Kristian Andersen og hans køer blev gravet frem på et gammelt sort-hvid billede - her er, hvad han laver i dag
Museumsinspektører fra Det Grønne Museum fandt et flot billede fra økologiens spæde start i 1990, og så viste det sig, at hovedpersonen på billedet Kristian Andersen stadig er i fuld gang – men han er trådt ind i et nyt kapitel i hans egen økologiske historie.
”Nej, hvor det sjovt. Jo, det er mig og mine køer,” siger Kristian Andersen, da vi præsenterer ham for et arkivbillede fra økologiens start i 1990.
Billedet er netop udvalgt til ’Det Grønne Museums’ samling af to museumsinspektører, og vi besluttede at finde frem til økologen på billedet: Et flot billede af en mand, der en høj og tør sommerdag driver en flok køer hjem til malkning. Billedet kan ses i toppen af denne artikel.
”Da fotoet blev taget, havde jeg omkring 60 malkekøer, og så vidt jeg husker, blev det taget, i forbindelse med at jeg havde været ret aktiv i opstarten af mælkeproduktion med det økologiske mejeri Naturmælk,” siger han i dag.
Naturmælk ejes og drives i dag af 27 familiegårde og mejeriets ansatte, mens omkring 4.200 køer leverer mælken.
Billedet med køerne hos Kristian Andersen blev taget for snart 35 år siden på slægtsgården ’Kragegaarden’ i Havndrup på Fyn, hvor han er 8. generation. Han husker, at der var et større setup bag billedet.
”Det var, før man havde droner, så billedet blev taget med et kamera for enden af en teleskopstang, der havde monteret ledninger til udløseren. Men det var dejligt stille og lydløst for køerne,” griner Kristian Andersen.
Jeg blev lidt irriteret over, at jeg ikke selv havde indflydelse på, hvad mit korn blev bugt til, og så tænkte jeg, at vi måske skulle begynde at forædle det
— Kristian Andersen, økolog og indehaver af Økomølleriet Kragegaarden
Malkebesætning blev til mølledrift
Gennem 1990’erne var det gode tider for den økologiske mælkeproduktion, og Kragegaardens besætning ekspanderede til 225 køer frem mod 2002, indtil han byttede besætningen ud med mølledrift.
”Jeg blev lidt irriteret over, at jeg ikke selv havde indflydelse på, hvad mit korn blev bugt til, og så tænkte jeg, at vi måske skulle begynde at forædle det. Og det har vi så gjort siden,” siger han.
Kristian Andersen har lært møllehåndværket ved at stå i lære hos mølleren, der solgte ham udstyret, og ved at tage rundt til gamle fynske møllere. Nu dyrker ’Økomølleriet Kragegaarden’ selv langt de fleste af de afgrøder, der males og sælges, med undtagelse af nogle få sorter som durum, der ikke kan dyrkes i Danmark.
”Det startede som et lille mølleri, men nu er det egentlig endt med, at mølleriet er vores hovedproduktion. Vi har korn til formaling i mølleriet, og vi har desuden en lille produktion af kartofler,” fortæller han.
Mølleriet beskæftiger i dag fem ansatte, der hjælper på møllen og med at dyrke gårdens 250 ha, der har kartofler i sædskiftet med forskellige kornsorter som havre, rug og hvede. Hveden er primært en gammel sort, Uhre, der giver mindre udbytte, men har en bedre bagekvalitet. Desuden satser mølleriet på proteinafgrøder som ærter, bønner og hørfrø.
En absolut pioner
I 2017 udvidede mølleriet med en ny længe på gården, så kapaciteten blev øget, men principperne i mølleriet er det samme.
Den nu 67-årige Kristian Andersen var en af dansk økologis absolutte pionerer, da han lagde om fra konventionel drift allerede i 1986 – som 28-årig.
”Det var der ikke mange, der gjorde på det tidspunkt, og jeg troede, det var noget, som ville ske hurtigt. Men der gik jo faktisk 20–30 år, før det rigtigt slog igennem. Men vi har altså været der lige siden,” siger han med en hel del stolthed i stemmen.
Han var 32 år på billedet med malkebesætningen fra 1990, der nu er gået over i historien på ’Det Grønne Museum’.