Efter fund i udlandet: Nu vil Miljøstyrelsen undersøge, om pesticider herhjemme indeholder PFAS

I efteråret udkom et studie fra USA, der fandt rester af PFAS-stoffet PFOS i syv ud af 10 undersøgte pesticider - i seks af pesticiderne var mængderne af PFOS "alarmerende høje".

PFOS er forbudt i Danmark, men forbuddet udelukker ikke brugen af andre PFAS-stoffer, og derfor vil Miljøstyrelsen nu undersøge, om de svært nedbrydelige og sundhedsskadelige stoffer er tilsat pesticider brugt herhjemme.

Det skriver altinget.dk.

”Vi er nødt til at finde ud af, hvad der er op og ned. Og derfor er vi i gang med at finde ud af, hvordan vi kan få overblik over, hvad der er af PFAS-stoffer i de pesticider, landbruget bruger,” siger Maria Sommer Holtze, kontorchef i Miljøstyrelsen, til altinget.dk.

Til Økologisk Nu oplyser Maria Sommer Holtze, at Miljøstyrelsen ikke har kendskab til konkrete opgørelser af, om der indgår PFAS i godkendte pesticider. Der gælder ikke et generelt forbud mod alle PFAS i pesticider, så hvis anvendelsen af et pesticidprodukt vurderes at være sikker, kan et PFAS, der er lovligt iht. reglerne under REACH- eller POP-forordningen, indgå i et godkendt sprøjtemiddel.

”Men vi stiller krav til virksomhederne, der søger om godkendelse af et produkt, at de skal dokumentere, hvilke stoffer, der indgår i sprøjtemidlerne. Ud fra disse oplysninger foretager vi en samlet vurdering og godkender kun pesticidprodukter, hvor den konkrete anvendelse er vist at være sikker ift. sundhed og miljø, herunder grundvand,” siger hun til Økologisk Nu.

Ikke sikkert at screening fanger stofferne

Hun forklarer, at Miljøstyrelsen årligt gennemfører en aktivstofkampagne, hvor ca. 30 pesticider analyseres for, om indholdet af aktivstoffer og hjælpestoffer svarer til godkendelsen. Derudover får styrelsen foretaget en screening på udvalgte pesticider.

”Ingen af de hidtidige screeninger har givet udslag, der har indikeret tilstedeværelse af fluorerede, uønskede forbindelser. Så selv om der ikke er undersøgt specifikt for uønskede PFAS, burde denne screening indikere et indhold af dem, hvis de var til stede. Det skal dog bemærkes, at den anvendte analysemetode ikke er en specifik teknik til detektering af PFAS, så hvis de fluorerede stoffer er til stede i en meget lav koncentration, er det ikke sikkert, at et evt. udslag vil blive fanget,” siger hun.

Adspurgt om Miljøstyrelsen anerkender, at den nuværende screening ikke har været tilstrækkelig, eftersom man vil undersøge sagen nærmere, henviser Maria Sommer Holtze til sin udtalelse til altinget.dk om, at man er nødt til at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.

Finder PFAS i frugt og grønt

Helle Raun Andersen, der er lektor ved SDU og ekspert i pesticider, er enig i behovet for at undersøge, om der er PFAS i pesticider og kalder det "absurd", hvis der sprøjtes med PFAS-holdige stoffer rundt om i Danmark.

Over for altinget.dk understreger lektoren, at det ikke er sikkert, der er PFAS i pesticiderne herhjemme, men pointerer omvendt, at der er fundet indhold af PFAS i frugt, og at ansatte i gartnerier har et højere indhold af PFAS i blodet end andre sammenlignelige grupper.

PFAS er en betegnelse for omtrent 12.000 svært nedbrydelige fluorstoffer, der både kan være kræftfremkaldende, påvirke fertiliteten og immunforsvaret.

Den amerikanske fødevarestyrelse, FDA, begyndte i 2019 at overvåge PFAS-indholdet i mad og har fundet forekomster i både frugt og grønt. Miljøstyrelsen, EPA, har tidligere fundet ud af, at PFAS, som er tilsat plasttønder og -containere med pesticider i, kan sive ud i pesticiderne.

Man kan måske undre sig over, hvorfor der tilsættes PFAS-stoffer i pesticider. Ifølge Karen Reardon, talsperson for pesticidbrancheorganisationen Responsible Industry for a Sound Environment, forlænger de flourerede stoffer pesticidernes virkning, hvilket betyder, at man kan reducere forbruget af pesticider. Ulempen er så - ud over sundhedsrisikoen - at stofferne omvendt gør pesticiderne sværere at nedbryde.