Aarhus reagerer på vandforurening: Både landmænd og private bør stoppe med pesticider

Der er fundet pesticider i hver tredje boring i Aarhus, og i flere vandforsyningsboringer er grænseværdien overskredet. Kommunen forventer desuden, at der fremover vil være flere boringer, som bliver erklæret uegnet til drikkevandsproduktion.

Derfor har byrådet netop vedtaget en større indsatsplan, der får betydning for såvel landmændene som den almene borger og andre erhverv.

Med indsatsplanen kan kommunen stille bindende krav til, at brugen af pesticider og kvælstof skal reduceres i de områder, hvor der er særlig risiko for, at de miljøskadelige stoffer kan sive ned til grundvandet. Det betyder, at kommunen kan påbyde, at der sker visse restriktioner i arealanvendelsen, så brugen af pesticider og kvælstof kan reduceres eller helt ophøre, hvis det er nødvendigt for at sikre rent grundvand.

Ifølge kommunen er det især forurening af grundvandet med pesticider, som er årsag til, at kvalitetskravene til drikkevand ikke kan overholdes. Mere lokalt kan det også være nitrat og andre miljøfremmede stoffer, der truer grundvandet.

Alle opfordres derfor til at undgå at anvende pesticider i haver, indkørsler, flisegange mv. i sårbare områder og i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). I disse områder er de almindelige regler og godkendelsesordninger for pesticider typisk ikke nok til at beskytte grundvandet, fordi pesticiderne kan sive ned, skriver kommunen i sin plan.

Grundejere i BNBO opfordres samtidig til at indgå frivillige aftaler om, at det tinglyses på ejendommen, at der ikke må anvendes pesticider. I sidste ende kan både grundejere og erhverv få påbud fra kommunen om, at der ikke må bruges pesticider på ejendommen.

Landmænd kan få kompensation

Ifølge dr.dk vil restriktionerne også berøre op mod 300 landbrug i Aarhus Kommune.

"Vi kan ikke sige andet end, hvis drikkevandet er sårbart, så er der en risiko for, at pesticider kommer ned, og så er vi nødt til at beskytte det. Vi kan ikke vente på, at om 50 år kan vi ikke levere vand til forbrugerne, for så er det for sent," siger hydrogeolog Ulla Lyngs Ladekarl fra Aarhus Kommunes natur- og miljøforvaltning til dr.dk.

Landmændene kan enten få kompensation for deres værditab, påpeger hun, eller vælge at bytte en sårbare jord ud med ikke-sårbar jord, som kommunen har opkøbt i en nyoprettet jordbrugsfond.

Dr.dk har interviewet Poul Jakob Bønløkke, som er en af de konventionelle landmænd i kommunen. Han driver Lyngbygård Gods, hvor 70 pct. af jorden ligger i et område med sårbart grundvand, og mener, det bliver dyrt for ham, hvis han skal stoppe med at bruge pesticider. For ham er det derfor vigtigt, at han kan opretholde det samme dækningsbidrag som i dag.

"Hvis jeg kan betale lønninger, vedligeholdelsesomkostninger og have samme bundlinje, så kan vi sagtens snakke om kommunens løsninger. Jordbytte er et vidt indgreb, og der er temmelig meget jord, de vil lave indsatsplaner på, så jeg ved ikke, hvor de skulle finde det jord henne," siger han til dr.dk.

Vil oprette grundvandsparker

Planen er drøftet med kommunerne i Skanderborg, Favrskov og Syddjurs for at sikre, at lodsejere med arealer på begge sider af kommunegrænsen bliver behandlet på samme måde. Skanderborg, Favrskov og Syddjurs kommuner laver indsatsplaner, som dækker de dele af indvindingsoplandene, der ligger i de respektive kommuner.

Direktøren for Aarhus Vand, Lars Schrøder, siger til CleantechWatch, at han er glad for at være en del af en kommune, hvor politikerne gør noget for at sikre rent grundvand i fremtiden. Han er imidlertid skeptisk over for, at planen i første omgang er baseret på frivillige aftaler, da hidtidige erfaringer viser dårlige resultater med det. Han mener, at man i stedet burde tilbyde at købe landmændenes jord og oprette grundvandsparker på dem:

"Vi vil oprette grundvandsparker med en fælles finansiering, hvor interessenterne i fællesskab opkøber arealerne og friholde dem for industrielt landbrug. Det vil være meget mere fair, hvis vi køber jorden fri for så at lave skove, natur og vandbrug på de udvalgte arealer. Der er både nationalt og kommunalt store, uindfriede ambitioner om mere skov og natur," siger han til CleantechWatch.