Regeringen vil løfte dyrevelfærden med 23 initiativer

Dyrevelfærden i Danmark skal løftes, både på tværs af landbruget og for kæledyrene. Det mener regeringen, som onsdag har lanceret sit dyrevelfærdsudspil med 23 initiativer. Udspillet skal danne grundlag for Danmarks første dyrevelfærdsaftale.

”Dyr skal behandles ordentligt, når de er i menneskers varetægt. Vi har desværre de senere år set eksempler på det modsatte. Derfor er jeg utrolig stolt over, at regeringen i dag kan præsentere et samlet udspil til en aftale, der skal sikre et løft af dyrevelfærden for både dyr i stalde og dyr i hjemmet. Med udspillet vil vi bl.a. undersøge muligheden for at hæve straffen for brud på dyrevelfærdsloven, sætte flere grise og kvæg fri og minimere avl af hunde og andre kæledyr, der i dag bliver bragt til verden med lidelser og sygdomme for resten af livet. Jeg ser frem til at drøfte udspillet med Folketingets partier og håber, at vi i fællesskab kan nå til enighed om en dyrevelfærdsaftale, som vil blive den første af sin slags i Danmark," siger fødevareminister Jacob Jensen (V).

I udspillet indgår forslag, der går på tværs af dyreracer, og der er både tiltag, der skal løfte velfærden hos produktionsdyr som grise, fjerkræ og kvæg, og tiltag rettet mod kæledyr.

Regeringen ønsker bl.a. at styrke Det Statslige Dyrevelfærdsmærke, øge dyrevelfærdskontrollen med kvæg og grise, sænke pattegrisedødeligheden, stop for statslige køb af hurtigtvoksende kyllinger og arbejde for et EU-forbud mod de hurtigtvoksende racer samt gøre en indsats for at markedsføre de langsommere voksende racer.

Der skal også nedsættes en arbejdsgruppe, som skal undersøge, hvordan straffen for vanrøgt og dyremishandling kan skærpes fx ved længere straffe eller ved at udvide muligheden for at frakende folk retten til at holde dyr.

Positivt med opgør med turbokyllinger

De Samvirkende Købmænd roser styrkelsen af statens dyrevelfærdsmærke, der indebærer, at regeringen vil sikre finansiering af og kampagneindsatsen for mærkningsordningen frem til 2027.

"Formålet med Dyrevelfærdsmærket har fra begyndelsen været at forbedre dyrevelfærden ved at hjælpe forbrugerne til ansvarlige valg, når de står ved køledisken. Mærket har på en enkel og let forståelig måde hjulpet forbrugerne med at se, hvilke produkter der lever op til kravene om bedre dyrevelfærd. At regeringen nu vælger at styrke indsatsen, giver god mening i forhold til at mærket allerede er kendt af forbrugerne. Det hilser vi naturligvis velkommen," siger adm. direktør Jannick Nytoft fra De Samvirkende Købmænd.

Økologisk Landsforening havde gerne set, at regeringen lagde op til at samtænke dyrevelfærdsmærket med et fremtidigt klimamærke på fødevarer, så de to faktorer kommer til at gå hånd i hånd.

Foreningen mener dog ikke, at udspillet lægger skinnerne til et "markant bedre" liv for landbrugsdyrene, da de færreste stadig vil komme ud på marken.

"Men det er positivt, at regeringen vil tage et opgør med hurtigtvoksende kyllinger, så skal den bare huske, at kyllinger også har ret til et liv, hvor de kan rode i jorden og bruge deres bentøj," siger landbrugs- og fødevarepolitisk chef Sybille Kyed.

Ikke godt nok for grise

Dyrenes Beskyttelse roser ministeren for udspillet, da den mener, der er "akut brug" for at løfte bundniveauet for dyrevelfærden. Direktør Britta Riis peger bl.a. på positive tiltag for fjerkræ såsom krav om screening for brystbenbrud og støtte til hurtigere udfasning af burhøns.

Til gengæld er der store mangler, hvad angår grisenes velfærd.

"Særligt indsatsen over for millioner af grise skal forbedres i de kommende forhandlinger. En arbejdsgruppe, der kigger på den høje dødelighed blandt pattegrise, er for eksempel overflødig. Der skal i stedet stilles krav om, at der avles efter færre og mere levedygtige grise," siger Britta Riis.

Desuden lægges der i forslaget op til et lovkrav om, at nye stalde skal indrettes, så søerne kan gå frit i farestaldene - men søerne skal stadig kunne fikseres i perioder.

”Det er ikke godt nok. Søerne bør ikke fikseres i de perioder, hvor deres behov for at bygge rede og tage sig af deres unger er størst. Søerne bør sættes helt fri under faring og sikres tilstrækkelig plads til at udvise deres normale moderadfærd og bevæge sig hensigtsmæssigt," siger Britta Riis.

Fødevareministeren har tidligere udtalt, at aftalen skulle gøre noget ved den dårlige dyrevelfærd "én gang for alle," men aftalen bør kun være begyndelsen, mener Dyrenes Beskyttelse.

”Det er et stort udspil med mange forslag, som vi nu skal analysere til bunds. Der er akut behov for at løfte bundniveauet for dyrevelfærden, og vi håber på en bred aftale, som derefter kan forbedres løbende i fremtiden, ligesom andre store forlig på kritiske områder,” siger Britta Riis.

Fødevareministeren har indkaldt Folketingets partier til forhandlinger med henblik på en bredere aftale.

Læs hele udspillet her.