Klimarådet: Landbruget sender regningen videre til skatteyderne

Der er gode forslag i fødevareklyngens klimaanbefalinger, men nogle tiltag er usikre, og branchen læner sig for meget op ad offentlige tilskud og ser bort fra det mest omkostningseffektive værktøj til at nedbringe klimabelastningen: CO₂-afgiften.

Det mener Klimarådet, der netop har udsendt et notat, hvori rådet kommenterer på anbefalingerne fra regeringens 13 klimapartnerskaber, der består af forskellige dele af erhvervslivet. Rådet har selv i en rapport udsendt primo marts anbefalet en CO₂-afgift, der gradvist stiger frem mod 2030.

I notatet kalder Klimarådet det "påfaldende", at flere af partnerskaberne - heriblandt Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrug - ønsker, at merudgifterne ved de foreslåede tiltag skal dækkes af offentlige tilskud og andre reguleringsformer, mens de ser bort fra afgifter, såsom en CO₂-afgift. 

"Det leder samlet set til en væsentlig bekymring for, om de foreslåede tiltag vil sikre en samfundsøkonomisk effektiv opfyldelse af 70-procentsmålet," skriver Klimarådet, som mener, at visse tiltag er "dyre eller meget dyre".

Rådet har vurderet, at meromkostningerne ved den grønne omstilling ligger på ca. 15-20 mia. kr. årligt frem mod 2030, men skriver, at regningen hurtigt kan blive meget større, hvis man ikke vælger de mest omkostningseffektive løsninger.

Klimarådets medlem Katherine Richardson, professor ved Center for Macroecology, Evolution and Climate ved Københavns Universitet, uddyber over for Økologisk Nu:

"Den mest kosteffektive måde at komme i gang med omstillingen på er at lade forureneren betale, det vil sige med en afgift. Vi erkender, at det godt kan være, at afgift ikke er en god idé lige nu med de andre økonomiske udfordringer, der er (pga. corona-krisen, red.), men man burde i det mindste signalere, at afgiften kommer, og at den vil være stigende," siger Katherine Richardson, som minder om, at tilskud fra staten og EU i sidste ende betales af skatteyderne.

"Vi kunne ikke finde nogen steder i partnerskabets anbefalinger, hvor der står, at landbruget selv vil påtage sig udgifter til de reelle meromkostninger," tilføjer hun.

Klimarådet peger samtidig på, at ønsket om tilskud ikke flugter med kommissoriet for klimapartnerskaberne, hvor der står, at anbefalingerne 'bør i udgangspunktet ikke have statsfinansielle konsekvenser eller øge de samlede samfundsøkonomiske omkostninger'.

"Tilskud betyder højere offentlige udgifter og dermed højere skatter på samfundsgavnlige aktiviteter som arbejde, opsparing og investering. Midlertidige grønne tilskud kan måske give god mening på kort sigt, når økonomien skal genoprettes, men bør snarest erstattes af en drivhusgasafgift, der stiger frem mod 2030. På den måde opnår vi en omkostningseffektiv omstilling med et bærende princip om, at forureneren betaler,” siger rådets formand, Peter Møllgaard, i en pressemeddelelse.

Derudover mener rådet, at flere af landbrugets forslag egentlig hører til i energisektoren, eksempelvis etablering af vindmøller og solceller på landbrugsjord, og så peger det på væsentlige usikkerheder med gevinsten ved udtagning af lavbundsjorder og CO₂-optag i skove.

Klimarådet tvivler på, at økonomien rækker til at udtage så store arealer lavbundsjorder, som Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrug foreslår, og selve klimaeffekten ved udtagningen og CO₂-optag er behæftet med væsentlige usikkerheder. 

Derudover peger flere studier på miljømæssige konsekvenser ved tilsætning af nitrifikationshæmmer i handelsøgning eller gylle - af samme grund har Klimarådet helt udeladt nitrifikationshæmmer som et klimatiltag, fortæller Katherine Richardson.

Hun mener, at forslagene overordnet set mangler den fornødne nytænkning, da det efter hendes vurdering er utilstrækkeligt blot at skrue på knapperne for at gøre det bedre i det eksisterende system. Hun er overbevist om, at landbruget i fremtiden vil fylde mindre rent arealmæssigt, og da den animalske produktion i Danmark fylder relativt meget, vil dansk landbrug blive ramt hårdt i fremtiden, hvis kødproduktionen på nogen måde bliver truet. 

Hun tror fortsat på et marked for kød fra firbenede dyr i 2050, men det vil i så fald tilhøre de producenter, der kan producere kødet med minimal eller slet intet miljø- og klimaudslip til omgivelserne, mener hun:

"Vi er nødt til at lave det, man populært set kalder en grøn genstart. Der skal ske kæmpe investeringer i landbruget her og nu, og man kan lige så godt stile efter de krav, som fremtiden vil stille."

Også Økologisk Landsforening (ØL), der selv var en del af Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrug, har rejst kritik af samarbejdets udfald. Foreningen mener ligeledes, at der er lagt for stor vægt på tilskud, og at man i for høj grad bygger videre på det eksisterende system.

"Med omlægning til økologi er der også en omlægning til et andet output med større vægt på plantebaseret fødevarer og mindre vægt på animalske fødevarer," skrev foreningens formand, Per Kølster, bl.a. i et brev til de ansvarlige politikere og udvalg.

Heri nævnte ØL sine egne anbefalinger, bl.a. en ændring af landbrugsstøtten, så den i højere grad gives til landmænd, der yder en ekstra klima- og miljøindsats, og klimaregnskaber på de enkelte bedrifter.

Katherine Richardson kalder forslagene "meget, meget interessante" og påpeger, at Klimarådet selv er fortaler for klimaregnskaber på bedrifterne.

Der er dog opbakning fra Klimarådet til partnerskabets forslag om rejsning af skov, udbygning af biogas og ønsket om en ambitiøs forsknings- og udviklingsindsats.

"Klimapartnerskaberne har afleveret nogle spændende rapporter, som kommer med en bred vifte af anbefalinger til, hvordan vi når vores 70-procentsmål i 2030. Netop bredden af idéer til reduktionsmuligheder gør målet opnåeligt. Derfor er det vigtigt, at erhvervslivet holder fast i deres anbefalinger, selvom de på kort sigt er presset af coronakrisen. Klimakrisen er langsigtet, og derfor skal vi ikke løbe fra vores ansvar nu,” siger Peter Møllgaard om de 13 partnerskabers samlede anbefalinger.

Økologisk Nu har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrugs formand, Jais Valeur, der er CEO for Danish Crown. Han ønsker på nuværende tidspunkt ikke at udtale sig om anbefalingerne på grund af corona-krisen.