Skolemad er på finansloven

TV 2 og DR erfarer, at skolemad er kommet på finansloven. Der er tale om en forsøgsordning, hvor et udsnit af landets folkeskoleelever kan se frem til offentligt betalt mad. Frem mod 2028 bliver der afsat 850 mio. kr. til forsøget, men det er endnu uvist, hvor mange af landets elever, der bliver en del af forsøget.

Børne- og Undervisningsministeriet har i 2021 estimeret, at en indførelse af skolemad på landets folkeskoler vil koste omkring 3,3 mia. kr.

Tiltaget møder ros fra Økologisk Landsforening. En del af foreningens strategi er at få indført økologisk skolemad i de danske folkeskoler, og forperson Michael Kjerkegaard peger på, at ved at tænke økologi ind i det, vil det bidrage positivt til regeringens mål om at fordoble økologien herhjemme, samtidig med at det beskytter drikkevandet mod sprøjtegifte.

"Det er et rigtig godt forsøg, som vi håber kommer til at indeholde en masse økologi. Det bæredygtige fødevaresystem og vores tallerken er hinandens spejlbillede, det skal man selvfølgelig også kunne se på skolemaden," siger han og tilføjer:  

"Når vi tilbyder skolemad til danske skolebørn, så har vi også en forpligtelse til at sørge for det er sund mad uden rester af sprøjtegifte."

"Det giver noget helt unikt"

På Rosmus Skole i Syddjurs Kommune havde man sidste skoleår et forsøg med en madordning, hvor eleverne én gang om ugen i fællesskab spiste et måltid, der var tilberedt på skolen, og det var en stor succes, fortæller skoleleder på Rosmus Skole Lars Robdrup til dr.dk:

"Det er helt, helt anderledes end det at sidde med hver sin madpakke og bare tænke på at komme hurtigst muligt ud på boldbanen. At man rent faktisk sidder og spiser det samme og har et måltid ligesom hjemme ved sin familie, nyder maden sammen og nyder at tale sammen – det giver noget helt unikt," siger han.

Adskillige aktører i ernærings- og fødevarebranchen samt flere politikere har længe udtrykt ønske om at få indført skolemad i danske skoler, og selvom flere lande nær os allerede har indført modeller for skolemad, har skiftende regeringer ikke prioriteret det. I foråret skrev økonu.dk om, at bl.a. tidligere fødevareminister Rasmus Prehn (S) forsøgte at overbevise sine partifæller om at få indført en ordning.

"Skolemad vil kunne løse så mange forskellige problemer på samme tid, så det er oplagt at indføre det. Vi ved fra forskningen, at det gavner børnenes sundhed og sammenhold, når de spiser de samme måltider sammen. Det vil også være en faglig gevinst, for mætte børn kan koncentrere sig bedre," sagde Rasmus Prehn.

De officielle kostråd

Forsøgsordningen skal tilrettelægges under hensyntagen til de officielle kostråd, som både viser vejen til sunde kostvaner, der samtidig har et lavere klimaaftryk. Forsøget skal i hovedparten omfatte ordninger med fuldt finansiereret skolemad, men det vil også omfatte ordninger med delvis forældrebetaling med henblik på at tilvejebringe viden og erfaring.

Sverige indførte gratis skolemad gradvist fra 1940’erne, og forskning har nu vist, at de svenskere, som fik frokost på skolen gennem hele deres skoletid, blev cirka en centimeter højere, bedre uddannet og fik bedre indkomst end dem, der ikke gjorde.

Derudover har et norsk studie vist, at gratis skolemad får eleverne til at spise sundere og samtidig udjævner de sociale lærings- og sundhedsudfordringer mellem børnene.