Professor er bekymret over pesticidforbruget

Pesticidforbruget er ved at sætte det rene grundvand over styr, og politikerne gør for lidt for at værne om grundvandet. Det siger Erik Arvin, der er professor emeritus ved Institut for Vand og Miljøteknologi og cand.polyt fra DTU, i et interview med Mandag Morgen.

"Pesticidforbruget er gået amok i Danmark, og det bliver kun værre," siger Erik Arvin til Mandag Morgen.

Han fortæller, at 41 pct. af det grundvand, vi i dag indvinder, har spor af pesticider i sig, men at det tal meget vel kan stige i fremtiden, fordi der i det øvre grundvand, som er på vej gennem jordlagene, er pesticidrester i 77 pct. af prøverne. Det er netop dét, der bliver vores drikkevand om 20-50 år.

Han mener, at der er sket et skred i politikernes holdning til det rene drikkevand: Fra at insistere på at vandet skal kunne drikkes urenset, handler det i dag om at holde sig under de fastsatte grænseværdier, hvilket han kalder "en nødløsning":

"Den oprindelige vision for vores drikkevand var, at vi ikke ville have pesticider og andre kemikalier i overhovedet. Og det behøver vi heller ikke. Målsætningen om nultolerance er ikke urealistisk, det er bare et spørgsmål om politisk vilje."

Hos Dansk Planteværn, der er interesseorganisation for planteværnsindustrien i Danmark, anerkender man, at der over tid er konstateret pesticidrester i en stor del af GRUMO-boringerne (den landsdækkende grundvandsovervågning), men påpeger at det ikke er ensbetydende med, at der aktuelt er pesticidrester i 77 pct.

"Det er værd at notere sig, at der er tale om påvisning af pesticider i meget små mængder, som for langt størstedelen ligger under den vedtagne kravværdi," skriver Tanja Andersen, direktør hos Dansk Planteværn, i en mail til Økologisk Nu.

Hun minder om, at ikke alle fund nødvendigvis kan henvises til landbrugets anvendelse, men også kan være brug af træbeskyttelse mv.

Uenig i at forbruget er gået amok

Tanja Andersen er desuden uenig i Erik Arvins udsagn om, at forbruget er gået "helt amok".

"Grundlæggende er det holdningen i Dansk Planteværn, at pesticider skal anvendes ansvarligt, efter foreskrifterne og 'så lidt som muligt, så meget som nødvendigt'," skriver hun.

Hun henviser til den seneste rapport fra Miljøstyrelsen om brugen af af bekæmpelsesmidler i 2017, der viser, at den såkaldte "pesticidbelastning" i landbruget var faldet med 48 pct. i 2017 i forhold til 2011. De 48 pct. dækker dog over salgstallet - målt på forbrugstal var reduktionen i 2017 på 27 pct. i forhold til 2010/11, men efter 2012 er forbruget mere eller mindre stagneret. Behandlingshyppigheden steg til gengæld med 17 pct. i 2017 sammenlignet med perioden 2014-2016, hvilket styrelsen i rapporten betegner som "markant".

Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at det faktiske forbrug kan være højere end styrelsens data, da det ikke er sikkert, at landmanden trods reglerne får indberettet hele det reelle pesticidforbrug.

Et af FN’s verdensmål handler om rent vand og sanitet – er kritikken af pesticidforureningen af danskernes grundvand så ikke berettiget, hvis man skal leve op til verdensmålet? 

"Vand er en vigtig ressource, og vi skal have adgang til godt drikkevand. Planteværnsbranchen er i konstant udvikling og investerer massivt i at udvikle mere skånsomme midler, digitale og teknologiske løsninger, som skal bidrage til en mere bæredygtig og klimavenlig fremtidig landbrugsdrift. Godkendelse af planteværnsmidler sker i Danmark i dag efter regler, der bredt anerkendt kategoriseres som nogle af de strengeste i verden. Når pesticider godkendes, skal de bl.a. leve op til en lang række krav, herunder risikovurderes de for risikoen for udvaskning til grundvandet. I dag er der således ingen planteværnsmidler godkendt til markedsføring på det danske marked, som ikke lever op til gældende regler for beskyttelse af grundvandet," svarer Tanja Andersen.