Annonce
Annonce
Blomsterstriber alene er ikke altid nok, hvis man vil hjælpe bierne
Økologiske marker og blomsterstriber kan øge mængden af føde til insekter, men det er også vigtigt, hvordan landbrugsarealerne er indrettede, viser ny forskning.

Landbrugets udformning har betydning for, hvordan forskellige insektarter trives, viser et nyt studie. Her ses forsker Costanza Geppert stå på en mark, hvor hun er ved at indsamle bier. Foto: Bettina Donko
Økologisk drift eller blomsterstriber ved marken er gode tiltag, hvis man som landmand ønsker at hjælpe insekterne med at finde føde i landbrugsområder.
Der er imidlertid en væsentlig forskel på, hvordan disse tiltag gavner insektarterne, viser et nyt studie publiceret i tidsskriftet British Ecological Society. Heri har forskere undersøgt tre landbrugstypers effekt på forskellige insektarter: en økologisk mark, en konventionel mark med blomsterstriber og en konventionel uden blomsterstriber.
Studiet viser, at overordnet set giver både økologisk landbrug og blomsterstriber flere blomster på landbrugsarealet, hvilket giver mere føde til insekter. Det viser dog også, at arealets omkringliggende struktur påvirker, hvor meget blomsterne faktisk gavner insekterne. Derfor mener forskerne, at EU bør tage landskabsstrukturen med i betragtningen, når der fra politisk hold skal udvikles biodiversitetstiltag i landbruget.
"Vores resultater viser, at handling både lokalt og i det større landskab er vigtigt for at fremme vilde bier," siger hovedforfatter Costanza Geppert til University of Göttingens hjemmeside.
Større øko-marker
For det konventionelle landbrug med blomsterstriber viste studiet eksempelvis, at blomsterstriberne ikke alene har en positiv effekt på humlebiernes reproduktion; først når markerne var mindre med lange tilstødende grænser, øgede det humlebiernes reproduktion. Og jo større markerne var, desto større var den negative effekt på mængden af honningbier, selvom der var blomsterstriber.
Det modsatte var tilfældet for den økologiske mark uden blomsterstriber: Her var den positive effekt på humlebier og honningbier størst på større marker, fordi det samlet set gav flest blomster på landbrugsarealet.
For at gøre det hele lidt mere indviklet fandt forskerne den største mængde og artsdiversitet af humlebier i blomsterstriberne, mens den var lavest i konventionelle marker uden striberne. Mængden og artsrigdommen på den økologiske mark var middel. Til gengæld var der ingen nævneværdig forskel på forekomsten af solitære bier og artsdiversiteten af svirrefluer i øko-marken og blomsterstriberne.
"Vilde bier og andre insekter kan ikke overleve ved et landbrug, bare ved at der laves forbedringer på marken - de er afhængige af strukturen af det omkringliggende landskab," siger professor og medforfatter Teja Tscharntke.
Forskerne advarer dog om, at blomsterstriber kan udgøre en fare for insekterne. For det første kan blomsterne tiltrække mange insekter, uden at det omkringliggende landskab er i stand til at understøtte deres bestand, og for det andet kan insekterne ved konventionelle marker blive eksponeret for pesticider, som kan skade dem.
Studiet 'Agro-environment schemes enhance pollinator richness and abundance but bumblebee reproduction depends on field size' kan læses her.
Flere artikler fra samme sektion
Ingen genveje til flotte økojordbær: ”De skal luges i bund i foråret”
En jordbæravler i Norddjurs er en af de økologiske jordbæravlere, der holder stand trods en generel nedgang i branchen. Jordbæravler Dennis Weigelt Pedersen er samtidig planterådgiver i Innovationscenter for Økologisk Landbrug med ’hands-on’ erfaring fra egen avl. Her er hans bud på, hvordan man sikrer en stabil afgrøde.
Den 22-årige grisehvisker kan stadig lære sin snart 60-årige far noget om grise
Mathilde Munch har lært sin far meget om dyrevelfærd, selv om han har haft griseproduktion i over 25 år. Hun har et helt særligt blik for dyrene, mener hendes forældre.
15 års erfaring har bekræftet husdyrekspert i, at grise sætter pris på en høflig tone
Omsorg for grisene og naturlige forhold giver gode vilkår for, at relationen mellem landmand og dyr trives, men der er også dilemmaer i den økologiske produktion. Heldigvis er der fremskridt i arbejdet med at løse det formentlig største dilemma: Pattegrise, der dør i farehytterne.