Pesticider forgifter flere hundrede millioner i landbruget hvert år

Der sker mellem 402 og 433 mio. tilfælde af pesticidforgiftninger i landbruget hvert år.

Antager man, at hvert tilfælde sker for ét individ, betyder det, at næsten halvdelen af verdens 934 millioner landbrugere bliver syge med forgiftninger hvert år. Omkring 11.000 dør af forgiftningen.

Det viser et nyt studie publiceret i Frontiers in Public Health.

"Vi kan ikke længere acceptere, at de, der arbejder i marken og dyrker vores mad, bliver eksponeret for skadelige pesticider og bliver syge," siger Susan Haffmans fra den tyske afdeling af NGO'en Pesticide Action Network (Pan), som har bestilt rapporten, i en pressemeddelelse.

Problemet er særligt udbredt i udviklingslande, hvor mange landbrugere hverken har den nødvendige træning eller sikkerhedsudstyret til at bruge pesticider. Derudover bruger de flere midler, som er forbudt i EU, men som vi alligevel producerer og eksporterer til udviklingslande.

Kritikere - heriblandt daværende miljøminister Magnus Heunicke (S) - har ønsket at få det stoppet, men lovgivningen lader vente på sig.

Du kan gøre noget

Som forbruger er der dog noget, man kan gøre - også her i Danmark - hvis man vil bidrage til at løse problemet.

"Vil man være sikker på ikke at påvirke de landbrugsarbejdere negativt med pesticider, er en løsning at købe økologisk," siger Jørgen E. Olesen, professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, som ikke selv bidrog til studiet.

Det er bl.a. varer som kaffe, chokolade, citrusfrugter og krydderier, der kommer fra udviklingslande. Her kan man se efter det røde Ø-mærke eller EU's grønne økologiblad, som betyder, at der ikke må bruges syntetiske pesticider i produktionen, og at produktionen er underlagt økologikontrol.

En tidligere undersøgelse af landbrugere i Costa Rica og Uganda har vist, at økologisk drift kan mindske eksponeringen for pesticider mere end oplæring og sikkerhedsudstyr, og på baggrund af det fund argumenterede forskerne for at fremme økologisk landbrug.

Tallet kan være lavt sat

Det nye studie omfatter forgiftningsdata fra i alt 139 udvalgte lande. De fleste undersøgelser, der indgår, fokuserede på arbejdsrelaterede forgiftninger, især blandt landmænd og landbrugsarbejdere. Undersøgelsen omfattede data fra 2006 til 2023.

Antallet af forgiftninger kan endda være lavt sat, fordi studiet ikke tager højde for den eksponering, som de ca. 84 millioner børn, der også arbejder i landbruget, udsættes for. Der er heller ikke undersøgt for sundhedsmæssige konsekvenser på længere sigt, da der udelukkende er set på akutte forgiftningstilfælde.

"Der har været meget fokus på de her pesticidulykker i medierne i både Uganda og Tanzania," fortæller Sigrid Soelberg Vestergaard.

Hun er projektleder i Økologisk Landsforening, som i disse år har et tæt samarbejde med partnere i de to afrikanske lande. Foreningen har i mere end 15 år arbejdet i flere afrikanske lande for at udbrede de økologiske dyrkningsmetoder, så bønderne kan blive uafhængige af skadelige pesticider og dyr kunstgødning.

"Der er jo ingen regulering af pesticider, og det er forfærdelige skader, man ser. Samtidig udpiner pesticiderne også marken," siger hun.

Hjælper bønder med økologiske metoder

Økologisk Landsforening har indført konceptet 'Family Farmer Learning Groups', hvor udvalgte bønder bliver undervist i økologiske metoder og trænet i at kunne oplære andre i lokalsamfundet. De får så hver ansvaret for at lede grupper på gennemsnitligt 28 lokale bønder, som jævnligt mødes for at dele viden og problemstillinger.

"I vores programsamarbejde ser vi, at familierne bliver sundere, når de dyrker økologisk. Ikke bare mindskes pesticidskader, men jorden bliver mere frugtbar, når man bruger de økologiske metoder og samtidig dropper syntetiske pesticider. Familierne øger deres udbytter, og de får en større diversitet i deres afgrødetyper. Vi kan konkret se, at de går fra ét til tre daglige måltider og på sigt får øget indtjening, fordi produktionen muliggør afsætning til lokale markeder," forklarer Sigrid Soelberg Vestergaard.

Netop derfor er det ifølge hende vigtigt, at vi også herhjemme husker at efterspørge de varer, som produceres økologisk uden for de danske og europæiske grænser.

"Det er vildt vigtigt, for det er et sted, hvor man kan gøre en konkret forskel. Det har kæmpestor betydning for de mennesker, der har produceret maden, om man vælger at putte økologiske bananer, kaffe, vanilje, kardemomme, kanel, kakao og så videre ned i kurven, når man køber ind. Økologi i troperne er bare en kæmpestor løftestang for de her menneskers levevilkår. Økologi handler ikke kun om dyrevelfærd og sprøjtegifte, men om mere global retfærdighed," siger hun.

Kæderne har også et ansvar

Under alle omstændigheder bør myndighederne blive bedre til at regulere, hvilke midler der tillades på markedet, mener Jørgen E. Olesen.

"Skal vi virkelig gøre noget for de befolkningsgrupper, burde vi jo i verdenssamfundet sørge for, at de farligste pesticider fjernes fuldstændig fra markedet," siger han og peger samtidig på, at dagligvarekæderne har et ansvar for, hvad de importerer og sælger til kunderne.

Thomas Roland, forbrugerpolitisk chef i Coop, er enig i, at kæderne også bærer et ansvar. I en mail til Økologisk Nu skriver han, at Coop i sine varekrav har et udtrykkeligt forbud mod, at avlerne anvender pesticider, som ikke er lovlige i EU.

"Og vores krav til såvel miljøforhold som arbejdsmiljøforhold (herunder krav om tredjepartsaudit af forholdene hos leverandørerne) bør sikre, at vi ikke medvirker til pesticidforgiftninger blandt arbejdere i værdikæden," skriver han og fortsætter:

"Som supermarked bærer vi klart et ansvar for at stille krav, som hjælper til med at sænke forbruget. Det er derfor, Coop blandt andet har halveret de officielle grænseværdier af pesticider og sat et maks. antal på, hvor mange pesticidrester vi vil acceptere. Vi har altså skrappere krav til vores leverandører og deres varer, end EU-lovgivningen ellers foreskriver."

Salling Group er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

NGO'er opfordrer til mere økologi

Flere nationale afdelinger af NGO'en Pan har også reageret på de nye forgiftningstal. Ud over den førnævnte tyske afdeling har den britiske gren, Pan UK, også reageret og opfordrer nu den britiske regering til at handle: Både regeringen og private virksomheder bør udfase de farligste sprøjtemidler - highly hazardous pesticides - fra al landbrug inden 2035 og støtte landbrugere i at overgå til mere sikre dyrkningsformer som økologi.

Pan UK opfordrer også alle europæiske lande at forbyde produktionen og eksporten af pesticider, der er forbudt at bruge i egne lande. Desuden bør importen af fødevarer sprøjtet med de ulovlige kemikalier forbydes, mener organisationen.

Jayakumar Chelaton, direktør for indiske Pan India, minder om, at det er hårdtarbejdende mennesker og familier, der betaler prisen for pesticidbrugen.

"Sydasien bærer en enorm byrde, idet yderst farlige pesticider som paraquat er medvirkende til ødelæggende forgiftningstilfælde. Denne undersøgelse afslører en krise, der ikke længere kan ignoreres. Undersøgelsen sætter et menneskeligt ansigt på en krise, der alt for ofte overses, og gør det klart, at sikrere, ikke-kemiske alternativer skal prioriteres, når vi dyrker vores fødevarer," siger han i en pressemeddelelse.

Ifølge organisationen Parkinson's Europe er der nu "overvældende evidens" for, at parkinson er en miljøbetinget sygdom, og meget peger efterhånden på, at eksponeringen for pesticider øger risikoen for at udvikle sygdommen, som over tid skader hjernen.

Frankrig, Italien og Tyskland har nu anerkendt parkinson som en erhvervsskade i landbruget.

Artiklen er skrevet i projektet ESFROMA støttet af CISU - Projektrådgivningen.