Landbrugets store klimahåb skydes nu ned af regeringen

Landbruget har sat sin lid til, at udtagning af lavbundsjord fra omdrift kan levere en væsentlig del af sektorens CO₂-reduktionerne, men det håb lider nu et knæk, hvis man læser regeringens nye klimaprogram.

Heri står, at der er et "aktuelt, teknisk potentiale" for at udtage ca. 50.000 ha lavbundsjorder, hvilket blot er halvdelen af de 100.000 ha, som Landbrug & Fødevarer sammen med Danmarks Naturfredningsforening foreslog at udtage.

Faktisk er udtagning af lavbundsjorder topprioriteten i rapporten fra Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrug, hvori fødevaresektoren gav sit bud på, hvordan den kan bidrage til Danmarks målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

Første prioritet var at udtage 47.400 ha lavbundsjorder, og anden prioritet var at udtage yderligere lavbundsjorder ud over de godt 47.000 ha. Årsagen til, at udtagningen er delt op i to, er, at der er forskel på jorderne, og de første 47.400 ha vurderes at være de nemmeste at omlægge, mens de resterende er sværere.

Finansloven for 2020 afsatte midler til at udtage de første ca. 15.000 ha, hvilket vil reducere udledningen med 270.000 ton CO₂æ (ækvivalenter, alle drivhusgasser omregnet til CO₂'s effekt, red.) om året i 2030. Regeringen lægger så op til, at der skal udtages yderligere 35.000 ha, som er lidt dyrere og giver en mindre klimagevinst per ha; i alt ca. 500.000 ton CO₂æ årligt. 

Alt i alt er antallet af hektar langt fra de ca. 100.000 ha, som Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrug har foreslået, og endnu længere fra de i alt 171.000 ha lavbundsjord der er i landet.

Den ventede årlige reduktion på knap 800.000 ton CO₂æ er også langt fra klimapartnerskabets forventning om en reduktion på tre mio. ton.

Regeringens vurdering vækker undren

Landbrug & Fødevarer (L&F) ønsker også fortsat, at der udtages flere ha lavbundsjord, end dem regeringen nu planlægger.

"Vi ser gerne, at ambitionerne øges til 100.000 ha, som vi har foreslået sammen med Danmarks Naturfredningsforening og Klimapartnerskabet," siger direktør Anne Lawaetz Arhnung til L&F's hjemmeside.

Hos Danmarks Naturfredningsforening undrer man sig over den pris, som regeringen regner med, at hver ha koster - en pris, der er højere, end andre har vurderet.

Den grønne tænketank Concitos klimaanalytiker, Jesper Svensgaard, skriver i et indlæg på altinget.dk, at det virker "ubegrundet", at regeringen kun finder et potentiale i at udtage 50.000 ha, når klimaeffekten fra lavbundsjorderne i det hele taget er behæftet med usikkerheder.

Han henviser til, at DCA - Aarhus Universitet har peget på udtagning af jorderne som væsentligt for klimaindsatsen trods usikkerhederne, og han advarer mod at lade regeringens tvivl forhale klimaindsatsen.

"At udtagning af jorder ud over de 50.000 jf. Klimarådet kan være en forholdsvis stor investering, da nogle af dem dyrkes med højværdiafgrøder, er så en anden snak. Men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er et klimapotentiale," skriver han på altinget.dk.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) siger dog til altinget.dk, at vurderingen bygger på den seneste viden:

"Vi bliver nødt til at forholde os til den rådgivning, vi får. Og vi vurderer simpelthen ikke, at der er de antal jorder, som der er nogle, der har været ude i debatten og sige, og heller ikke, at effekten per enhed, der bliver taget ud, er så stor."

Klimaprogrammet er et led i klimaloven, der pålægger Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at fremlægge en årlig rapport, der løbende vurderer og justerer klimaindsatsen.