Organisationer indkaldte til stormøde: »Hvorfor skal det være så svært at forstå, at vi har behov for at beskytte vores grundvand?«

Ét spørgsmål lod til at komme bag på de tre politikere i debatpanelet, Erling Bonnesen (V), Zenia Stampe (R) og Leila Stockmarr (EL).

Pernille Stampe Jakobsen fra Aalborg Forsyning ville nemlig vide, hvorfor vand ikke med politiske øjne bliver betragtet som en fødevare, og vandværkerne derfor ikke fik lov at være en del af den grønne trepart på linje med landbruget.

»Det er virkelig mærkeligt, at vi ikke er sidestillet som fødevareproducent, lige så vel som landbruget er,« bemærkede hun.

Spørgsmålet faldt under den politiske debat til en konference på Christiansborg om de kommende grundvandsparker, der skal beskytte drikkevandet, bl.a. fra landbrugets pesticider. Bag konferencen stod den danske vand- og spildevandsforening Danva, Økologisk Landsforening, Danske Vandværker, Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening.

Formålet var at diskutere, hvor de kommende grundvandsparker skal være, og hvordan arealerne kan bruges og beskyttes mest hensigtsmæssigt.

Der gik et øjebliks tænkepause, før Erling Bonnesen tog ordet og forsøgte at svare på Pernille Stampe Jakobsens spørgsmål.

»En af visionerne med treparten er at få landbrug og natur og miljø til at gå hånd i hånd,« sagde Erling Bonnesen og fortsatte:

»Det har desværre været sådan, at der i alt for mange år har været en meget polariseret debat. Men det har jo vist sig, at man ikke kan få det løst med hård retorik, så nu har man sat sig sammen og taget et ansvar ved at sige, at vi skal i mål med de her ting.«

Undervejs i sit svar måtte han lægge øre til en tilhører, som råbte bestemt ud i salen:

»Svar på spørgsmålet!«

Men nærmere et svar kom vi ikke. Det måtte Zenia Stampe også medgive.

»Det er et godt spørgsmål. Hvem ejer det, der er 20 meter længere nede under landmandens jord? Det spørgsmål har vi ikke stillet os selv før,« sagde hun.

Flere formål på arealet

Organisationerne bag konferencen mener, at arealerne i grundvandsparkerne bør opfylde flere formål samtidig: Et eksempel, som flere var inde på i deres oplæg, kan være at drive økologisk landbrug, der både giver fødevarer og beskytter drikkevandet og flere af de fugle i agerlandet, som er på tilbagegang, fordi pesticider ødelægger deres fødegrundlag.

Erling Bonnesen, Zenia Stampe og Leila Stockmarr var enige om, at denne såkaldte multifunktionalitet er vigtig, når der er et politisk mål om både at fordoble det økologiske areal, få mere skov og vild natur og samtidig bevare en fødevareproduktion af en vis størrelse, mens grundvandet beskyttes.

Forebyggelse er billigst

Grundvandsparkerne skal beskytte et samlet areal på ca. 200.000 ha, hvor grundvandet dannes. Ifølge Carl-Emil Larsen, direktør for Danva, indeholder ca. halvdelen af vandværkernes boringer nu miljøfremmede kemikalier – alt fra uskadelige kemikalier til giftige pesticider og PFAS. Og op mod 80 pct. af det øverste lag af grundvandet indeholder miljøfremmede kemikalier.

»Hvorfor skal det være så svært at forstå?« spurgte han ud i salen i en tone så opgivende, at det blev mødt af latter.

Han gentog sit spørgsmål og tilføjede så:

»Hvorfor skal det være så svært at forstå, at vi har behov for at beskytte vores grundvand? Vores råvare?«

På en storskærm viste han et eksempel på, at en målrettet indsats for at værne om drikkevandet virker: På Tunø var vandet engang forurenet af alt for høje mængder nitrat, og det blev tydeligt, at der måtte gøres noget.

10 år efter, at den erkendelse indtraf, og der blev handlet, kom nitratindholdet så under grænseværdien.

»Beskyttelse af grundvandet er langt den billigste måde at gøre det på – det er billigere end at rense og billigere end at anlægge en ny ledning til Tunø. Kan det nytte? Ja, det kan det. Kan det betale sig? Ja, det kan det også. Hvorfor skal det så være så svært? De argumenter, vi plejer at høre, er, at vi mangler data, og der skal laves analyser. Nej! Vi har nok viden! Konventionelt landbrug med sprøjtegifte og andre forurenende aktiviteter er no-go i de sårbare drikkevandsområder. Der er gået 30 år, og der er ikke sket meget, må vi konstatere. Det drejer sig om vand til hele Danmark. Lad os slå flere fluer med ét smæk og give plads til både natur, friluftsliv og økologi. Man skal holde rent frem for at gøre rent – det er mere effektivt. Det gælder også for drikkevand,« sagde Carl-Emil Larsen.

Har taget det for givet

Inden den politiske debat med ordførerne havde miljøminister Magnus Heunicke (S) holdt tale og indrømmet, at man fra politisk hold har taget det rene grundvand for givet, og han er blevet klar over, at frivillige aftaler ikke altid rækker.

»Det er ikke muligt at fortsætte som hidtil. Vi kan ikke fortsætte som hidtil. Der skal fart på så mange forskellige tiltag på samme tid, hvis vores børn og børnebørn skal kunne leve og trives med sundt drikkevand i Danmark.«

Han udtrykte frustration over, at de frivillige aftaler om at sikre landets ca. 20.000 sårbare drikkevandsboringer (BNBO) over et landbrugsareal på ca. 9.500 ha mod sprøjtegifte ikke nåede i mål til tiden; 1. marts var der ifølge DR blot indgået aftaler på 30 pct. af arealerne.

Han er samtidig fortørnet over, at han har modtaget breve fra kommuner, som åbent afviser at overholde loven, der foreskriver, at aftalerne skulle være indgået senest 1. marts:

»Vi kan ikke løse miljøproblemerne i Danmark kun med frivillighed. Det kan man ikke.«

Han var dog tilbageholdende med at komme med et tilsagn, da han blev direkte spurgt, om han vil arbejde for et forbud mod konventionelt landbrug i grundvandsparkerne.

»Vi kan ikke fortsætte som hidtil, men jordbundsforholdene er vidt forskellige, så hvilken form for regulering og ordning, der skal til, kommer jeg ikke til at svare på.«

Føler opbakning

Økologisk Landsforening deltog med tre repræsentanter til konferencen i form af forperson Michael Kjerkegaard, direktør Rasmus Prehn og landbrugs- og fødevarepolitisk chef Sybille Kyed.

Rasmus Prehn var glad over at opleve en bred accept i rummet af, at mere økologi er vejen frem - den kom både fra de andre organisationer og politisk hold, især Zenia Stampe og Leila Stockmarr.

»Men det er også tydeligt, at der er noget at arbejde med for at nå i mål,« sagde Rasmus Prehn efterfølgende.

Foreningens vigtigste budskab på dagen var at fortælle politikerne, at økologien giver mulighed for en fortsat fødevareproduktion i grundvandsparkerne uden at skade grundvandet.

Derfor opfordrede foreningen de tre ordførere til at få miljøministeren til at sørge for, at alle konventionelle landbrugere i de berørte områder kan få rådgivning i at omlægge til økologi.

»Sprøjtegifte er ikke kun et problem for vores drikkevand. De er også medvirkende årsag til det drastiske tab af biodiversitet, vi har oplevet i det dyrkede land de seneste 50 år, og de kan findes i vores mad. Så vi mener slet ikke, der skal bruges syntetiske sprøjtegifte nogen steder i landbruget, og det burde være en fælles sag for både miljøministeren, sundhedsministeren, trepartsministeren og fødevareministeren at udbrede økologi på alle landbrugsarealer,« uddybede Michael Kjerkegaard efter konferencen.

Næste politiske skridt for Økologisk Landsforening er at sikre, at alle landmænd med jord på drikkevandsdannende områder kan få rådgivning i omlægning til økologi. Det kan samtidig hjælpe regeringen mod sit mål om at fordoble økologien frem mod 2030, påpegede Sybille Kyed.

Desuden har foreningen fremsat forslag til departementet i Fødevareministeriet om, at der skal kunne gives forhøjet tilskud til økologi på drikkevandsdannende områder, fortalte hun:

»Lige nu er situationen dog den modsatte, nemlig at økologer ikke kan få økologistøtte på de områder, så der skal ske en 360 graders kursændring, for at få det til at lykkes. Helt umuligt mener vi dog ikke, det er, for der ligger en rapport fra IFRO, som understøtter, at økologi bør opretholde adgangen til økologistøtte.«