Partier er blevet enige: Sådan kommer forsøget med skolemad til at foregå

På Finansloven 2025 blev der afsat midler til et forsøg med skolemad, og partierne bag finansloven er nu blevet enige om de mere konkrete rammer for forsøget. Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Både folkeskoler og frie grundskoler får mulighed for at deltage i forsøgsordningen, som vil afprøve ordninger både uden forældrebetaling og med forældrebetaling på 15 og 25 kr. Dertil afprøves ordninger, hvor maden produceres lokalt på skolen, og hvor en ekstern leverandør producerer maden.

For omtrent ét år siden blev Økologisk Landsforenings adm. direktør, Rasmus Prehn, interviewet af Økologisk Nu, fordi han dengang som folketingsmedlem talte varmt for at indføre skolemad. Derfor har det også vakt glæde hos ham, at rammerne nu er lagt fast, og de første skridt mod at implementere forsøget er taget.

"Børn, der spiser sammen, holder sammen. Der er så mange gode sociale, indlærings- og sundhedsmæssige gevinster ved at indføre skolemad," skriver han på LinkedIn.

Han nævner samtidig, at han mener, at skolemaden bør være økologisk, men det nævner aftaleteksten intet om.

For at sikre at så mange skoler som muligt kan deltage i forsøget, vil de deltage med enten deres indskoling, mellemtrin eller udskoling. Interesserede skoler vil blive udvalgt til forsøget ved lodtrækning, men der vil blive taget hensyn til at sikre en balanceret geografisk og socioøkonomisk fordeling. Det skal hjælpe med at give en bredere viden om betydningen af skolemad for elevernes sundhed, læring og trivsel.

Forsøgsordningen skal desuden tage hensyn til lokale forhold, så ordninger med skolemad kan tilrettelægges efter lokale ønsker og behov, og det er et krav, at kommunerne skal sikre opbakning fra folkeskolernes lokale skoleledelse (skoleleder og skolebestyrelse), ligesom skolerne kun kan blive udvalgt til at deltage i forsøget med de klassetrin og den organisering (lokal produktion på skolen eller ekstern leverandør), som de selv har ønsket.

”Jeg er stor tilhænger af skolemad. Og jeg synes, der er mange gode argumenter for at prøve det af. Både af hensyn til elevernes læring og trivsel og mere lighed i sundhed. Men også fordi jeg tror, det styrker fællesskabet i en klasse, at man sidder sammen om et måltid. I stedet for at halvdelen af klassen render i en butik for at købe energidrik og bagels. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu er blevet enige om at afprøve skolemad i stor skala, så vi kan få mere viden om, hvad det kan give i en dansk skolekontekst,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Vil fremme fællesskabet

For netop at styrke fællesskabet omkring måltidet er der afsat midler til at fremme og rådgive om det fælles måltid, og aftalepartierne opfordrer til, at eleverne så vidt muligt inddrages i både planlægningen, tilberedningen og anretningen af maden.

”Moderaterne har længe kæmpet for at sikre bedre skolemad til danske børn, fordi vi ved, at god ernæring ikke bare handler om sundhed, men også om trivsel, læring og sociale fællesskaber. Alt for mange børn går igennem skoledagen uden et ordentligt måltid, og det påvirker deres koncentration og velbefindende. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu tager et vigtigt skridt med dette forsøg, som kan danne grundlag for en mere ambitiøs og langsigtet løsning, der sikrer alle børn adgang til sund og nærende mad i skolen,” siger børne- og undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen (M).

Ministeriet vil i forlængelse af denne nye aftale melde ud om en pulje, som skolerne skal søge i, og de udvalgte skoler vil få besked om forsøgsdeltagelse inden skoleåret 2025/2026. Skolerne skal have etableret deres madordning inden udgangen af 2025.

En ekstern evaluator får i forbindelse med forsøget til opgave at udarbejde en videns- og erfaringsopsamling samt en effektevaluering. Videns- og erfaringsopsamlingen har til formål at indsamle erfaringer med implementeringen og gennemførslen af madordningen i praksis, mens effektevalueringen skal undersøge skolemads betydning for elevernes sundhed, trivsel og læring.

Der er med finanslovsaftalen afsat 104 mio. kr. i 2025 og 250 mio. kr. årligt i 2026-2028 til initiativet.