EU-Kommissionen vil lempe flere naturkrav til landbruget: Krav om småbiotoper forsvinder

Knap var kravet om at dedikere mindst fire pct. af landbrugsarealet til småbiotoper vedtaget, før det kan være på vej i skraldespanden.

For at imødekomme landbrugets massive protester har EU-Kommissionen nemlig fremlagt et udspil med en række lempelser til erhvervet. Et af dem er at ændre kravet om at lægge fire pct. af bedriftens areal brak, så det i stedet bliver et frivilligt tiltag, som landmænd så kan få støtte til.

EU-landene har i forvejen fået muligheden for at udskyde kravet, men som det eneste land har Danmark afvist at gøre dette.

"Kommissionen gør en stærk og hurtig indsats for at støtte vores landbrugere i en tid, hvor de står med en lang række udfordringer og bekymringer. Dagens forslag — udarbejdet i tæt samarbejde med landbrugere, centrale interessenter, vores medlemsstater og MEP'er (parlamentsmedlemmer, red.) — giver målrettet fleksibilitet for at hjælpe landbrugerne med at udføre deres vitale arbejde med større tillid og sikkerhed," siger Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Hun fortsætter:

"Vi sender et klart budskab om, at landbrugspolitikken tilpasser sig den ændrede virkelighed, samtidig med at vi fortsat fokuserer på den centrale prioritet at beskytte miljøet og tilpasse sig klimaændringerne. Kommissionen vil fortsat bakke op om vores landbrugere, som opretholder EU's fødevaresikkerhed og er i frontlinjen for vores klima- og miljøindsats."

Også GLM 7-kravet om sædskifte samt GLM 6 om jorddække bliver ændret, og Kommissionen foreslår desuden, at medlemsstaterne kan indføre en række undtagelser fra at overholde kravene i GLM 5, 6 og 7.

ØL: Fint at justere, men ikke at droppe det

Udspillet bliver modtaget lunkent af Økologisk Landsforening. Sybille Kyed, foreningens landbrugs- og fødevarepolitiske chef, udtaler sig med det forbehold, at foreningen har fået udspillet med kort varsel og derfor kun kan forholde sig overordnet til det.

"Økologisk Landsforening mener, at det er helt forfejlet at udvande kravene til landbrugsstøtten som respons på de protester og demonstrationer, der har været gennemført i flere europæiske storbyer. Det er lave priser for fødevarerne og unfair handelsaftaler, der presser landbruget - ikke de grønne krav i landbrugsstøtten. De grønne krav er indsat for at dæmme op for landbrugets bidrag til klima- og biodiversitetskrisen. Det tjener ikke landbrugets langsigtede interesser at trække dem tilbage," siger hun.

Hun bifalder dog, at kommissionen vil undersøge, om det er muligt at reducere omfanget af administrative byrder og se på mulige tilpasninger i de strategiske CAP-planer, så de bliver mere smidige, men at rulle GLM 8-kravet tilbage vil være en fejl.

"Hensigten med GLM 8-kravet har været at sikre en grøn infrastruktur og sikre tilstedeværelsen af landskabselementer," siger Sybille Kyed, som mener, at kravet fra begyndelsen blev undermineret af, at man tillod, at brak alene kunne opfylde kriterierne, selvom permanente landskabselementer og barjords og slåede striber kan øge biodiversiteten endnu mere.

ØL har dog også været kritisk over for måden, som kravet har været udformet på. Dels fordi arealerne ikke måtte græsses, dels fordi kravet omhandlede ny natur, så landmænd, som allerede havde småbiotoper eller brak på mindst fire pct. af deres areal, skulle finde yderligere fire pct. Derudover tillod Danmark fjernbrak, som ifølge ØL er uhensigtsmæssigt, hvis man vil sikre en grøn infrastruktur spredt ud over hele det danske agerland frem for at centrere det i få områder.

"Men det er problemer, der bunder i den danske fortolkning af forordningen, og dermed noget, vi selv kunne rette op på. Det bør løses ved at tilpasse kravet - ikke fjerne det," siger Sybille Kyed.