Omlægningstjek kan sikre rent drikkevand

Denne artikel er oprindeligt bragt i det trykte magasin 'Økologisk', der blev udgivet i december 2018.

Økologien er den helt rigtige vej at gå i landbruget, ikke mindst når det drejer sig om at skåne grundvandet for pesticidrester. 

Det vurderer Claus Vangsgård, der er seniorkonsulent hos Danva, vandinteressenternes forening. 

"Efter de seneste sager om pesticidforurening er det mere væsentligt end nogensinde, at vi passer ekstra godt på de rene drikkevandsressourcer, vi har tilbage. Og her er økologisk landbrug et fantastisk redskab," siger han. 

Hans anbefaling er derfor også, at kommunerne går i samarbejde med Økologisk Landsforening (ØL) om at lave nye omlægningstjek. 

Det har 29 kommuner allerede benyttet sig af, oplyser Jens Peter Hermansen fra landbrugsafdelingen i ØL. Han står for samarbejdet med kommunerne. 

"Vi oplever, at det er meget nemmere at træffe en aftale med en landmand om økologisk drift end de mere permanente aftaler, vandværkerne laver, hvor landmandens dyrkningsret i nærheden af en vandboring ophører. Et omlægningstjek er en rigtig effektiv måde at få sat noget i gang på ude i kommunerne," siger Jens Peter Hermansen. 

Gratis og frivilligt

Et omlægningstjek er frivilligt for landmanden. Det er også gratis, idet Fonden for Økologisk Landbrug har støtter med midler til at udføre selve omlægningstjekkene. 

Ifølge Jens Peter Hermansen vil embedsfolk og politikerne i kommunerne gerne undgå at lave restriktioner, f. eks. i forhold til dyrkningsretten nær drikkevandsboringer. Alene det at formidle et frivilligt omlægningstjek er et godt og klart signal om en åben dialog, mener han. 

"Når økologikonsulenten kommer ud på gården, er der tale om faglig rådgivning. Vi ser på den enkelte gård med produktionsøjne og forsøger at anvise landmændene en måde, de kan få en rentabel produktion på ved at lægge om. Og dermed indlede en positiv dialog om økologien," siger Jens Peter Hermansen. 

Landmanden får altså et overblik over, hvordan gården vil se ud som økologisk bedrift. Han eller hun får indsigt i ændringer i produktion, daglige rutiner, økonomi m.m. 

"Trods de mere kortsigtede aftaler er det sjældent, at vores producenter hopper ud, fordi markedet er med økologien – og har været det i mange år. Derfor er det godt at bruge blandt andet omlægningstjek som et redskab til at sikre drikkevandet ude i kommunerne," understreger Jens Peter Hermansen.

Når kommunen bliver en medspiller

Aalborg Kommune har haft et årelangt samarbejde med Økologisk Landsforening. Mette Larsen er projektleder i 'Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling' under kommunens miljø- og energiforvaltning. 

Hun oplyser, at Aalborg Kommune har lavet flere runder af omlægningstjek. Første gang i 2012, hvor der var fokus på de grundvandssårbare områder. I 2015 sendte kommunen breve ud med et tilbud til mælkebønder. Og i 2018 skrev kommunen ud til 600 landbrug, der ikke er økologiske, om et omlægningstjek. Seneste runde sagde 32 landmænd ja tak til. 

"Det har været fint, at vi har kunnet tilbyde landmændene et gratis omlægningstjek. Samarbejdet med Økologisk Landsforening har været godt, og det er særligt godt, at de lokale landboforeninger også har haft mulighed for at kunne byde ind med omlægningstjek," siger Mette Larsen, der dog vurderer, at Økologisk Landsforening har stået for dem alle. 

Aalborg Kommune har vedtaget at arbejde ud fra en strategi om bæredygtighed. 

"I den er der mål om mere økologi, dels i vores egne køkkener med et mål om 60 procents økologi i 2020, dels om at fremme produktionen af lokale, økologiske fødevarer. Normalt har vi som kommune en myndighedsrolle og fører tilsyn med landmanden. Men vi er også en medspiller, der har en interesse i erhvervsudvikling inden for den bæredygtige dagsorden," siger Mette Larsen og fortsætter: 

"Økologien er bare ét område inden for et mere bæredygtigt landbrug, men den passer rigtig godt ind i forhold til sårbare drikkevandsområder, dyrevelfærd og biodiversitet." 

Markedet hjælper

Både Mette Larsen og Jens Peter Hermansen fremhæver det gode marked for økologi som en motor for, at landmanden handler efter et omlægningstjek i hans produktion. 

"Tidligere omlagde man til økologi, fordi man havde hjertet med og troede på produktionsformen. I dag er flere drevet af pengene. Vi har set nogle lægge om her i kommunen, vi ikke lige havde set som økologer. De gør det på grund af økonomien. Og det er jo også et gyldigt argument," siger Mette Larsen. 

Claus Vangsgård fra Danva forklarer, at alle tiltag tager tid om at modnes, når man taler om aftaler ”i den frivillige afdeling”. 

"Det kan sagtens tage to-fire år at lave en permanent aftale. Hele ideen skal bundfælde sig hos lodsejeren nær en drikkevandsboring," forklarer han og oplyser, at det ofte er nemmere at lave aftaler med nyetablerede landmænd end landmanden på 60 år, hvor det ”måske kan virke uoverskueligt” at gå i gang med økologien. 

Claus Vangsgårds kæphest er også, at man bør få en ung landmand ind som økolog, når der skal laves jordfordeling. Hvad enten det er et mindre mageskifte, en kommunal forpagtning eller en stor jordreform i et helt område. 

Omlægningen kan lette generationsskiftet

Jens Peter Hermansen er mere pragmatisk med hensyn til profilen på landmanden. 

"Med de meget få generationsskifter, vi ser lige nu, så bør en ældre landmand nøje overveje, hvordan han gør sin bedrift så attraktiv som mulig. Det bliver i hvert fald ikke sværere at sælge en økologisk bedrift med de bevægelser, vi ser i markedet. Der er intet tabt for en ældre landmand ved at lægge om. Tværtimod. Det åbner bare flere muligheder for ham."

Claus Vangsgård ser også mange gode grunde til at passe på det rene drikkevand. Ikke mindst efter den store sag om roe-pesticidet Chloridazon. Han oplyser, at det er fundet i omtrent ti pct. af de indtil videre 3.000 boringer, der er analyseret for rester af ukrudtsmidlet. Vel at mærke over grænseværdien. 

"Det er tæt på at være en katastrofe. Det er nok den største enkeltforurening af drikkevandet, der er set. Og det er jo bare ét stof ved siden af de stoffer, vi ellers bliver ramt af. Det er den værste situation, vi nogensinde har været i. Derfor er det mere væsentligt end nogensinde, at vi passer ekstra godt på de drikkevandsressourcer, vi har tilbage." 

Claus Vangsgård estimerer, at 500 drikkevandsboringer kan blive taget ud af drift som følge af forureningen. Hver af dem kan koste 2-5 mio. kr. at erstatte. 

Det er muligt, at nogle af boringerne kan genoptages, men som Claus Vangsgård udtrykker det:

"Det er ligesom en orkan, der har ryddet et villakvarter for carporte. Det er ikke alle carporte, der bliver rejst igen."

Efter Christiansborg-forliget om beskyttelse af BNBO mod pesticidrester skal der inden tre år indgås aftaler om at beskytte drikkevandet i BNBO-arealerne. Her kan ekspropriation koste 150.000-200.000 kr. per hektar. 

Et billigere alternativ kan være dialog med landmændene om at lægge om til økologisk drift. Økologisk Landsforening oplyser, at foreningen i 2019 og i 2020 tilbyder landmænd i BNBO- og vandindvindingsområder gratis omlægningstjek.