Annonce
Annonce
Miljøminister Magnus Heunicke vil nu fremsætte et lovforslag, som betyder, at landmænd skal stoppe med at sprøjte nær sårbare vandboringer.
Frivillige aftaler har ikke virket - nu har minister fået nok
Der er indgået så få frivillige aftaler mellem landmænd og kommuner om at stoppe sprøjtning nær sårbare drikkevandsboringer, at miljøminister Magnus Heunicke nu vil lovgive om det.
Vandbranchens interesseorganisation Danva er overbevist om, at landbruget og kommunerne ikke når i mål med at beskytte vandboringerne, og det samme lader miljøminister Magnus Heunicke (S) nu til at være.
Derfor vil ministeren droppe de frivillige aftaler og i stedet stille lovkrav, så landmænd stopper med at sprøjte ved de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Det skriver dr.dk.
Nye tal viser, at der i oktober var indgået aftaler om et sprøjtestop ved 315 boringer svarende til ca. 10 pct. af de godt 3.000 boringer, hvor kommunerne vurderer, at boringen er sårligt sårbar over for pesticider.
"Den stilstand, vi har her, er dybt deprimerende. Det er ikke til at holde ud at se på, at vi har grundvand, der bliver udsat for sprøjtning, lige der hvor vi borer," siger Magnus Heunicke til dr.dk.
Han har selv været med til at forlænge muligheden for at indgå frivillige aftaler, men nu erkender han, at man ikke når i mål ad denne vej. Derfor vil et lovudkast blive sendt i høring i næste uge, og miljøministeren forventer, at det træder i kraft til sommer.
Barrieren for at indgå aftalerne ligger i den kompensation, som landmænd skal have, når de ikke længere må sprøjte på en del af deres areal; her er kommuner og landmænd ikke enige om beløbets størrelse.
Landbrug & Fødevarer tror dog stadig, at man kan nå i mål inden deadline d. 1. juli næste år.
"Langt, langt de fleste landmænd er klar og står og venter. De vil gerne lave de her frivillige aftaler," siger viceformand Thor Gunnar Kofoed til dr.dk.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.