Annonce

Annonce

Regeringen er lunken ved forslag om klimaafgift

Klimaminister Dan Jørgensen har forbehold over for Klimarådets anbefaling om at lægge afgifter på drivhusgasser.

09. marts 2020
Læsetid: 2 minutter
Dan Jørgensen ses på nært hold

Klimaminister Dan Jørgensen (S) frygter, at en afgift på drivhusgasser vil føre til, at danske produktioner lukker. Foto: Connect Euranet/flickr/CC2.0

Klimaminister Dan Jørgensen (S) frygter, at afgifter på drivhusgasser kan betyde, at danske virksomheder må lukke. 

Afgifterne er ellers et centralt værktøj, hvis Danmark skal nå den politiske målsætning om at reducere nettoudledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 i forhold til 1990, vurderer Klimarådet.

"Det er en meget essentiel del, at omstillingen bliver understøttet af en bred drivhusgasafgift," sagde rådets formand, Peter Møllgaard, da rapporten blev fremlagt mandag.

Dan Jørgensen er dog tilbageholden med at give sin opbakning til forslaget.

"Det er klart, at store dele af dansk erhvervsliv siger, at hvis man bare gør det her blindt, så betyder det, at der vil flytte rigtig mange danske arbehdspladser til udlandet," siger han til politiken.dk og tilføjer, at det kan skade både klimaet og den danske velfærd.

Han forventer dog, at skatter og afgifter bliver en del af de kommende forhandlinger om en klimahandlingsplan, men hvor prisniveauet skulle ende, og hvordan en model skal se ud, er alt for tidligt at sige noget om.

. Kilde: Klimarådet, Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion, marts 2020

Rådet anbefaler, at man indfaser afgifterne løbende, så de i 2030 ender på 1.500 kr. per ton CO2-ækvivalenter (alle drivhusgasser omregnet til CO2's effekt, red.). Som det er i dag, er afgiften på drivhusgasser udledt fra diesel i jordbrug og kul i industrien markant lavere end afgiften på naturgas og kul i fjernvarme og fyringsolie.

Rådet nævner samtidig, at der kan gives fradrag til sektorer eller virksomheder, der er særligt udsatte for konkurrence fra udlandet.

Flere artikler fra samme sektion

Endnu et godkendt pesticid viser sig at ende i grundvandet

Nye resultater viser, at ukrudtsmidlet propyzamid udvaskes til grundvandet i mængder over kravværdien. Miljøstyrelsen vil nu vurdere, om midlet skal forbydes eller brugen af det begrænses.

07-04-2025 3 minutter Pesticider

Økologisk Landsforening har fået nyt forpersonskab

Bestyrelsen i Økologisk Landsforening har nu konstitueret sig. Den består af seks medlemmer, og en ny næstforperson.

04-04-2025 1 minutter Økologisk Landsforening

Ny politisk aftale skal styrke beskyttelsen af drikkevandet

Et bredt politisk flertal har indgået en aftale om at afsætte 190 mio. kr. i perioden 2026-2027 til beskyttelse af det danske drikkevand. Midlerne skal fordeles via Drikkevandsfonden, som blandt andet støtter omlægning til økologi og skovrejsning.

03-04-2025 3 minutter Drikkevand,   Politik