Annonce

Annonce

Bakker med frisk frugt og grønt står foran en pristavle. I baggrunden ses det røde Ø-mærke.

Sidste år præsenterede Økologisk Landsforening en ny model for landbrugsstøtten, der skal belønne landmænd for deres grønne tiltag. Foto: Økologisk Landsforening

Ingeniører råder politikerne til at følge økologernes forslag

Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener, at en ny model fra Økologisk Landsforening kan gøre landbruget mere bæredygtigt.

Økologisk Landsforenings (ØL) forslag om at indrette EU's landbrugsstøtte anderledes møder opbakning hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

Modellen, der går ud på, at landbrugsstøtten i højere grad skal gå til grønne tiltag frem for direkte arealstøtte, vil gøre landbruget mere bæredygtigt, mener FRI.

"Med en sådan model vil vi bevæge os bort fra det nuværende paradigme, hvor vi belønnes for at dyrke arealer uanset driftsmæssig hensigtsmæssighed samt effekter på klima og miljø. Modellen vil i stedet introducere incitamenter til klima- og miljø-/naturvenlig drift af lavtliggende, våde arealer og optimeret anvendelse og dyrkningsformer på øvrige arealer," skriver Tom Heron og Mads Jensen Møller, der er hhv. bestyrelsesmedlem og formand for arbejdsgruppen for bæredygtighed hos FRI, i et debatindlæg på altinget.dk.

De fortsætter:

"Det vil give en klar sammenhæng mellem de grønne politiske målsætninger og de konkrete økonomiske incitamenter i landbruget. Og som en bonus vil udviklingen af bæredygtige driftsformer og teknologi blive styrket med klare eksportpotentialer til følge."

Tom Heron og Mads Jensen Møller nævner, at både klimaaftalen fra Paris og Danmarks klimalov stiller skrappe krav til fremtidens fødevareproduktion, og at det er centralt, at omkostningerne for klimaet, naturen og miljøet begynder at blive medregnet i produktionen.

Omkostninger for klimaet skal med i prisen

ØL offentliggjorde sin model i efteråret 2020 og har siden præsenteret den for både de danske og udenlandske politikere i EU, i håbet om at den kan påvirke den næste fælles landbrugspolitik (CAP) i unionen.

Helt konkret foreslår foreningen, at der indføres et CO2-adfærdsloft, som både omfatter udledningen af klimagasser og kulstofbinding i jorden samt et såkaldt Marknaturindeks, der skal højne biodiversiteten.

Opfylder bedriften ikke krav om bæredygtighed, skal støtten tilbageholdes, men alle tilbageholdte midler skal i sidste ende føres tilbage til landbruget og øremærkes grønne tiltag.

Desuden skal produktionens påvirkning på klimaet og naturen medregnes i prisen, hvilket ikke er tilfældet i dag.

"Vi er bagud"

Økologisk Landsforening ønsker samtidig et opgør med den nuværende praksis, hvor en landmand mister støtte, hvis vedkommende tager noget af sit dyrkbare areal ud af omdrift for at give mere plads til naturen.

"Vi ser for os, at man indretter sig efter en model, der sikrer landmanden en betaling for bidrag til klimaet og naturen, samtidig med at man sikrer dansk landbrugs konkurrenceevne," forklarede Per Kølster i september, da modellen blev fremlagt.

Tom Heron og Mads Jensen Møller skriver i deres indlæg, at EU's rammer allerede nu giver mulighed for at omlægge støtten til at være mere i tråd med ØL's forslag.

"Foreningen af Rådgivende Ingeniører opfordrer derfor til, at der arbejdes frem imod en incitamentsbaseret regulering af landbruget på nationalt og på EU-niveau. Og tiden til at gøre det er nu. Vi er bagud; tilbagegangen i biodiversitet skal stoppes, og klimaet venter ikke," skriver de.

FRI er en brancheforening for rådgivende ingeniørvirksomheder. Den blev grundlagt i 1904.

Flere artikler fra samme sektion

Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen

Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.

Skolemad er på finansloven

Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.

22-11-2024 4 minutter Kostvaner,   Uddannelse,   Politik

EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning

EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.

21-11-2024 4 minutter EU,   Bæredygtighed