FN-rapport om ringere landbrugsjord nævner Danmarks overforbrug af kvælstof

Den jord, vores mad vokser i, bliver forringet verden over. Det sker, selvom der findes flere kendte metoder til at beskytte jorden og vende udviklingen. Landbrugere og lodsejere tager dem dog ikke i brug hurtigt nok.

Det konkluderer FN's fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, i rapporten 'Status of the World's Soil Resources 2026'. Rapporten er den anden globale opgørelse af verdens jordressourcer - den første udkom i 2015 - og er udarbejdet med bidrag fra over 290 eksperter i 75 lande.

Rapporten har vurderet, hvor godt jorden bliver forvaltet i hver region, og om bæredygtige metoder vinder frem. I 52,5 pct. af de regionale og subregionale vurderinger får jordforvaltningen bedømmelsen "dårlig" eller "meget dårlig", mens den i blot 14 pct. vurderes som "god" eller "meget god".

Udviklingen, siden den første rapport udkom, er også gået tilbage: I 58 pct. af vurderingerne er udbredelsen af bæredygtig jordforvaltning gået tilbage, siden den første rapport udkom, mens den kun er forbedret i 10 pct. af vurderingerne.

Det er sket, samtidig med at presset på jorden er vokset. Siden 2015 er verdens befolkning steget med 800 mio. mennesker, og mellem 2015 og 2022 voksede det høstede areal af de vigtigste afgrøder med 80 mio. ha.

En stadigt ringere landbrugsjord er et alvorligt problem - ikke kun for fødevareforsyningen, men også for biodiversiteten og klimaet, fordi jorden understøtter 95 pct. af fødevareproduktionen, 59 pct. af verdens biodiversitet og er klodens næststørste kulstoflager efter havet.

Behov for økonomisk støtte

Ifølge rapporten tager landmænd bæredygtige metoder til sig, når de hurtigt giver dem selv en gevinst i form af bedre frugtbarhed, højere udbytter eller lavere omkostninger. Når gevinsten primært tilfalder samfundet, f.eks. i form af renere vand, lavere udledninger eller mere biodiversitet, halter det derimod med at få metoderne i brug.

Derfor er der brug for politisk støtte og økonomiske incitamenter til at dække omkostningerne i omstillingsperioden, lyder anbefalingen.

Kendte metoder, herunder reduceret jordbearbejdning, integreret næringsstofstyring, afgrødediversificering, dækafgrøder, herunder efterafgrøder, organiske jordforbedringsmidler og skovlandbrug, kan afhjælpe problemet, vurderer FAO, som bl.a. beskriver økologisk jordbrug som et af de driftssystemer, der kan lette presset på jorden.

I økologien er kunstgødning og kemiske sprøjtemidler forbudt, og økologer arbejder indgående med sædskifte, brug af organisk gødning og tiltag, der forhindrer erosion.

Rapporten peger på undersøgelser, som har vist, at omlægning til økologi reducerer energiforbruget på landbrugsbedrifterne samt udledningen af lattergas og andre drivhusgasser. Generelt mindsker det også udvaskningen af nitrat og øger den mikrobielle biodiversitet i jorden.

Trods lavere udbytter - ca. 18 pct. ifølge rapporten - kan økologien være markant mere rentabel på grund af merprisen på økologiske varer.

I 2020 blev 1,6 pct. af verdens landbrugsjord dyrket økologisk, i alt 74,9 mio. ha. Heraf lå 17,1 mio. ha i Europa.

"Vi har i dag langt bedre dokumentation for de belastninger, som verdens jord står over for — og for de metoder, der kan beskytte og genoprette den. Men denne rapport gør det klart, at de gennemprøvede løsninger stadig ikke indføres i det tempo og i det omfang, der er nødvendigt. Prioriteten er nu at give lande, landmænd og andre jordbrugere den viden, kapacitet og de incitamenter, de har brug for, for at kunne omsætte disse løsninger til praksis," siger FAO’s vicedirektør Beth Bechdol i en pressemeddelelse.

Erosion er den største trussel

Erosion, hvor den øverste og mest frugtbare jord skylles eller blæser væk, er ifølge rapporten den mest alvorlige trussel, efterfulgt af tab af organisk kulstof og fejlhåndtering af næringsstoffer.

De tre trusler hænger samtidig sammen: Når muldlaget forsvinder, mister jorden næringsstoffer og kulstof, planterne får mindre plads til rødderne, og vandet trænger dårligere ned. Det øger risikoen for både oversvømmelser og tørke.

På tværs af verdens syv regioner vurderes indsatsen mod erosion som "dårlig" eller "meget dårlig" i 81 pct. af vurderingerne, og i 65 pct. er udviklingen gået den forkerte vej siden 2015.

Andre dele af rapporten underbygger effekten af de enkelte metoder. Når jorden holdes dækket med planterester, jorddække eller dækafgrøder, falder afstrømningen af regnvand med 25-81 pct. i de gennemgåede metaanalyser, og dækafgrøderne har den største effekt. Når bælgplanter som kløver og ærter indgår i sædskiftet, stiger udbyttet i den efterfølgende afgrøde i gennemsnit med 20,4 pct.

Det anslås, at der i EU dyrkes dækafgrøder på ca. 9 pct. af agerjorden.

Danmark tilfører for mange næringsstoffer

Rapporten peger på to udfordringer herhjemme: Danmark er et af 12 lande i Europa og Centralasien, der tilfører for meget af både kvælstof og fosfor til jorden.

Samtidig ventes erosionen i Central- og Nordeuropa at stige med 10-50 pct. i gennemsnit mellem 2016 og 2050. Lande, der i dag har lav erosion, som Danmark, Frankrig og Holland, ventes at få den største stigning, primært på grund af klimaforandringer.

FAO opstiller fem prioriteter: stærkere lovgivning og styring af jordressourcerne, mere uddannelse og videndeling, bedre og mere ensartet overvågning af jorden, stærkere incitamenter til bæredygtig jordforvaltning og beslutningsprocesser, der inddrager flere parter og fagligheder.

Sammen med rapporten har FAO og FN's konvention om bekæmpelse af ørkendannelse, UNCCD, udgivet en vejledning i at undgå, begrænse og vende forringelsen af landbrugsjord. Begge udgivelser blev præsenteret på UNCCD's 17. partskonference, COP17.