Annonce
Annonce
Kun én kommune har gennemført indsatser for alle boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor det er vurderet, at beskyttelse er nødvendig. Landet over mangler der stadig at blive indgået aftaler vedrørende 2.600 BNBO. Foto: Colourbox
Kommunerne får nu pligt til at udstede påbud for at beskytte drikkevandet mod sprøjtegifte
Et nyt lovforslag forpligter nu kommunerne til at udstede påbud om sprøjtestop nær sårbare drikkevandsboringer, hvis der er en særlig risiko for forurening med sprøjtegifte.
Torsdag blev et lovforslag fremlagt, der skal beskytte de områder omkring drikkevandsboringer, hvor der er en særlig stor risiko for, at sprøjtemidler ender i drikkevandet.
Med lovforslaget forpligter miljøministeren kommunerne til at udstede påbud om sprøjtestop i de boringsnære beskyttelsesområder, de såkaldte BNBO, hvis der omkring drikkevandsboringen er risiko for forurening, og det ikke er lykkedes at få en frivillig aftale om sprøjtestop med lodsejeren. Kommunerne har hidtil haft mulighed for at udstede påbud, men nu bliver det en pligt.
"Vi er endnu ikke i mål med beskyttelsen af boringsnære beskyttelsesområder. Processen med at indgå frivillige aftaler er gået for langsomt, der mangler stadig alt for mange aftaler. Vi skal værne om vores dyrebare drikkevand, og det bliver derfor et lovkrav, at kommunerne skal forbyde sprøjtning ved drikkevandsboringerne, hvis der ikke indgås frivillige aftaler," siger miljøminister Magnus Heunicke (S).
Lovforslaget er en opfølgning på en indsats i tillægsaftalen til aftale om pesticidstrategi 2017- 2021 om at nedbringe risikoen for forurening i BNBO. I den forbindelse skulle kommunerne risikovurdere BNBO og afsøge mulighederne for at indgå frivillige aftaler med lodsejere om sprøjtestop. En evaluering i 2022 foretaget af Miljøstyrelsen viste imidlertid, at de frivillige aftaler ikke havde haft den tiltænkte effekt, og regeringen besluttede, at tempoet skulle sættes op.
12 kommuner har intet gennemført
Lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2024 og giver dermed lodsejere og vandforsyninger seks måneder til at at indgå en frivillig aftale om beskyttelsen af BNBO. Hvis fristen ikke overholdes, forpligtes kommunerne til at udsende påbud om sprøjtestop.
Kun én kommune har gennemført indsatser for alle BNBO, hvor det er vurderet, at beskyttelse er nødvendig, og landet over mangler der stadig at blive indgået aftaler vedrørende 2.600 BNBO. 12 kommuner har hverken gennemført indsatser eller indberettet tilbudte aftaler for nogle af deres BNBO med behov for beskyttelsesindsats.
"I Danmark har vi i mange generationer kunnet åbne hanen og drikke rent vand. Det skal vi kunne blive ved med. Derfor er det dybt bekymrende, at der i dag kan findes pesticidrester i over halvdelen af landets drikkevandsboringer. I Moderaterne mener vi, at frivillighed er bedre end påbud, men det er desværre gået for langsomt med de frivillige aftaler. Derfor får kommunerne nu mulighed for at indgå i frivillige aftaler med lodsejerne i resten af 2024, før der indføres påbud. Hermed er vi et skridt tættere på at fortsat kunne sikre rent vand," siger Charlotte Bagge Hansen, miljøordfører for Moderaterne.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.