Økologer lufter utilfredshed med klimapartnerskabet: Vi fandt ikke en fælles vision

Opdateret den 21. april kl. 09.54 med svar fra klimapartnerskabets formand, Jais Valeur

Økologisk Landsforening (ØL) er uenig i flere af de anbefalinger, som Klimapartnerskabet for Fødevarer og Landbrug kom med i forrige uge, og som ØL selv var medafsender på. 

Anbefalingerne skal bidrage til en markant reduktion i klimabelastningen, men partnerskabets forskelligheder gjorde det svært at finde frem til en fælles vision, og der manglede nytænkning.

Det skriver foreningens formand, Per Kølster, i et brev til fødevareminister Mogens Jensen (S), klimaminister Dan Jørgensen (S) samt Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget.

"Det økologiske landbrug er formuleret for at vise en alternativ vej. Det har i den forbindelse været vanskeligt at skulle samles om en fælles vision for landbruget. Når der ikke er en fælles vision, så er det også vanskeligt at nå til enighed om de væsentligste virkemidler til at bremse klimaforandringerne," skriver Per Kølster i brevet, der også er lagt op på foreningens hjemmeside.

Partnerskabet repræsenterer både landbrug, akvakultur, skov, forarbejdning og forbrug og består af i alt 27 repræsentanter fra både tænketanke, brancheorganisationer, producenter og forskningsinstitutter. Arbejdet endte med 24 anbefalinger, heraf 14 direkte rettet mod landbruget, men ØL kritiserer nu flere af dem.

Partnerskabets højst prioriterede anbefaling er udtagning af lavbundsjorde, men ØL mener, at det vil være forkert at udtage dem alle helt fra landbruget, da de kan indgå i det, foreningen betegner som "et bæredygtigt landbrugssystem":

"Nogle af jorderne vil være grundlaget for fremtidens kvæghold i Danmark, der vil kunne høstes fibre og byggematerialer fra nogle af lavbundsjorderne, og nogle af jorderne vil ligge som urørt natur på landbrug, der indgår i et økosystem-samspil med de dyrkede jorder," skriver Per Kølster.

Foreningen afviser samtidig at bakke op om, at der laves tilskudsordninger til ny teknologi, sådan som flere af anbefalingerne ellers går på.

"Der er behov for en reformering af tilskudssystemet. Der er IKKE behov for at bygge videre på det nuværende system med ekstra ordninger. Det er en usund kultur, og ikke cost effektivt. Det forvrider prisen på teknologi, og det binder en masse midler til administration og bureaukrati," lyder forklaringen.

ØL tager desuden afstand fra partnerskabets budskab om, at sektoren potentielt kan reducere sit klimaaftryk med 94 pct., hvis man medregner landbrugets energibidrag fra eksempelvis vindmøller og solceller. Foreningen mener ikke, at energiproduktionen har noget med det agrologiske system at gøre, og tallet udelader samtidig klimaaftrykket fra importeret foder.

I brevet nævner Per Kølster, at der er "kompenseret" på udfordringen med at finde en fælles vision ved, at der i klimapartnerskabets rapport er medtaget et særligt økologiafsnit, men kritiserer, at der ikke er lavet nogen beregning af klimaaftrykket fra et landbrug med et markant større økologisk areal.

"Det er en mangel. Det økologiske landbrug skal som virkemiddel vurderes som et system. Med omlægning til økologi er der også en omlægning til et andet output med større vægt på plantebaseret fødevarer og mindre vægt på animalske fødevarer," skriver han.

Derudover finder foreningen det utilfredsstillende, at klimapartnerskabet alene har beregnet klimaeffekterne af de forskellige virkemidler og ikke har medtaget aftrykket på naturen, vandmiljøet, dyrevelfærden, antibiotikaforbruget og biodiversiteten.

"Det mener vi er en forældet silo-tilgang, som reelt betyder, at vi ikke har løst noget, hvis Danmark skal leve op til FN's verdensmål for en bæredygtig verden," skriver Per Kølster.

ØL efterlyser, at der tænkes nyt i dansk landbrug og finder det kritisabelt, at man fortsat tænker på effektivisering som Danmarks styrke.

"Vi må forvente, at Østeuropa og Kina både bliver super effektive og kan kopiere de teknologier, vi anvender i Danmark, så argumentet om, at dansk landbrug er mere klimavenligt qua sin effektivitet, det kan have en udløbsdato, der ligger inden for en kort tidshorisont," skriver Per Kølster, som opfordrer til, at man tænker nyt, overvejer, hvad fremtidens forbrugere vil efterspørge, og hvad dansk landbrugs konkurrenceparameter skal være.

Konkret foreslår ØL, at der indføres krav om klimaregnskaber på alle landbrug, og at regnskabet knyttes sammen med EU's landbrugsstøtte, således at støtten bliver højere, jo mindre en bedrift belaster klimaet. 

"Det vil belønne de landmænd, der klimatilpasser deres bedrift og dermed både være et stærkt incitament og bidrage til en mere korrekt prisfastsættelse," argumenterer Per Kølster.

Derudover anbefaler foreningen, at der indføres et CO₂æ-loft (CO₂-ækvivalenter: alle drivhusgasser omregnet til CO₂'s effekt, red.), hvor der skal betales klimakompensation ved en overskridelse - pengene skal dog føres tilbage til landbruget til investering i eksempelvis klimavenlig adfærd, forskning og udvikling.

På sin hjemmeside har ØL nu fremlagt 12 initiativer, som den mener kan hjælpe landbruget med at blive klimaneutralt i 2050.

Da partnerskabets anbefalinger blev offentliggjort den 17. marts udtrykte ØL's adm. direktør, Helle Borup Friberg, glæde over at have været en del af partnerskabet, men antydede også en vis utilfredshed med det endelige resultat. 

"Vi er rigtig glade for at have været med og kunnet bidrage og glade for, at økologi er med som et af virkemidlerne. Med det sagt er der en hel del ting i rapporten, som vi forholder os kritisk over for, og som vi gerne havde set anderledes ud," sagde hun og tilføjede, at man grundet corona-pandemien ikke ønskede at kommentere yderligere på rapporten.

Foreningen oplyser til Økologisk Nu, at den ikke ønsker at uddybe indholdet i brevet på grund af corona-krisen.

Formand for partnerskabet Jais Valeur forstår dog ikke kritikken. 

"Det vækker undren, at Økologisk Landsforening ikke kan genkende de kompromisser, der er blevet indgået," skriver Jais Valeur, der er CEO for Danish Crown, i et brev til samme myndighedsinstanser, som ØL sendte sit brev til. 

Han tilføjer, at han ikke kan genkende ØL’s holdning til, at der ikke har været enighed om visionen i partnerskabet og ærgrer sig over foreningens kritik af flere anbefalinger såsom udtagning af lavbundsjorde og mere støtte til teknologiudvikling. 

"Det vækker dog særligt undren, at Økologisk Landsforening kritiserer, at lavbundejordene ikke bør udtages fra landbruget, men kan anvendes til andre landbrugsmæssige formål. Det står klart i anbefalingerne, at der i forbindelse med lavbundsjorde både kan være tale om udtagning og omlægning, der sikrer et samspil i forhold til klimatilpasninger, miljø, natur, og biodiversitet," skriver han desuden.