Annonce
Annonce
Landbrugets udformning har betydning for, hvordan forskellige insektarter trives, viser et nyt studie. Her ses forsker Costanza Geppert stå på en mark, hvor hun er ved at indsamle bier. Foto: Bettina Donko
Blomsterstriber alene er ikke altid nok, hvis man vil hjælpe bierne
Økologiske marker og blomsterstriber kan øge mængden af føde til insekter, men det er også vigtigt, hvordan landbrugsarealerne er indrettede, viser ny forskning.
Økologisk drift eller blomsterstriber ved marken er gode tiltag, hvis man som landmand ønsker at hjælpe insekterne med at finde føde i landbrugsområder.
Der er imidlertid en væsentlig forskel på, hvordan disse tiltag gavner insektarterne, viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet British Ecological Society. Heri har forskere undersøgt tre landbrugstypers effekt på forskellige insektarter: en økologisk mark, en konventionel mark med blomsterstriber og en konventionel uden blomsterstriber.
Studiet viser, at overordnet set giver både økologisk landbrug og blomsterstriber flere blomster på landbrugsarealet, hvilket giver mere føde til insekter. Det viser dog også, at arealets omkringliggende struktur påvirker, hvor meget blomsterne faktisk gavner insekterne. Derfor mener forskerne, at EU bør tage landskabsstrukturen med i betragtningen, når der fra politisk hold skal udvikles biodiversitetstiltag i landbruget.
"Vores resultater viser, at handling både lokalt og i det større landskab er vigtigt for at fremme vilde bier," siger hovedforfatter Costanza Geppert til University of Göttingens hjemmeside.
Større øko-marker
For det konventionelle landbrug med blomsterstriber viste studiet eksempelvis, at blomsterstriberne ikke alene har en positiv effekt på humlebiernes reproduktion; først når markerne var mindre med lange tilstødende grænser, øgede det humlebiernes reproduktion. Og jo større markerne var, desto større var den negative effekt på mængden af honningbier, selvom der var blomsterstriber.
Det modsatte var tilfældet for den økologiske mark uden blomsterstriber: Her var den positive effekt på humlebier og honningbier størst på større marker, fordi det samlet set gav flest blomster på landbrugsarealet.
For at gøre det hele lidt mere indviklet fandt forskerne den største mængde og artsdiversitet af humlebier i blomsterstriberne, mens den var lavest i konventionelle marker uden striberne. Mængden og artsrigdommen på den økologiske mark var middel. Til gengæld var der ingen nævneværdig forskel på forekomsten af solitære bier og artsdiversiteten af svirrefluer i øko-marken og blomsterstriberne.
"Vilde bier og andre insekter kan ikke overleve ved et landbrug, bare ved at der laves forbedringer på marken - de er afhængige af strukturen af det omkringliggende landskab," siger professor og medforfatter Teja Tscharntke.
Forskerne advarer dog om, at blomsterstriber kan udgøre en fare for insekterne. For det første kan blomsterne tiltrække mange insekter, uden at det omkringliggende landskab er i stand til at understøtte deres bestand, og for det andet kan insekterne ved konventionelle marker blive eksponeret for pesticider, som kan skade dem.
Studiet 'Agro-environment schemes enhance pollinator richness and abundance but bumblebee reproduction depends on field size' kan læses her.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.