Minister nedtoner klimaindgreb i landbruget - regningen kan havne hos skatteborgerne

Forhandlingerne om en klimahandlingsplan for landbruget er på trapperne, men regeringen advarer mod at pålægge branchen for mange klimakrav. Det skriver Ritzau på baggrund af et interview, som fødevareminister Rasmus Prehn har givet til Børsen.

"Jeg ønsker, at vi parallelt med, at vi er ambitiøse på klima og miljø, finder en balance, hvor vi tager behørig hensyn til økonomien i landbruget," siger Rasmus Prehn til Børsen ifølge Ritzau.

Han erkender, at regningen kan risikere at ende ved erhvervslivet eller skatteborgerne og vil forsøge at "levere så meget som muligt". Den animalske produktion er dog ikke i spil i denne omgang, siger han.

Regeringen mener desuden, at støttepartierne og Venstre er for optimistiske mht. effekten af at reducere udledningen fra lavbundsjorder.

Michael Minter, der er programleder for fremtidens fødevarer hos klimatænketanken Concito, kalder Rasmus Prehns udmelding for "stærkt bekymrende".

"Landbruget omstilles og fremtidssikres ikke ved at holde hånden over den eksisterende produktion. Håber de øvrige partier går til forhandlingerne med langt større ambitioner," skriver Michael Minter på Twitter.

Også regeringens støttepartier kritiserer ministerens udmelding. Enhedslistens ordfører for klima og landdistrikter - der selv arbejder i landbruget som økologisk landmand - Rasmus Vestergaard Madsen, bakker op om en CO₂-afgift i landbruget.

"Bekymrende udmelding fra Rasmus Prehn. Det er simpelthen afgørende, at landbruget leverer de nødvendige reduktioner, hvis vi skal nå i mål med 70% i 2030. En CO₂-afgift er den mest omkostningseffektive måde at gøre det på uden at sende regningen videre," skriver Rasmus Vestergaard Madsen på Twitter.

SF's klimaordfører, Signe Munk, opfordrer ministeren til at stoppe med at komme med undskyldninger på vegne af landbruget.

"I kan ikke blive ved med at kalde jer grønne, hvis I ryster i bukserne, hver gang snakken kommer til landbruget. De skal lavere for, at vi når vores klimamål!" skriver ordføreren endvidere på Twitter.

Frygter jobtab

Både Klimarådet og vismændene i Det Miljøøkonomiske Råd (DØR) har anbefalet en bred, ensartet CO₂-afgift, med argumentet om at det vil være den mest omkostningseffektive måde at drive den grønne omstilling på.

“En drivhusgasafgift giver forbrugere og virksomheder tilskyndelse til at gennemføre de billigste reduktioner først, og dermed bliver de samfundsøkonomiske omkostninger lavest mulige,” forklarede Lars Gårn Hansen, medlem af De Økonomiske Råds formandskab og professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, da rådet fremlagde sin rapport i februar.

Mens Klimarådet beregnede, at CO₂-afgiften skulle nå op på 1.500 kr./ton CO₂ i 2030, vurderede DØR, at en pris på 1.200 kr./ton ville være tilstrækkelig. Til gengæld skal prisen for at udlede et ton CO₂ stige til op mod 3.000 kr., hvis landbruget fritages for en sådan afgift, da det betyder, at omstillingen i de øvrige erhverv skal gå endnu stærkere.

Landbrugsbranchen har advaret om, at en afgift vil koste job i sektoren - hvilket DØR også har regnet sig frem til. Vismændene regner med, at op mod 15.000 job i landbruget kan gå tabt, men den overordnede beskæftigelse vil ikke blive mærkbart påvirket, da de vurderer, at der vil blive oprettet nye stillinger i servicesektoren og de ikke-forurenende del af industrien.