Lækkede EU-dokumenter giver håb om opgør med kontroversielle metoder i landbruget

Slut med rutinemæssig aflivning af millioner af daggamle hanekyllinger, forbud mod halekupering af grise, næbtrimning af høns og kastration af smågrise, samt et opgør med fastspændte grise og kreaturer og burhøns.

Det kan blive en realitet, når EU-Kommissionen til efteråret fremlægger ny lovgivning om en fælles dyrevelfærdsramme for alle EU's medlemslande. I forbindelse med lovgivningsprocessen udarbejdes der en konsekvensanalyse, og lækkede dokumenter viser, at analysen foreslår 18 områder, hvor dyrevelfærden kan forbedres.

Paraplyorganisationen for europæiske dyrevelfærdsorganisationer EuroGroup For Animals har fået adgang til dokumenterne og ser positivt på anbefalingerne, der er baseret på videnskabelige anbefalinger fra EU's fødevaresikkerhedsorgan European Food Safety Agency.

"Det her er en meget god start og afspejler årtiers kampagner fra borgere og den videnskabelige evidens udarbejdet i EU. På baggrund af resultaterne fra 'the Impact Assessment' (en evaluering af de eksisterende regler, red.) er EU-Kommissionen nødt til at gribe denne enestående mulighed og fremsætte en stærk lovgivning, som mærkbart forbedrer dyrevelfærden i Europe og resten af verden. En ambitiøs lovgivning vil være til gavn for såvel dyr som borgere og landmænd," siger Reineke Hameleers, adm. direktør for Eurogroup for Animals, i en pressemeddelelse.

Eurogroup for Animals gør det klart, at der stadig er lang vej endnu, og hos organisationen Compassion in World Farming tager man analysen med et gran salt.

"Mens det er positivt, at Kommissionen undersøger alle disse muligheder, lægger lobbyisterne fra industrilandbruget massivt pres på lovgiverne, og det lovforslag, som forventes klart senere i år, kan ende med at blive udvandet og stå svagt," lyder det fra organisationen ifølge mediet Brusselsmorning.com.

Underskrifter fra millioner af borgere

Hos organisationen World Animal Protection betegner kampagnechef Esben Sloth det som noget nær et paradigmeskifte for landbruget, hvis anbefalingerne ender med at blive vedtaget som lov.

"Det er et seriøst tegn på, at Kommissionen har mange af de tunge ting på dagsordenen, som vi og mange andre organisationer har kæmpet længe og hårdt for at forandre," siger Esben Sloth i en pressemeddelelse.

”Vi er meget optimistiske, for med de sager på dagsordenen kan det blive noget nær et paradigmeskifte for industrilandbruget, hvis Kommissionen fortsætter den vej, og det betyder, at EU-Kommissionen rent faktisk har lyttet til de mange EU-borgere, der har skrevet under på de to borgerforslag om at afskaffe tremmedyr i landbruget, og om at bandlyse pelsavl i hele EU-området,” fortsætter han. 

Flere end tre mio. EU-borgere har underskrevet de to borgerforslag om henholdsvis at afskaffe bure i landbruget (End The Cage Age) og forbyde mink og pelsavl i hele EU permanent (Fur Free Europe). EU-Parlamentet bakkede også bredt op om End The Cage Age-initiativet, da et overvældende flertal i sommeren 2021 stemte for at udfase burdyr i landbruget.

“Det vil blandt andet betyde, at den brutale fiksering af søer i det danske landbrug endelig kan være slut, og det vil være en kæmpe sejr og en væsentlig forbedring af dyrevelfærden. Ligesom det vil være, hvis de afskaffer de grimme fysiske indgreb som kupering, næbtrimning og kastration,” siger Esben Sloth.

En rapport, der blev udarbejdet i forbindelse med EU-afstemningen, konkluderede også, at dyrevelfærden er højere, når dyr ikke holdes i bure, men får mere plads og bedre mulighed for at udvise naturlig adfærd.

Pelsavl på vej ud?

Ifølge de lækkede dokumenter ser det desuden ud til, at der bliver kigget på dyrevelfærdsproblemer forbundet med at holde vilde dyr i små bure, når der avles pels fra mink, ræve og mårhunde.

“Det er også ret lovende, for når det kommer til pelsavl, er der altså kun to veje at gå: Enten laver man et forbud og afskaffer det helt, eller man fortsætter med det gamle system. Det er efterhånden gået op for de fleste, at pelsavl, som vi kender det med mink i Danmark, svarer til dyremishandling, og selv den globale modebranche tager nu klar afstand til brug af pels, og det er trods alt dem, der skal sælge det i sidste ende,” siger Esben Sloth og uddyber:

“Der findes ingen mellemvej og ingen kompromisser, når det gælder mink- og rævefarme, for der er ingen systemer, man kan holde vilde pelsdyr under, der tilbyder acceptable forhold. Her er det enten/eller, og det tror jeg, at kommissærerne er helt klar over. Derfor tror jeg faktisk også, at der er gode muligheder for, at det ender med en udfasning og et permanent forbud."   

Af de lækkede arbejdspapirer fremgår det endvidere, at Kommissionen arbejder med mere plads til alle landbrugsdyr, andre aflivningsmetoder og på forkortede transporttider, når dyr transporteres til slagtning.