Økologien får et rygstød i ny politisk aftale

En bred politisk aftale i den grønne trepart har nu fundet økonomiske midler, som skal give danskerne mere økologi, mere skov og natur samt hjælpe livet tilbage i de danske fjorde og vandløb.

Partierne bag den grønne trepart og landbrugsforliget er blevet enige om at kanalisere 5,3 mia. kr. fra EU’s landbrugsstøtte over i aftalen om den store omlægning af dansk natur og landbrug, som blev indgået sidste år med 'Aftale om Implementering af et Grønt Danmark'.

Pengene sikrer bl.a. finansiering af lavbunds- og kvælstofindsatsen, der fastlægges konkrete rammer for udtagning af marker, og incitamenterne for økologisk landbrug øges.

Hovedelementer i den nye aftale og aftalen om et grønt Danmark

• Skovrejsning: Åbning af ordning for privat skovrejsning. Rejsning af skov i områder med stort kvælstofindsatsbehov får forrang. Aftaleparterne er samtidig enige om en ambition om at ændre skovloven, så der gives bedre mulighed for natur- og biodiversitetstiltag i skovene.

• Arealomlægning: Der afsættes 1 mia. kr. til omlægning af landbrugsjord til vådområder. Der afsættes 700 mio. kr. i perioden 2026-2027 til etablering af en ny ordning for midlertidig ekstensivering (udtagning af jorder), og der afsættes i alt 823 mio. kr. i 2026-2027 til en ny ordning for permanent udtaget jord.

• Økologi: Incitamenterne for økologisk landbrug øges. Det understøtter ambitionen om at fordoble det økologiske areal, hvilket er en del af Landbrugsaftalen fra 2021. Der gives mulighed for økologistøtte på arealer med sprøjteforbud. Omlægningstillægget i økologisk arealstøtte hæves fra 1.600 til 1.800 kr. pr. ha og basissatsen fra 1.200 til 1.350 kr. pr. ha.

• Understøtte ny kvælstofmodel. Der tilføjes yderligere 250 mio. kr. til kompensation af en ny kvælstofreguleringsmodel, som udrulles fra 2027, under CAP’en.

”Med aftalen får vi redskaberne til at bringe livet tilbage i vores fjorde og åer. Vi fører 5,3 mia. fra EU’s landbrugsstøtte ind i treparten til at tage landbrugsjord ud og skabe mere skov og natur, så der udledes markant mindre kvælstof i naturen. Samtidig giver vi mere støtte til økologi, så vi kan få flere til at gå den vej. Jeg vil gerne takke partierne bag både trepartsaftalen og landbrugsforliget for en ambitiøs tilgang, der bringer den grønne trepart et stort skridt fremad og giver afklaring for lodsejere og andre, der gerne vil i gang med at omlægge arealer,” siger Jeppe Bruus, minister for Grøn Trepart (S) i en pressemeddelelse.

Arbejdet med at udpege landbrugsarealer, som med fordel kan omlægges til skov og natur for at sikre bedre vilkår for vandmiljøet, er allerede i gang i landets 23 lokale treparter, oplyser ministeriet.

Aftalen møder ros

Økologisk Landsforenings (ØL) forperson, Michael Kjerkegaard, roser aftalen, som han mener kan øge interessen for at fortsætte som økolog og samtidig få flere til at omlægge til økologi.

"Det øger sandsynligheden for at nå i mål med regeringens økologiske fordoblingsmålsætning. For vi skal have mere økologi. Økologien er vigtig for den grønne omstilling af landbruget, fordi den gavner vores drikkevand, biodiversitet, havmiljø, dyrevelfærd, klima og natur," siger han.

Michael Kjerkegaard håber samtidig, at aftalen kommer til at betyde, at økologer, lige som konventionelle landmænd, kan få erstatning for tab på jordværdi som følge af forbud mod sprøjtegifte, og at de kan få deres økologiske arealtilskud på arealer med forbud mod sprøjtegifte.

Ifølge Landbrugsstyrelsen kan man på grund af EU-regler ikke få økologisk arealtilskud til et areal, hvor det i forvejen er forbudt at bruge pesticider på. Det gælder både ved servitutter og lovkrav, ligesom det i øvrigt er tilfældet med §3-naturbeskyttede arealer.

Det betyder samtidig, at økologer går glip af en kompensation, som de konventionelle til gengæld får, når de stopper med at sprøjte, hvis der indføres sprøjteforbud på deres areal. Det skal den nye aftale ændre på, hvis det godkendes af EU-Kommissionen.

Vandværkernes brancheorganisation Danva bakker også op om, at økologerne bliver stillet bedre på arealer med sprøjteforbud.

”Danva har længe peget på, at administrationen af tilskudsordningen for økologisk drift stiller økologien dårligere end konventionelt landbrug, når der skal tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Det giver god mening at opretholde arealtilskud til økologiske landmænd, også når de passer på grundvandet. For sprøjteforbuddet gælder, også selvom jorden bliver solgt eller produktionen lægges om,” siger Carl-Emil Larsen, adm. direktør i Danva, i en pressemeddelelse.

Han er i det hele taget glad for aftalen, som han betegner som "god":

”Det er en god aftale, der sikrer, at vi med økologi både kan dyrke fødevarer og rent drikkevand samme sted. Det taler direkte ind i aftalen om grøn trepart at bruge Danmarks areal flere gange. For det er et absolut no go at have konventionelt landbrug på de arealer, hvor vi indvinder grundvand til at drikke. Derfor er det meget positivt at fremme incitamenter til økologisk landbrug med, at man kan bevare sin arealstøtte, samtidig med der betales for sprøjteforbud."

Fastholder krav om braklægning

Aftalepartierne fastholder også fire pct.'s brakkravet, hvilket ØL har kæmpet for. Foreningen påpeger dog, at der er elementer i kravet, som bør ændres.

"Det er vigtigt, der er ikke nogen, som skal pløje permanente græsmarker op for at udlægge udyrkede arealer. De udyrkede arealer skal kunne græsses ekstensivt for at fremme biodiversiteten, og kravet skal ikke kunne opfyldes med fjernbrak. Målet med kravet er at sikre et minimum af levesteder og fødegrundlag til fugle og insekter, som er en vigtig del af økosystemet i det dyrkede land og er en forudsætning for at kunne drive landbruget uden sprøjtegifte. Den værdi misser vi, hvis kravet opfyldes via fjernbrak. Det har heller aldrig været intentionen fra EU-Kommissionen," siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL.

Fjernbrak gør det muligt for landmænd at opfylde naturkravet ved at leje jord andre steder i landet og udlægge det til natur, men ifølge ØL har det ført til mere end en fordobling af forpagtningsprisen i egne med lette jorde, og det vil koncentrere småbiotoperne visse steder i landet, mens andre egne ikke oplever en fremgang i naturen.