Landbrugsgiganter har slynget om sig med klimamål - men langt størstedelen er tomme løfter, viser en analyse

I 2021 valgte JBS, verdens største kødproducent, at indrykke en helsidesannonce i New York Times.

Inden for 20 år ville virksomheden opnå klimaneutralitet, så udledningerne ikke var større, end hvad produktionen kunne absorbere og lagre, f.eks. gennem øget kulstoflagring eller opsamling af metangasser.

Landbruget er en del af løsningen, lød hovedbudskabet.

Det skulle omverdenen vide, og i JBS' egne bæredygtighedsrapporter blev der skrevet indgående om målsætningen. Den var da også ambitiøs for en virksomhed med et større klimaaftryk end Italien.

Læste man det med småt i bæredygtighedsrapporten udgivet to år senere, kunne man imidlertid se, at JBS selv såede tvivl om, hvorvidt målet overhovedet kunne nåes, da det afhang af "talrige faktorer uden for virksomhedens kontrol".

Disse faktorer kunne ifølge JBS være, men var ikke begrænset til: lovgivningsmæssige og reguleringsmæssige ændringer, teknologiske innovationer og infrastruktur, fremskridt inden for energiområdet, økonomiske og miljømæssige forhold, virkningerne af klimaforandringer, force majeure, sociale og kulturelle faktorer, internationale aftaler og globale tendenser, finansmarkeder, samarbejder og partnerskaber samt ressourcerne og indsatsen hos aktørerne i vores værdikæder.

Løfterne hjalp JBS med at rejse godt tre mia. dollars i "bæredygtige" obligationer fra investorer.

Indgik forlig

I 2024 lagde New Yorks statsadvokat Letitia James sag an mod JBS for at vildlede forbrugerne. Der forelå ikke nogen konkret plan for at nå målet - tværtimod planlagde JBS ligefrem at udvide produktionen, lød anklagen.

Parterne indgik forlig, og JBS betalte 1,1 mio. dollars til et program, der skal hjælpe landmænd med at dyrke jorden mere klimavenligt og robust.

Sagen er langt fra enestående. De fleste af de klima- og miljøløfter, der kommer fra de største animalske landbrugsvirksomheder, er nemlig greenwashing, som hviler på vage løfter eller usikre fremskrivninger.

Det viser et studie af forskere fra University of Miami i USA. De har gennemgået nyere klima- og miljørelaterede påstande fra 33 af verdens største kød- og mejerivirksomheder, for at vurdere, om påstandene skitserer klare og opnåelige måder at reducere deres miljøpåvirkning på, eller om der er tale om greenwashing med tomme løfter og mangelfulde planer.

Samlet set fandt forskerne 1.233 relevante påstande i de offentligt tilgængelige bæredygtighedsrapporter og hjemmesider hos 33 af verdens største kød- og mejerivirksomheder (data fra 2021-2024), heriblandt danske Danish Crown og Arla.

De analyserede så samtlige af disse påstande ud fra en greenwashing-ramme og fandt, at 98 pct. (1.213) kunne kategoriseres som greenwashing, for eksempel "producere klimaneutrale mejeriprodukter senest i 2050".

Taler om fremtiden

Ydermere var 467 af påstandene fremskrivninger om fremtiden, som ikke kunne efterprøves, såsom "opnå klimaneutralitet inden 2030" eller "muliggøre genopretning af 600 milliarder liter vand i vandstressede områder inden 2030".

"Greenwashing var udbredt i bæredygtighedsrapporterne fra verdens største kød- og mejerivirksomheder, hvilket kan skabe en illusion om klimafremskridt," siger Maya Bach, ph.d.-studerende ved Department of Environmental Science and Policy på University of Miamis Rosenstiel School og studiets førsteforfatter, i en pressemeddelelse.

"Vi er bekymrede for, at disse påstande kan vildlede offentligheden, påvirke forbrugerne og mindske presset på politikerne for at handle på klimaet," fortsætter hun.

Forskerne fandt flere eksempler på, at virksomhederne omtaler igangværende initiativer som klimahandling - men der er ofte tale om lokale initiativer med beskeden effekt. Eksempelvis nævner Arla et tiltag på et ostepakkeri i Oswestry, Storbritannien, hvor man har monteret solceller. De dækker dog kun 12 pct. af stedets årlige elforbrug.

Også pilotprojektet med 24 regenerative landbrug i Danmark fremhæves fra Arlas side. Det udgør 0,0019 pct. af Arlas globale aktiviteter.

"Som et af verdens største mejeriselskaber med aktiviteter i over 32 lande er en så snæver, stedsspecifik praksis af begrænset betydning i forhold til omfanget af selskabets samlede miljøaftryk. Flere påstande henviste til teknologier, der endnu ikke er implementeret i stor skala, såsom JBS’ forpligtelse til at reducere emissionerne ved at 'indarbejde foderstoffer af høj kvalitet og fodertilsætningsstoffer' og Fonterras partnerskab med genetikvirksomheder for at 'avle køer med lav metanudledning'. Disse tiltag kan skabe en illusion af fremskridt, uden at de imødegår den primære kilde til emissionerne," skriver forskerne i studiet.

Et mønster fra fossilindustrien

De fandt desuden, at 17 af de 33 virksomheder nu har afgivet netto-nul-forpligtelser (en stigning fra blot fire virksomheder med netto-nul-løfter i 2020). Disse forpligtelser ser ud til at bygge på at kompensere for CO₂-udledninger frem for at reducere dem direkte - et mønster forskerne også ser i fossilindustrien.

Løfterne er mere end vildledning af forbrugerne; de er med til at brande virksomhederne, hvilket igen kan tiltrække flere investorer og dermed flere indtægter.

Forskerne nævner, at løfter, ikke-verificerbare påstande og greenwashing ikke er strategier, der er unikke for kød- og mejeriindustrien, men netop dén del af landbruget har en uforholdsmæssigt høj udledning af drivhusgasser.

Den animalske industri står for 57 pct. af de samlede globale udledninger fra fødevareproduktionen og for mindst 16,5 pct. af alle globale drivhusgasudledninger.

"Kød- og mejerivirksomheder taler meget om klimaforandringer, hvilket giver mening, fordi animalske fødevarer fører til flere udledninger og andre miljøpåvirkninger end andre typer fødevarer. Men når så meget af det, disse virksomheder siger, ser ud til at være tomme løfter, der ikke er underbygget af dokumentation eller investeringer, begynder det at ligne en pr-øvelse mere end omsorg for planeten," siger Jennifer Jacquet, professor i Environmental Science and Policy og studiets korresponderende forfatter.

Arla afviser konklusionerne

Den britiske avis The Independent, der også omtaler studiet, har kontaktet både Arla, Fonterra, JBS, Tyson, Danone, Nestlé og Danish Crown for en kommentar.

Arla har svaret og afviser studiets konklusioner.

"Vi er grundlæggende uenige i studiets konklusioner og står fast på vores data," siger Bjarke Munk Kamstrup, international pressechef hos Arla, til The Independent.

"Vores klimamål og -plan har været godkendt af Science Based Targets-initiativet siden 2019, og vores årlige klimarapport er grundigt valideret af eksterne auditører. Vores plan virker - vi har reduceret udledningerne forbundet med vores produktion med 43,6 pct. siden 2015, og gennem vores FarmAhead-initiativprogram har vores landmænd reduceret udledningen forbundet med et kg mælk med 9,9 pct. siden 2020," uddyber han.

Også Fonterra har svaret, og her udtaler bæredygtighedsdirektør Charlotte Rutherford, at man tager beskyldninger om greenwashing alvorligt:

"Vi har en solid intern gennemgangsproces for bæredygtighedserklæringer, der er underbygget af data og underlagt styring og kontrol, hvor det er relevant," siger hun til The Independent og fortsætter:

"Dette kan omfatte pilotprojekter og programmer i en tidlig fase, der endnu ikke skaber forbedringer i stor skala, og vi offentliggør de vigtigste forudsætninger, usikkerheder og risici i forbindelse med opnåelsen af målene."

Økologisk Nu har også forgæves rakt ud til Danish Crown for en kommentar.