurderingen omfatter både aktivstoffer og nedbrydningsprodukter," skriver Miljøstyrelsen.

Både Søren Rygaard Lenschow og Xenia Trier frygter dog, at historien risikerer at gentage sig, da det før er set, at myndighederne først godkendte et middel for senere at opdage en uønsket effekt.

"Hvis vi tager fejl, kan vi ikke gøre det om, og så har vi ikke bare forurenet vores eget, men også kommende generationers drikkevand," siger Xenia Trier.