Kolding, Randers og Odense er blandt de områder, som gerne skulle se en effekt af Miljøministeriets nye krav til spildevand

24 rensningsanlæg bliver nu mødt med strengere krav til, hvordan de renser spildevandet. Det sker som led i 'Aftale om Implementering af et Grønt Danmark', som i første omgang skal nedbringe udledningen af kvælstof fra spildevand til 16 fjorde og kystvande.

Spildevandsindsatserne skal igangsættes inden udgangen af 2027 og giver ifølge beregninger en besparelse på 572 ton kvælstof i de konkrete fjorde og kystvande.

Indsatsen slutter dog ikke her, da regeringen vil have identificeret, hvor det vil give bedst miljømæssig effekt at investere i at udvide kapaciteten på rensningsanlæg, så større vandmængder bedre kan håndteres, og antallet af overløb nedbringes.

Spildevandsindsatser bliver finansieret gennem spildevandstaksten, og derfor vil de kommende indsatser betyde en stigning i taksten. Der vil være tale om en årlig stigning på mellem 29 og 268 kr. for en gennemsnitlig husstand i de 22 berørte kommuner, der skal betale for indsatserne.

Samtidig lægges der et loft på, hvor meget det må koste pr. kilo kvælstof reduceret pr. år for at sikre, at forbrugeren ikke betaler en for høj pris for en lille del af indsatsen. Her sættes loftet på 850 kr., og det vil i praksis koste mellem 91 og 807 kr. pr. kilo kvælstof reduceret.

Det kunne gøres billigere

Der er dog tale om en dyr løsning for at reducere udledningen af næringsstoffer til miljøet, når man sammenligner med, hvad det eksempelvis ville koste at finde de samme reduktioner i landbruget.

Det fortalte seniorforsker Brian H. Jacobsen fra Københavns Universitet i november til Altinget, da mediet kom i besiddelse af et beregningsnotat om aftalepartiernes planer. Heri var et regneeksempel, hvor de årlige udledninger af næringsstoffer fra spildevand reduceres med 860 ton kvælstof i 2027, mens landbruget skal nedbringe sine årlige udledninger med 6.650 ton i samme år.

”Generelt er spildevandsrensning dyrere for samfundsøkonomien end andre kvælstoftiltag i eksempelvis landbruget, og det bliver dyrere, efterhånden som det bliver mere teknisk besværligt,” sagde han.

I dag renser de fleste danske anlæg bedre end mange steder i Europa. Med den nye aftale stiller Miljø- og Ligestillingsministeriet krav om, at renseanlæggene skal rense ned til 3,5 mg/l for kvælstof, svarende til ca. en tredjedel af de nuværende EU-krav for kvælstof på 10 mg/l. For fosfor stilles der i aftalen krav om, at renseanlæggene skal rense ned til 0,1 mg/l, hvilket er en tiendedel af EU-kravet på 1-1½ mg/l i de vandområder, der er negativt påvirket af spildevand.

L&F holder øje med indsatsen

Landbrug & Fødevarers (L&F) formand, Søren Søndergaard, glæder sig over, at man nu ser første skridt på vejen mod at reducere udledningen fra spildevandsanlæg.

"Det er dog meget vigtigt at huske på, at vi ikke er i mål endnu med spildevand. Og ligesom vi i landbruget skal nå vores mål, skal myndighederne også helt i mål," siger Søren Søndergaard i en pressemeddelelse.

Han pointerer dog, at aftalen er, at der skal findes endnu flere reduktioner hos spildevandsanlæggene, og L&F vil derfor holde et "vågent øje med", at det kommer til at ske. Spildevandsindsatsen ér nemlig et vigtigt element – også på grund af klimaforandringerne, mener han:

"Med klimaforandringerne er der ingen tvivl om, at miljøpåvirkningen fra spildevand fremadrettet vil komme til at stige, hvis ikke vi gør en indsats her. Derfor vil det være helt oplagt at finde de resterende 288 ton kvælstofækvivalenter gennem reduktioner i antallet af overløb."

I aftalen om grøn trepart er det desuden besluttet, at det skal være dyrere for kommunerne at udlede urenset spildevand, hvilket han ser som et vigtigt incitament og udtryk for sund fornuft:

"Det er naturligvis vigtigt, at kommunerne får et klart incitament til at prioritere indsatserne. Derudover har det internationale ekspertpanel sagt meget klart, at spildevandsindsatser skal prioriteres, og det fremgår også af aftalen, vi lavede i grøn trepart."