Annonce

Annonce

En lyshåret kvinde står i et supermarked og kigger på etikken af en flaske.

Flere organisationer er imod at indføre et klimamærke på fødevarer. Ifølge Økologisk Landsforening skal der helt andre midler til for at nå CO2-reduktionsmålene. Foto: Colourbox

Klimamærket møder modvind fra flere sider

Selvom mange er enige i intentionerne bag regeringens planer om at etablere et klimamærke på mad, møder planen modstand. Kritikere mener, at det er for komplekst og dyrt at beregne fødevarernes klimabelastning.

Der går formentlig stadig et godt stykke tid, før et frivilligt klimamærke bliver en realitet i Danmark. Da regeringen i oktober sidste år fremlagde en frivillig klimamærkning af fødevarer som ét af 38 forslag i klimaudspillet ’Sammen om en grønnere fremtid’, fik mærket efterfølgende en noget lunken modtagelse i fødevarebranchen, hos dagligvarekæderne og blandt diverse interesseorganisationer. 

Med udgangspunkt i et klimamærke ønsker regeringen at gennemføre en kampagne, der skal åbne danskernes øjne for klimaftrykket fra deres daglige indkøb. Indsatsen skal efter planen tilrettelægges med rådgivning fra et panel af adfærds- og forbrugereksperter og i dialog med erhvervslivet, men selv om mange støtter intentionerne bag et klimamærke, vender tomlen nedad hos mange af de centrale aktører. 

Både Økologisk Landsforening og flere af de dagligvarekoncerner, der skal håndtere klimamærket, er temmelig kritiske over for ideen. Det gælder også Coop, hvor CSR-chef Thomas Roland tvivler på, at et klimamærke vil få nogen særlig effekt på kundernes indkøb. 

"De, der ønsker at vende deres indkøb i en mere klimavenlig retning, ved allerede godt, at det grundlæggende handler om at spise mindre kød, flere grøntsager og købe mere efter sæson, så det er vores vurdering, at mærket ikke vil få den store effekt," lyder vurderingen fra Thomas Roland. 

Venter på en invitation

Han henviser i den forbindelse til, at Coop allerede informerer kunderne om klimasmarte indkøb via kædernes hjemmesider, og han forventer, at den indsats vil blive styrket. Han beskriver dog klimaudspillet som en kærkommen mulighed for en vigtig debat, og som resten af branchen venter han på en invitation fra Fødevareministeriet. 

"Vi ser frem til at være med til at diskutere, hvad der er den bedste vej for klimaet," siger Thomas Roland, som i udgangspunktet tror mest på afgifter og reguleringer og generel vejledning, hvis man ønsker at ændre danskernes indkøbsvaner i en mere grøn retning. 

Bliver klimamærket en realitet, bør den efter hans vurdering basere sig på tal, som er sammenlignelige på tværs af varekategorier og uanset pakkestørrelsen. F.eks. aftryk pr. kilo tørstof eller pr. kalorie, så mærkningen viser klimaaftrykket i forhold til 'mæthedsfornemmelsen' og ikke belønner fødevarer med stort vandindhold eller lille pakkestørrelse. 

Efter offentliggørelsen af regeringens klimaudspil har Fødevarewatch testet holdningen til et klimamærke hos et bredt udsnit af aktører med relationer til fødevaresektoren. Heraf fremgår det blandt andet, at Forbrugerrådet Tænk umiddelbart vender tomlen op til et klimamærke for fødevarer, men ifølge Camilla Udsen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet Tænk bør mærket gælde på produktgruppeniveau og ikke på enkeltprodukter, hvis det skal give et retvisende billede. 

"Det gør stor forskel, om tomaten er dyrket i Danmark eller i Spanien, dyrket på friland eller drivhus, om drivhuset er opvarmet eller ej, eller om den er dyrket i januar eller i august," skriver hun i et debatindlæg hos Altinget.

ØL: Der skal helt andre midler i brug

Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, er helt enig i den kritik, og han er klar til at give dødsstødet til klimamærket, allerede inden det bliver en realitet. 

Han tror ikke på, at et klimamærke vil bidrage nævneværdigt til at nå det erklærede mål om et klimaneutralt Danmark i 2050. 

"Jeg synes ikke, at det er en særlig god ide. Det vil kræve et kæmpe arbejde med nogle meget komplekse beregninger og så mange faktorer, at det vil skabe mere vildledning end vejledning," siger Per Kølster. 

Hvis der skal skabes balance mellem de drivhusgasser, der udledes, og det, der bliver optaget, er det efter hans vurdering nødvendigt at tage helt andre midler i brug. 

"Vi står over for en helt anderledes alvorlig udfordring, end vi kan løse ved at stille os op i supermarkedet og pudse vores briller," siger ØL-formanden. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet om den aktuelle status for arbejdet med at udvikle et klimamærke.

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed