Landbrugets import af soja er steget markant

I årets første 10 måneder har Danmark øget sin import af soja med 31 pct. Det sker efter en årrække med faldende import. Tallet hænger sammen med antallet af dyr i landbruget.

19. december 2025
Læsetid: 3 minutter
En masse smågrise står tæt i en klump
Den store danske griseproduktion er storforbruger af importeret soja, som er en god proteinkilde til grisene. Foto: Colourbox

Efter en årrække med faldende import af soja er billedet nu modsat: I årets første 10 måneder importerede dansk landbrug 31 pct. mere sojafoder end den tilsvarende periode sidste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik ifølge dr.dk.

Den importerede soja har krævet 4.745 km2 at dyrke, hvilket svarer til Fyn og Lolland-Falster tilsammen, og fortsætter udviklingen året ud, kan man smide arealet af Bornholm, Mors og Møn med i ligningen, viser en beregning, som Aske Skovmand Bosselmann, der er lektor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, har foretaget for dr.dk.

Brasilien er en af de store eksportører af soja, og det har betydet en omfattende rydning af regnskoven gennem tiden. I Aarhus Havn modtog man i årets første 10 måneder 780.000 ton soja, og heraf kom halvdelen fra en brasiliansk havn.

"Hvis dansk landbrug nu igen øger importen af soja, så er vi en del af en problematik, hvor sojaproduktionen er med til at ødelægge natur, reducere habitater og reducere biodiversitet, som i sig selv er et stort problem," siger Aske Skovmand Bosselmann til dr.dk.

Den stigende import betyder ikke nødvendigvis, at ny skov bliver fældet. Men sojaen bruger store arealer, som forhindrer ny skov i at vokse op eller kan få andre bønder til at fælde skov i jagten på dyrkbare arealer.

Kreditter og manglende sporbarhed

Det er grovvareselskaber som DLG og Danish Agro, der importerer sojaen til Danmark. De afviser at give interview til DR, men henviser til deres brancheorganisation, Dakofo, som forklarer, at stigningen følger antallet af dyr i Danmark, og at 90 pct. af sojaen, der kommer til Europa, stammer fra et område med lav eller ingen risiko for ny afskovning. 10 procent er fra områder, hvor der er risiko for ny afskovning.

Den konkrete soja, som Dakofos medlemmer køber, kommer dog ikke nødvendigvis fra afskovningsfri marker: Virksomhederne har købt kreditter hos sojaproducenter, som kan dokumentere, at de ikke dyrker foderet på arealer, hvor der er ryddet regnskov efter 2020.

I november udgav Aske Skovmand Bosselmann en rapport, som viste, at kun 6 pct. af den certificerede soja, som Danmark importerer, er fysisk sporbar. Resten er baseret på netop kreditsystemer eller massebalancemodeller, der ikke giver nogen garanti for, at produktionen er fri for skovrydning.

Han mener, at man i stedet bør købe europæisk produceret soja eller protein fra græs eller bælgfrugter - også selvom det er dyrere for landmændene.

Danmark importerer 1,2–1,7 mio. ton soja årligt hovedsageligt fra Brasilien og Argentina, som er regioner, der historisk har været forbundet med afskovning og konvertering af andre økosystemer.