Professor har knækket koden: Kan omdanne CO₂ til protein

Det kan lade sig gøre at omdanne CO₂ til spiselige proteiner. Det er nemlig lykkedes for Lars Angenent, der er professor i klima-bioteknologi ved University of Tübingen i Tyskland og professor på deltid på Aarhus Universitet, at bygge en platform, der sikrer, at CO₂ ikke udledes til atmosfæren, men i stedet bliver til mad.

Tanken er nu, at teknologien skal opskaleres og kobles på kraftværker og fabrikker, som udleder store mængder CO₂.

"I første omgang bygger vi en bioreaktor i Foulum lidt udenfor Viborg. Reaktoren tapper biogas direkte fra biogasanlægget derude. Det skal den så omdanne til spiseligt protein. Hvis det er lige så effektivt, som vi håber, vil vi forsøge at udnytte overskydende CO₂ andre steder fra - eksempelvis fra industrien," siger Lars Angenent.

Han forklarer, at omdannelsen egentlig er en simpel biokemisk proces: Først spiser nogle bakterier CO₂'en, som omdannes til eddikesyre. Dernæst bliver eddiken ved hjælp af gær lavet om til protein. Det kræver dog et stort arbejde at fintune processen, så den bliver omkostningseffektiv, og derfor giver Novo Nordisk Fonden og Bill & Melinda Gates Foundation nu 200 mio. kr. til projektet.

"Hvis folk skal spise det, skal det naturligvis smage godt. Men det er også vigtigt, at det er billigere end alternativet. Det er de færreste, der gider at købe noget, som smager ligesom kød, men ikke er det. Også selvom vi er nødt til det for klimaets skyld. Derfor er prisen vigtig," siger Lars Angenent.

Sideløbende med bioreaktoren i Foulum skal der laves forsøg med at udnytte CO₂, der kommer fra andre kilder end et biogasanlæg - det kan eksempelvis være fra skorstene på kraftværker eller fabrikker.

Kan give plads til mere natur

Forskningen udføres af forskere ved Novo Nordisk Foundation CO₂ Research Center (CORC), der har base på Aarhus Universitet og har til opgave at komme med løsninger på menneskets klimabelastning.

Lykkes projektet, betyder det dog ikke, at vi ikke længere har brug for mad fra landbruget. Tværtimod, forklarer Lars Angenent:

"Ideen er, at vi kan hjælpe med at gøre landbruget langt mere bæredygtigt. Når vi producerer store mængder protein fra CO₂, kan vi skrue ned for den animalske produktion, som er den del af landbruget, der udleder flest drivhusgasser. Vi får stadig brug for masser af grøntsager, men kød kan langt hen ad vejen erstattes af de proteiner, der produceres fra CO₂ med vores teknologi."

Dyrehold - med eksempelvis køer, grise og får - bruger 80 pct. af al landbrugsjord i verden. Kun de resterende 20 pct. bruges til at producere grøntsager. Hvis protein i fremtiden primært kommer fra CO₂ fra den nye teknologi, vil det frigøre enorme landområder, som kan gå til at genetablere naturen og gavne biodiversiteten.

"Der bliver brug for langt flere landmænd til at dyrke grøntsager - også hvis vi skal dyrke jorden på en mere bæredygtig og knap så effektiv måde. Fordi vi får langt mere jord, behøver vi ikke presse jorden til det yderste for at få et stort udbytte," siger Lars Angenent.

Kan stå klar om to år

Selvom forskerne fra Aarhus Universitet i første omgang bygger og tester bioreaktorer til at omdanne biogas til spiseligt protein, kan de efter blot to år have indsamlet nok viden til at bygge store protein-producerende fabrikker. Det vurderer Alfred Sporman, der er professor og leder af CORC.

"Vores forventning er, at vi har indsamlet tilstrækkelig viden til at designe og bygge et demonstrationsanlæg allerede om to år. Og det vil vi højst sandsynligt bygge her i Danmark".

Anlægget skal fungere som en slags add-on til en CO₂-udledende fabrik; et system, der bliver koblet på fabrikkens eksisterende produktionslinje.

"Fordi anlæggene kan installeres i fabrikkernes nuværende systemer, vil det være muligt at bygge mange af dem ret hurtigt, når først vi har en prototype, der virker effektivt På den måde kan teknologien hurtigt komme ud og gøre en stor forskel. Og det er godt, for vi har travlt med den grønne omstilling," siger Alfred Sporman.