Sådan kan verdens landbrug fjerne flere drivhusgasser, end de udleder

Det er muligt for landbruget - i hvert fald i teorien - at brødføde 10 mia. mennesker og samtidig fjerne flere drivhusgasser end det udleder. Det har forskere fra bl.a. Københavns Universitet, Cornell University, University of California, Princeton og University of Oxford regnet sig frem til i et nyt studie, som er offentliggjort i tidsskriftet PLOS Climate.

Fødevareproduktionen står for omtrent en tredjedel af verdens udledning af drivhusgasser, og forskerne har derfor undersøgt, hvad der skal til for at gøre produktionen mere end blot klimaneutral. Ifølge deres beregning kan det faktisk lykkedes hele sektoren at fjerne op mod 33 gigaton CO₂e hvert år. De største bidrag til denne omstilling vil være en fleksitarisk kost som defineret af EAT-Lancet, grøn kunstgødning (altså ikke baseret på fossile brændsler), skovlandbrug, tilsætningsstoffer i foderet, bæredygtig produktion af plantefødevarer fra havet, fx tang, og mindre madspild.

Omvendt vil business-as-usual betyde 75 pct. flere drivhusgasser fra fødevareproduktionen fra 2010 til 2050 svarende til yderligere 18,4 gigaton CO₂e hvert år.

"Vores studie anerkender fødevaresystemet som et af de mest kraftfulde værktøjer i kampen mod globale klimaforandringer. Vi skal bevæge os ud over tanken om enkeltstående løsninger og hurtigt teste, bekræfte og udbrede lokale løsninger ved at udnytte de markedsmæssige incitamenter," siger hovedforfatter Benjamin Z. Houlton, Ronald P. Lynch-dekan for College of Agriculture and Life Sciences ved Cornell University, i en pressemeddelelse.

Teoretisk muligt - praktisk svært

Niels Halberg, der er direktør for Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet, og selv forsker i jordbrugs- og fødevaresystemer, finder studiet interessant, men kalder samtidig scenariet "teoretisk":

"Det er et interessant perspektiv. Men altså kun muligt i en ideel verden, hvor alle 10 milliarder mennesker og deres politiske systemer har samme mål," siger han til videnskab.dk.

Han mener samtidig, at studiets antagelser om øgede udbytter, effekten af specifikke teknologier og villigheden til kostændringer er for optimistiske. Dog anser han stadig et studie som dette som vigtigt, fordi det skærper samfundets fokus på at gøre fødevaresystemet mere bæredygtigt.

Ifølge medforfatter dr. Michael Clark, Smith School of Enterprise and the Environment på University of Oxford, er der da også en del barrierer, man skal overkomme, før scenariet kan blive virkelighed: Forskerne har hverken analyseret de økonomiske, logistiske eller sociale konsekvenser ved ændringerne.

Uanset potentialet ved fremtidig teknologi bør det ifølge dr. Michael Clark være af højeste prioritet at få folk til at spise sundere og mere bæredygtigt.

"Det giver flere fordele for miljøet samt for helbredet og ernæringen, på måder som teknologien ikke er i stand til," siger han.