Annonce

Annonce

En kvinde drikker et glas vand.

Ifølge Danske Regioner mangler Danmark et samlet overblik over vores grundvandsbehov og -forbrug og en sammenhængende indsats for at få vendt udviklingen. Foto: Colourbox

Danske Regioner råber op: Forureningen af vores drikkevand har nået et kritisk punkt

Forureningen af drikkevandet med pesticider og andre giftstoffer er nu så omfattende, at den udgør et ressourceproblem, advarer Danske Regioner, som også peger på, at vi bruger mere drikkevand, end der dannes.

Mere end hver anden drikkevandsboring i Danmark er i dag forurenet med rester af pesticider og andre giftstoffer - og i mere end hver 10. drikkevandsboring er forureningen over grænseværdien.

Det fremgår af et nyt drikkevandsudspil, som Danske Regioner netop har sendt til miljøminister Magnus Heunicke (S), hvor forsiden af udspillet bærer overskriften: "Vores drikkevand er truet".

I udspillet lægger regionerne ikke skjul på, at forureningen af det danske drikkevand har nået et kritisk punkt, da forureningen nu er så omfattende, at den udgør et ressourceproblem: Flere og flere vandværker er tvunget til at rense grundvandet for at kunne opretholde forsyningen, og nogle drikkevandsboringer må helt lukke.

"Vi har nået et punkt, hvor der skal gøres noget lige nu, hvis der også skal være rent grundvand og drikkevand til de næste generationer – og til os selv," siger Danske Regioners næstformand Mads Duedahl (V).

Der er også et overforbrug af vand, da grundvandsressourcen i en femtedel af Danmark bliver overudnyttet.

"Nogle steder bruges der rigtig meget vand til industriproduktion. Også langt mere, end der dannes. Samtidig betyder klimaforandringerne, at vi får flere og længere perioder med tørke, hvor der er behov for at vande markerne. Sammen med forureningen er det med til at presse vores grundvand yderligere," siger Mads Duedahl.

Behov for en kortlægning

Problemet er, at der ifølge Danske Regioner både mangler et samlet overblik over vores grundvand - hvor meget vi kan indvinde, og hvad vores behov er i forskellige områder - og en sammenhængende indsats for at få vendt udviklingen.

"Det vigtige er, at der sker noget nu. I dag er ansvaret for grundvandet delt mellem staten, regionerne og kommunerne. Derfor har ingen ansvaret for at skabe overblik," siger Mads Duedahl.

Danske Regioner anbefaler derfor, at man som første skridt mod at redde det danske drikkevand giver regionerne ansvaret og opgaven med at udarbejde en samlet kortlægning af alle trusler mod grundvandet.

Samtidig skal regionerne udarbejde en samlet, regional plan for, hvordan vi udnytte vores grundvand på en bæredygtig måde. Begge dele skal ske i samarbejde med kommunerne og vandforsyningerne.

I Økologisk Landsforening ser man med bekymring på Danske Regioners advarsel.

”Vi bliver hver dag bekræftet i, at vi skal have meget mere økologi. Vi skal ikke acceptere, at vi ikke længere kan drikke vandet fra hanen, uden det bliver renset for pesticider. Den del af forureningen, der kommer fra landbrugets pesticider, kan vi undgå ved at lægge om til økologi. Økologi kan ikke rette op på den skade, der er sket, men vi kan være med til at sikre, at det ikke bliver værre," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

Flere artikler fra samme sektion

EU-Kommissionen trækkes i retten for løftebrud på dyrevelfærdsområdet

Et borgerinitiativ, som skulle bringe landbrugets dyr ud af burene så længe ud til at blive hørt af EU-Kommissionen. Nu har en gruppe dyreforkæmpere imidlertid lagt sag an mod kommissionen og anklaget den for at bryde sit løfte om at udfase og forbyde bure i landbruget.

19-04-2024 3 minutter EU,   Dyrevelfærd

Folketinget øremærker flere millioner til økologi

Et politisk flertal har netop fordelt ca. fem mia. kr. til indsatser for natur, klima og havmiljø - heriblandt er flere millioner øremærket økologien.

15-04-2024 3 minutter Politik

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg