Annonce

Annonce

Æg på samlebånd

Økologiske æg indeholder PFAS, som menes at stamme fra fodringen med fiskemel.

PFAS fundet i øko-æg: Børn bør begrænse deres indtag

Ny undersøgelse viser, at økologiske æg indeholder PFAS, og særligt børn, der spiser mange øko-æg, er i risikogruppen. Hos Økologisk Landsforening er man chokeret og kræver øjeblikkeligt stop for brugen af PFAS-inficeret foder.

Fundene af PFAS i vores miljø breder sig, og nu har det ramt de økologiske æg. Ifølge et nyt notat udarbejdet af DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med Fødevarestyrelsen er de svært nedbrydelige kemikalier fundet hos flere økologiske ægproducenter, og kilden menes at være fiskemel, der indgår i fodringen.

Grundet fundet af PFAS råder DTU ligefrem til, at man begrænser børns indtag af æg fra den økologiske produktion: Børn i alderen fire til ni år bør således højst spise 2,5 æg om ugen - spiser de mere, er de i risiko for at få for store mængder PFAS-stoffer.

"Når børn kan risikere at få over dobbelt så meget PFAS som den mængde, der vurderes som værende grænsen for et sikkert indtag alene fra æg, er risikoen til at få øje på. Også når indtaget for alle aldersgrupper er lige på grænsen til det, EFSA vurderer som sikkert," siger lektor Kit Granby fra DTU Fødevareinstituttet. 

I undersøgelsen har man undersøgt otte større økologiske producenter, 10-15 mindre økologiske producenter og en række ikke-økologiske ægproduktioner.

PFAS er en stofgruppe, der kan vandre og ophobe sig gennem fødekæden - fra fisk til fiskemel, der indgår i hønsefoder, over hønen til ægget, hvor det binder sig til proteinet i æggeblommen og på den måde kan blive spist af mennesker. Når det optages i kroppen, kan der gå op til tre-syv år, før stofkoncentrationen er halveret.

"PFAS er ikke stoffer, man bliver akut syg af, men hvis man indtager for store mængder gennem flere år, kan det skade immunforsvaret - f.eks. ved at reducere virkningen af børnevaccinationer - forøge kolesterolniveauet i blodet og reducere fødselsvægten," fortæller Kit Granby.

Hvad er PFAS?

PFAS er en samlebetegnelse for en stor gruppe syntetiske fluorstoffer, som har været brugt siden 1950'erne. De er også kendt som 'evighedskemikalier', fordi de er svært nedbrydelige og derfor akkumulerer sig og ophobes gennem fødekæden. Fluorstoffer, PFC, PFAS, fluorocarbon og fluorine er blot nogle af de betegnelser, du kan støde på i din dagligdag, når vi taler om fluorstoffer.

Fluorstoffer kan være hormonforstyrrende, skade immunforsvaret, forøge kolesterolniveauet i bloden, skade leveren og reducere fødselsvægten.

Stofferne er vand-, fedt- og smudsafvisende, har brandhæmmende egenskaber og er eller har været anvendt i bla. fødevareemballage, maling, imprægnerings-, slip- og klæbemidler, tæpper, brandslukningsskum og kosmetik. Fluorstoffer kan findes som forurening i både animalske produkter, specielt fisk, og i grøntsager.

I 2020 har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, reduceret det acceptable ugentlige indtag til 4 nanogram/kg kropsvægt/uge for summen af PFOS, PFOA, PFHxS og PFNA. Dette var en reduktion og dermed en skærpelse af risikovurderingen fra 2018.

Kilder: Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen

Økologer har reageret

Fundene har fået Økologisk Landsforening (ØL) til at reagere øjeblikkeligt, og foreningen har mandag afholdt et møde med repræsentanter fra ægpakkerier, foderleverandører og ægproducenter med henblik på at kræve øjeblikkeligt stop for brug af fiskemel i foderet til hønerne. Hele branchen bakker op om kravet.

"Vi er chokerede over, at der er fundet PFAS i økologiske æg – det er på ingen måde acceptabelt, men vi er samtidig taknemmelige for, at denne nye viden om fiskemel er kommet frem, så vi kan reagere prompte. Rene, sunde fødevarer uden forurening eller giftstoffer er økologiens DNA, ligesom forsigtighedsprincippet er et centralt pejlemærke for alle økologer. Derfor er vi i Økologisk Landsforening glade for, at branchen bakker op om et stop for fodring med fiskemel, så forbrugerne trygt og snarest muligt igen kan spise gode og sunde, økologiske æg," siger forperson for ØL Louise Køster.

Derudover har ØL anmodet Fødevareministeriet om at vedtage særlige produktionsregler, så økologerne i en overgangsperiode kan bruge andre kilder til proteiner i foderet, indtil man har fundet en permanent løsning.

En typisk foderblanding til økologiske høner indeholder tre-seks pct. fiskemel. Fiskemel fungerer i dag som en vigtig kilde til protein og aminosyrer, der er afgørende for høners velfærd, sundhed og evne til at lægge æg. Fjernes fiskemel fra foderet, skal det erstattes af en anden kilde til protein og aminosyrer.

Foreningen har også anmodet Fødevareministeriet om at indføre en straks-regulering for brug af fiskemel i foderet, og at ministeriet hurtigst muligt etablerer screening af fiskemel for indhold af PFAS, og sideløbende undersøger ØL, om pakkerier og myndigheder kan indsætte overvågning for PFAS i æg som standard.

Foreningen hæfter sig samtidig ved, at indholdet af PFAS-stofferne PFOS og PFOA, PFHxS i æggene er halveret fire-syv dage, efter at brugen af fiskemel er ophørt. Derfor vil en udskiftning med en ikke-forurenet foderingrediens i løbet af få uger kraftigt kunne mindske indholdet af PFAS i æggene.

PFAS i æg fra haven

Både SF og Det Konservative Folkeparti har udtalt til dr.dk, at der er brug for politisk handling for at komme problemet til livs.

Carl Valentin, der er miljøordfører for SF, opfordrer til, at der indføres et nationalt forbud hurtigst muligt.

"Det er et kæmpestort problem, og det er overalt i mange af de hverdagsprodukter, vi har. Derfor skal der sættes drastisk ind, først og fremmest med et nationalt forbud mod brugen af de her PFAS-stoffer og også med en større handlingsplan," siger han til dr.dk, mens Mette Abildgaard, politisk ordfører for Konservative, mener, at problemet bør have højeste prioritet for miljøministeren.

Også i udlandet har man de senere år fundet PFAS i æg. Efter forurening fra en fabrik i Antwerpen frarådede eksperter samtlige indbyggere i den belgiske region Flandern, at man spiste æg fra egne høns og grøntsager fra køkkenhaven. Selv indtagelsen af mindre end et æg om ugen kunne medføre, at man overskred et risikoindeks.

Sidste år udkom et studie, hvor forskere undersøgte forekomsten af PFAS i æg fra privatejede høns i Belgien, Kina, Nederlandene, Grækenland og Italien, og konklusionen lød, at æg fra egne høns kan være en markant kilde til PFAS via maden, hvis man bor under 20 km fra en forureningskilde.

Ifølge forskerne har æg fra egne høns en højere koncentration af PFAS end kommercielle høns, hvilket tyder på, at grøntfoder fra haven kan være kilden til forekomsten. Indtagelse af blot to æg fra to tredjedele af de undersøgte regioner medfører en overskridelse af de europæiske sundhedsretningslinjer.

Flere artikler fra samme sektion

Maskinhøst skåner ryggen: Ny teknologi letter arbejdet med tunge kål

En ny kålhøster kan først og fremmest skal hjælpe med at skåne medarbejdernes rygge. Det er nemlig opslidende og mandskabskrævende at høste tusindvis af tunge kålhoveder.

Eksperter er ved at udvikle sensorer, der skal måle kalves sundhed og hjælpe med ko-kalv-systemer

Behovet for sensorer til kalve er særlig relevant i ko-kalv-systemer, hvor overvågning af den enkelte kalv kan være udfordrende. Sensorerne kan sætte skub i udviklingen af systemer, hvor køer og kalve går sammen, men der er også udfordringer med at få optimeret sensorerne.

08-10-2024 4 minutter Kvæg,   Dyrevelfærd

Forskning i og udvikling af ko-kalv-systemer har taget fart

NYT FRA ICROFS: Med hensyn til de økologiske principper er tidlig adskillelse af ko og kalv et åbenlyst dilemma. Hvis der bredt set ønskes væsentlige ændringer i malkekvægbruget henimod ko-kalv-systemer, er der brug for incitamenter, såsom tilskud, afgifter og/eller markedsforhold, hvor både kød og mælk fra disse systemer i højere grad værdsættes.

07-10-2024 5 minutter Nyt fra Icrofs,   Forskning,   Kvæg,   Kronik,   Dyrevelfærd