Økologisk Landsforening bruger medierne til klimaopråb

Budskabet er ikke til at tage fejl af i de læserbreve, som ledende bestyrelsesmedlemmer i Økologisk Landsforening har sendt til Jyllands-Posten og Landbrugsavisen i den forgangne uge: De økologiske landmænd vil gerne gøre noget for at reducere deres klimabelastning, og det er et misforstået hensyn at lade landbruget slippe for reduktionskrav i denne omgang.

Formanden, Per Kølster, og næstformanden, Mads Helms, er de to, som i læserbrevene opfordrer deres kolleger til at handle, og samtidig gør de klimaminister Lars Chr. Lilleholt opmærksom på, at der altså er andre løsninger end at skyde køerne, som ministeren har sagt ved flere lejligheder.

"Ministeren skal lade riflen blive hjemme og tage en tur ud på landet. Der er mange klimaløsninger i landbruget.Landmænd kan sænke udledningen af klimagasser fra jorden og fra husdyrproduktion. De kan hive meget mere CO2 ud af atmosfæren til gavn for klimaet alene ved at vælge at plante andre afgrøder og flere træer. Og vi kan producere og bruge mere ren energi," skriver Per Kølster i sit læserbrev, der er trykt på jp.dk.

ØL har foreslået en klimamodel

Per Kølster uddyber, at Økologisk Landsforening allerede har foreslået en klimamodel, der giver den enkelte landmand overblik over dennes klimapåvirkning og et regnskab, som man skal holde sig under. 

Desuden nævner han vigtigheden i, at EU's fremtidige landbrugspolitik kanaliserer mere af landbrugsstøtten til landmænd, der bidrager til samfundsgoder såsom aktive klimahandlinger, frem for den nuværende passive arealstøtteordning.

• Læs også: Økologer lancerer ny klimamodel for landbruget
  

"Fremtiden kalder på, at alle i samfundet, og alle sektorer nu skal bidrage til den klimaomstilling, som er tvingende nødvendig. Landbruget, såvel økologisk som konventionelt, kan gå hen og blive en afgørende del af løsningen. Det kræver dog politikere med vision og mod," skriver Per Kølster.

Næstformanden Mads Helms indleder sit læserbrev i Landbrugsavisen med at argumentere for, hvorfor landbruget bør handle frem for at lade andre sektorer bære læsset, sådan som regeringens klimaudspil i efteråret lagde op til.

"Landbruget står for op mod en tredjedel af Danmarks samlede klimatryk, og der er faktisk rigtig mange af vores landmandskolleger, som ønsker at tage klimaansvar," skriver Mads Helms.

National og EU-politik skal hjælpe til

Han nævner, at foreningen i november og december afholdt en række møder landet over, hvor klimahandlinger var en del af programmet.

"Vi tog udgangspunkt i et reduktionsmål på 39 pct., og eksemplet gav anledning til stor diskussionslyst, og der var en udpræget positiv reaktion på, at det er muligt at nå i mål selv som mælkeproducent. Rigtig mange landmænd spurgte ind til, hvordan de også kunne komme i gang," skriver han.

• Læs også: Forskning: Økologi og konventionelle fødevarer har samme klimaaftryk
  

Mads Helms minder samtidig om, at det er nødvendigt, at det politiske system understøtter denne lyst til handling; eftersom klimatiltag kan indebære et fald i produktionen, er det i nogle tilfælde nødvendigt med økonomisk kompensation, og det er derfor nødvendigt at tilpasse EU's støtteordning, samtidig med at man sikrer at tilskudsregler ikke ender med at straffe landmandens klimatiltag.

"Landbruget kan og vil gerne levere på klimaet, selvom om regeringen hidtil har haft klima-berøringsangst over for erhvervet. Vi og klimaet har brug for, at politikerne også kommer i arbejdstøjet og tilpasser både den hjemlige og EU's politik for at hjælpe til," skriver Mads Helms.

Opråbet får ros med på vejen fra Michael Minter, der er programme manager hos den grønne tænketank Concito.