Annonce

Annonce

Dråbehvepsebi

Fundet af dråbehvepsebien er gjort i forbindelse med et netop afsluttet projekt, som Danmarks Biavlerforening har gennemført på Sorø Golfklubs baner. Foto: Bjørn Grøn

Nyt fund af yderst sjælden bi i Danmark

I de seneste 50 år er dråbehvepsebien kun blevet set to gange i Danmark. Nu er der gjort endnu et fund af den yderst sjældne bi på en golfbane i Sorø.

"Intet mindre end fantastisk."

Sådan betegner Danmarks Biavlerforening fundet af den yderst sjældne dråbehvepsebi, som er biernes svar på gøgen på grund af en meget speciel formeringsstrategi.

»Vi troede nærmest ikke vores egne øjne, da vi i juni var rundt for at registrere bier og blomster. Der var den, dråbehvepsebien. Det var helt vildt. Dråbehvepsebien er kun fundet to gange tidligere de seneste 50 år, nemlig i Nordvestsjælland i 1971 og ved Køge i 2017. Og så finder vi den her på Sorø Golfklubs bane. Det var intet mindre end fantastisk,« siger Lise Hansted, konsulent i Danmarks Biavlerforening i en pressemeddelese om rapporten 'Bier og blomster på Sorø Golfklubs bane 2020'. hvor fundet er beskrevet.

Dråbehvepsebien

  • Dråbehvepsebien har altid været sjælden i Danmarker og den er registreret som kritisk truet i Rødlisten.

  • Dråbehvepsebiens (Nomada guttulata) er som andre Nomada-arter en parasit med en levevis, der kan minde om gøgens. I stedet for selv at bygge en rede trænger den ind i blodjordbiens rede, hvor den lægger sine æg. Når æggene er klækket dræber dens larve blodjordbiens larve, lidt i stil med hvad vi kender fra gøgen i fugleverdenen.

En række golfbaner er registreret i Danmarks Biavlerforening som "Bivenlige". Det betyder, at golfbanerne i anlæg og drift tager hensyn til beskyttelse og fremme af bierne.

I 2020 har Danmarks Biavlerforening gennemført et projekt på Sorø Golfklubs bane. Projektet havde til formål at give klubben og dens gæster mere viden om værdien af de bivenlige tiltag, som allerede findes på golfbanens arealer.

I projektet blev der etableret otte stationer rundt om på golfbanen. Fem gange i løbet af foråret og sommeren blev bier og blomster omkring stationerne registreret, og det var her den sjældne dråbehvepsebi dukkede op.

Er fundet af den sjældne bi tegn på, at bierne har fået det bedre i Danmark?

Nej, det kan vi ikke sige noget om på basis af et enkelt fund. Man er nødt til at kigge på udviklingen i antallet af bier, og her mangler vi tal i Danmark. Perspektivet er snarere, at vores undersøgelse viser, at man mange steder kan gøre mere for at hjælpe bierne," siger Lise Hansted til Økologisk Nu.

Hun forklarer, at Sorø Golfklubs mange stengærder og uslåede arealer er guf for bierne, da de giver bierne gode muligheder for at finde føde og redepladser.

Under projektet blev der fundet 46 forskellige bi-arter og over 100 forskellige planter, men ifølge konsulenten er det billede desværre meget forskelligt fra det, der kendetegner landbrugets store monokulturer, som ikke levner meget plads til bierne.

"I Danmark mangler der levesteder for bierne, som også er udfordret af sprøjtemidler," fastslår Lise Hansted.

Flere artikler fra samme sektion

Forskere vil undersøge mulig sammenhæng mellem pesticider og Alzheimers

Med mere end tre årtiers data fra 5.000 personer vil amerikanske forskere nu undersøge, om der er en sammenhæng mellem eksponeringen for bl.a. pesticider og udviklingen af demenssygdomme som Alzheimers.

27-11-2024 3 minutter Pesticider,   Forskning

Engang vidste de, hvornår og hvor længe regnen faldt. Sådan er det ikke længere

At øge jordens frugtbarhed ved at udbrede økologiske metoder er et centralt komponent i Økologisk Landsforenings projektarbejde i Østafrika. Men nye vejrmønstre med højere temperaturer, længere tørketider og kraftigere nedbør gør, at metoderne holder hårdt.

26-11-2024 9 minutter Ulandsarbejde,   Klima,   Udland

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.