Annonce
Annonce
Ny teknologi skal give 50 pct. mere grøn gas fra biogasanlæg
Aarhus Universitet har netop modtaget en millionbevilling til at udvikle og bygge en prototype på en ny biogas-teknologi, der gør det muligt at opskalere ganske betragteligt på både eksisterende og nye biogasanlæg.

En ny teknologi skal sikre, at der kommer væsentligt mere grøn gas fra biogasanlæggene end hidtil. Foto: Aarhus Universitet
Det er mange års forskning, som ligger til grund for en ny teknologi, som forskere fra Aarhus Universitet nu skal have ud i virkeligheden og hjælpe den grønne omstilling.
Universitetet har netop modtaget en millionbevilling til at bygge en prototype på en ny biogasteknologi, som kan give 50 pct. mere grøn gas fra biogasanlæggene.
Det sker i projektet med det mundrette navn E-CH4 Booster, der netop har modtaget 24,6 mio. kr. i EU-støtte fra Fonden for Retfærdig Omstilling.
”Danmark står i en særlig position, fordi vi har så meget biogas. Med den her teknologi kan vi potentielt gå en fremtid i møde, hvor vi både kan dække vores nuværende gasforbrug, men også producere grøn gas til bæredygtig omstilling af tung transport og shipping,” siger lektor Michael Vedel Kofod ved Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi i en pressemeddelelse.
Han fortsætter:
”Vi har forsket i det her og modnet teknologien i over 10 år helt fra de første laboratorieforsøg til fuld skala. Nu er teknologien ved at være klar til at komme ud og leve på kommercielle vilkår, hvor den kan skaleres yderligere op. Det er mange års forskning, der kommer ud i den virkelige verden, og det er meget motiverende og tilfredsstillende på den måde at se vores ideer og langvarige forskningsindsats modne og nærme sig et stadie, hvor det kan gøre en virkelig forskel.”
Direkte implementering
Teknologien er et slags add-on til nye og eksisterende biogasanlæg og består hovedsageligt af en elektrolyseenhed og en biometaniserings-reaktor, som omdanner CO2, der ellers bliver udledt fra biogasproduktion, til såkaldt e-metan ved hjælp af mikroorganismer og brint produceret fra vedvarende energi.
Resultatet er op til 50 pct. højere gasproduktion.
”Kort fortalt handler det om at bruge grøn energi, når den er billig, til at få endnu mere grøn gas ud af vores biogasproduktion og på den måde slippe for at udlede al den CO2, vi i dag udleder fra biogassen,” siger Thomas Lundgaard, viceinstitutleder ved Institut for Bio- og Kemiteknologi.
Teknologien kan implementeres direkte i eksisterende biogas-infrastruktur, og e-metan kan efter raffinering bruges som brændstof eller sendes ind i gasnettet.
Power-to-X har været udfordret
At der nu bygges en prototype betyder imidlertid ikke, at forsknings- og udviklingindsatsen er slut, understreger Thomas Lundgaard:
“De store power-to-X-projekter har haft en hård tid pga. høje omkostninger, afhængighed af store infrastrukturinvesteringer med videre. Her står vi imidlertid med en løsning, der har potentiale til - uafhængigt af alt dette - at levere grønne brændstoffer på en meget kortere bane. Den teknologi, der skal ud og leve på det kommercielle marked, kommer til at udfylde en vigtig funktion i fremtidens energisystem, og det kræver, at vi hele tiden arbejder videre med den. Men vi er som universitet super glade for at kunne samarbejde med dygtige danske virksomheder om at få dette til ske – med de muligheder det giver for grøn omstilling, bedre forsyningssikkerhed og jobskabelse.”
Prototypen bliver designet og udviklet i samarbejde med virksomhederne EMS ApS og Pura Futura, og projektet omfatter desuden samarbejde med Fredericia Maskinmesterskole og Rybners Erhvervsskole.
I forbindelse med projektet er fire forskere fra Aarhus Universitets Institut for Bio- og Kemiteknologi indgået i et partnerskab med virksomheden Pura Futura og er indtrådt i ejerkredsen. De fire forskere er lektor Michael Vedel Kofod, professor Lars Ottosen, viceinstitutleder Thomas Lundgaard og postdoc Mads Ujarak Sieborg.
Flere artikler fra samme sektion
Miljøministeren vil ikke vente på EU-vurdering af PFAS-pesticider
Pesticidbranchen opfordrer Magnus Heunicke til at afvente EU's revurering af PFAS-pesticider, men miljøministeren afviser og kræver hurtig handling fra branchen. Kartoffelavlere gruer for produktionen, hvis de mister adgang til PFAS-pesticider.
»Alarmerende«: PFAS-stof er fundet i vin på tværs af Europa, og mængderne stiger støt
TFA, der bl.a. stammer fra pesticider, er fundet i vin fra flere europæiske lande - især i vin produceret efter 2010. "Vi indtager sandsynligvis betydeligt mere TFA gennem vores kost end tidligere antaget," siger miljøkemikeren bag studiet.
Økologisk bedrift er centrum i ny sag om byggeaffald i jorden
Flere tusinde ton jord er blevet læsset af på en mark i Nordsjælland. Hensigten var at gøre jorden mere dyrkbar, men siden har både borgere og myndigheder fundet affald i jorden.