Nu er tiden inde: Økologien skal på museum

”Nej, se engang, hvad der kommer her. Flot billede,” siger en begejstret Esben Bøgh Sørensen, der er museumsinspektør på Det Grønne Museum.

Han fremviser et stort sort-hvidt billede af en økolog, der driver sine køer hjem fra græs for 35 år siden - i 1990.

Sammen med sin kollega museumsinspektør Bettina Buhl graver han i gamle kasser fyldt med billedkuverter hos Økologisk Landsforening; små historiske skatkister for Det Grønne Museum. Kasserne er foreningens gamle foto- og udklipsarkiv – især med billeder fra magasinet Økologisk Landbrug.

”Økologien spiller jo en vigtig rolle for forbrugerne. Den står både for noget innovativt, noget forskning og selvfølgelig også noget landbrug, der peger fremad,” siger Bettina Buhl, der skal bruge nogle af billederne i en kommende udstilling på Det Grønne Museum.

Materialet vil også i fremtiden blive brugt i historiske artikler og forskning.

Udstilling på vej

Det er altså især den forestående udstilling, der har sendt graverne på ekspedition i Agro Food Parks støvede gemmer.

”Når vi først kommer nu, er det, fordi vi reelt står med et udstillingssamarbejde, hvor vi har søgt i de museale arkiver, og der var faktisk ikke ret meget, der repræsenterede økologien. Derfor valgte vi som et statsligt museum med mad og landbrug som et nationalt ansvarsområde, at tiden nu er inde til, at vi simpelthen indsamler økologiens historie,” siger Bettina Buhl.

De to museumsinspektører går metodisk til værks i et lille mødelokale i Agro Food Park. Detaljer, årstal og personnavne registreres, og udvalgte papirbilleder bliver senere scannet ind i museets elektroniske arkiv.

”Jeg drømmer om at finde billeder, der kan dokumentere mange forskellige sider af økologien: Hvilke maskiner brugte man, hvilke afgrøder dyrkede man, så man kan følge en udvikling. Og det kan vi, fordi der både er tid, sted og ofte navne angivet,” forklarer Esben Bøgh Sørensen.

To fokusområder

De to museumsfolk har hvert sit fokusområde: Bettina Buhl er madhistoriker og gransker kasserne for billeder og dokumenter med fokus de økologiske fødevarer, mens Esben Bøgh Sørensen leder efter materiale, der dokumenterer den økologiske landbrugsdrifts bevægelse fra 1980’erne og frem til i dag.

”Økologisk landbrug er jo for det første vigtig, fordi det efter mange år nu er blevet en betydningsfuld del af dansk landbrugshistorie. Økologien er jo forholdsvis stor i Danmark, og det er også interessant, hvordan der i kølvandet på industrialiseringen af det konventionelle landbrug fra 70'erne fremkommer denne modreaktion. Den skal vi selvfølgelig også have med. Nu får vi dokumenteret i vores samling, at der på et tidspunkt er dukket et alternativ op,” siger Esben Bøgh Sørensen.

På bordet i det lille mødelokale bliver der sorteret, truffet beslutninger og linet udklip og billeder op, der er udvalgt til en særlig plads i historien i Det Grønne Museums arkiv. Fordi udvalget er stort, er det svært for Esben Bøgh Sørensen at pege på en favorit. Men der er dog perler imellem, han godt vil fremhæve.

”Vi fandt en kuvert med billeder af køer, der fik akupunktur. Det, synes jeg, var ret sjovt. Jeg havde ikke hørt før, at det var noget, man brugte. Det var vist noget, man eksperimenterede med fra starten af 90'erne i et økologisk landbrug. Jeg tænker, at når jeg ikke har hørt om det, er det nok ikke rigtig slået igennem,” siger han med et smil og viser billedet og en artikel om forsøgene.

”Der er også nogle billeder af køer i løsdriftsstalde, som er meget flotte,” siger han.

Madhistorikerens favoritter

I bunken hos madhistorikeren er det nogle andre billedgenrer, Bettina Buhl vælger at sende ind i økologiens historie. Hun har alle sanserne åbne for indtryk, men drømmer først og fremmest om at finde noget fra økologiens tidlige historie.

”Noget af det, der repræsenterer omlægningen, men også mødet med forbrugeren, og der har vi allerede fundet guld,” forsikrer hun.

”Der, hvor madhistorikeren bliver rigtig glad, er jo ved synet af billeder, hvor økologien lige pludselig er at finde i køledisken, og hvor vi også finder det i reklamerne. Der kan man se, hvad man lagde vægt på dengang i forhold til afsætning og markedsføring af økologiske produkter,” siger hun og viser et eksempel fra en brugsforening, hvor man italesætter en ’Hjalmargris’.

”Den har haft gode dage, og der er billeder, der viser, at den kommer fra marken og har gået der som frilandsgris og har hygget sig vældigt,” siger hun.

Bettina Buhl hæfter sig dog ikke kun ved madkulturen – et andet af hendes favoritbilleder er af en økologisk mælkeproducent i 1990.

”Et andet flot billede, der ramte hjertet, var af en landmand, der har sat køerne fri og driver dem – fotograferet højt oppefra. Et øjebliksbillede af en landmand, der driver køerne en tidlig morgen. Det er så utroligt smukt," siger hun.

Billedet er det samme, som Esben Bøgh Sørensen er meget begejstret for. På bagsiden fremgår det, at det er taget i 1990, og at det er økolog Kristian Andersen, der driver køerne ind til malkning. Et øjeblik, der blev fastfrosset i 1990, og som nu også er gemt i museets arkiv. Vi har i samme forbindelse fundet frem til Kristian Andersen, som her fortæller, hvad han laver i dag.

De økologiske frugter af deres gravearbejde bliver en del af en ny stor basisudstilling på Det Grønne Museum på Djursland. Udstillingen åbner i juni og handler om de seneste 75 års udvikling på tværs af museets fire ansvarsemner: jagt, skov, landbrug og mad. Udstillingen er dermed også en stemme ind i tidens aktuelle diskussioner.